Sidst jeg var til et offentligt arrangement, gav jeg nogle helt fremmede mit visitkort, uden at de havde bedt om det. Det var faktisk en grænseoverskridende handling fra min side, og jeg var lidt spændt på reaktionen. Især da en af modtagerne var en gift mand, og jeg kunne være nervøs for om han ville betragte min gerning som et anfald af sindsyge, eller endnu værre, at han ville tro jeg forsøgte at lægge an på ham.
Han var bare en overordentligt interessant person, hvilende i sig selv - vi mødtes til gadens parodi - ups! parlament.
Jeg er sikker på, at hans kone er lige så interessant og spændende, men nu var hun der jo ikke for så havde hun været med i kortuddelingen.
Heldigvis er han en klog mand, så han tog kortet i samme ånd som jeg havde givet ham det -
det er vel lidt ligesom to unger der står og måler hinanden.
Er der grobund for et bekendskab?
En uforpligtende hyggesnak? -
Eller måske ligefrem et venskab.
Jeg sorterer ikke folk jeg møder, i mænd og kvinder - eller endnu værre i potentielle elskere
eller lign. Selvfølgelig møder både jeg om min mand, andre mennesker med sexappeal, men hvis det var den eneste grund til at tale med andre, så ville rigtig meget interessant samtale afgå ved døden, og hånden på hjertet - hvornår har du sidst ført en dybsindig samtale, mens du tændte helt vildt på din samtalepartner?
Venner, dem skal man samle på med omhu.. De skal jo ikke kun være der når det går skidt, men det skal også være nogen, du kan glæde dig sammen med, når det går godt.
venner kan være som rødder - og venner er den familie, du selv samler dig.
Men for at have og få venner, skal du først og fremmest være ven med dig selv. Hvis du ikke kan elske dig selv, vil andre heller ikke kunne elske dig.
Det sværeste er at acceptere at venner ikke altid er for hele livet, det er ligesom med en partner - eller et familiemedlem. Venner kan vokse fra hinanden, det samme kan en partner, familien holder måske kun sammen på grund af forældre, eller en søskendeflok fordi en enkelt holder dem samlet.
Vi er ofte så optaget af hver vores eget, at venner bliver glemt lidt i vrimlen af opgaver. Så husk det derude - husk Jeres venner, de skal plejes - ikke efter milimeterdemokratiet - du gav en frokost, jeg gav en frokost - din tur ... Men efter dit (og deres) behov for at se dem, være sammen med dem.
En god ting, når det hele passer sammen.
Hvis du gør dine venner op i tjenester og middage - så er du nok ikke en særlig god ven - eller?
Fotoet er fra januar, Corridor Island.Nu vil vi bruge resten af søndagen på råhygge og aflevering af Stella, med et pitstop på farfars job i Søften, hvor der er familiedag.
Knus derude i kulden, her er der pandekager, jordbær og ild i pejsen. Britta
Ingen kommentarer:
Send en kommentar