Venskaber i en sen alder.

Jeg føler mig umådeligt priviligeret i disse dage, ikke alene går det forrygende med mine Tusmelda aktiviteter, men jeg føler mig også voldsomt forkælet af mine venner. Og så er de allesammen kommet til mig i en sen alder.

Jeg har ikke nogen tætte venskabsbånd, som rækker bagud til min barndom. Det er jeg selv skyld i, så jeg skal ikke beklages. Det ville sikkert have været skønt og fedt, men selvom jeg havde enkelte venner i min barndom, havde jeg altid en form for reservation, måske på grund af mine alternative evner - måske bare fordi jeg ofte blev drillet. Jeg tog afstand til flere mennesker.
Jeg havde en fantastisk barndom på mange punkter, men var alene om at se lys og farver omkring mennesker og jeg vidste at den del kunne jeg ikke dele med nogen, hverken familie eller andre.

 Flyv bare højere, du kan godt og vingerne bær'.

Men i dag hvor jeg har alderen til at være voksen, er jeg priviligeret af at have venner.
ikke kun er min mand min ven, men der er kommet andre til, som accepterer mig som en samlet pakke. På mange måder er mine venskaber blevet til min familie. Nogle venner bl.a. min svigerfamilie kom sammen med min mand, andre har jeg selv "støvet op".

Det er bare meget nemmere for børn at blive venner, de har ikke alle de sære lag som vi voksne rummer. "Du ser sød ud skal vi lege?"  - Det kan lyde som en scorereplik, men når du er 4 år betyder det, lige præcis det, der bliver sagt!
Jeg tror, jeg vil finde en voksensætning og bruge den næste gang jeg ser et interessant menneske!

Hvorfor ikke!

Så hvis du sidder et eller andet sted, og en middelaldrende kvinde kommer hen og siger: "Jeg synes, du virker til at være et interessant menneske, jeg vil gerne sludre med dig, så her har du mit kort." Så er det min måde at sige: "Du ser sød ud, skal vi lege?"
- Og det vil ikke være en opfordring til andet end en sludder, for at mærke efter om vi måske kan blive bekendte eller venner.

Prøv det selv - tænk engang hvor mange spændende historier der kan komme ud af det. Det er kun et øjeblik det føles akavet og tåbeligt, og hvad er det værste der kan ske? -
At personen siger: "Bitte, nicht verstanden!"
Så smiler du bare og siger hav en god dag.




Jeg har prøvet det et par gange, nogle gange går det til held, andre gange bliver et en morsom affære - men så går tiden da imens, uden at jeg keder mig.

Som en af mine bedste venner Lars tit siger: Jeg synes, du var ret mærkelig for ikke at sige skør, men så synes jeg alligevel jeg var nødt til at lære dig at kende, og du er jo et pragtfuldt menneske, og du er blevet min bedste ven.

Det er da sejt!! Han turde godt bevæge sig lidt ud af sine trygge rammer, og gad gøre en indsats for at lære mig at kende - og han er også en af mine bedste venner.

Step ud af tryghedszonen, vov lidt, så blir' livet sjovere. SolskinsKnus fra Britta / Tusmelda