I forelskelsens sindsyge faser, glemmer vi helt hjernen og lader det hele styre af hormonerne.
Når så den fase er overstået, står vi tilbage med en partner, der har nogle vaner, nogle talemåder eller en opførsel - som vi ikke helt kan acceptere.
F.eks. havde jeg en onkel, der altid var afsindig morsom, når han havde fået noget at drikke.
Det var ham, der kom ind med det løse lokumsbrædt om halsen, eller vitterligt tog en lampeskærm på hovedet.
Grunden til at jeg kan huske de få gange, han optrådte så tydeligt, var min fasters reaktion - for magen til sur kvinde, skulle man virkelig lede langt efter. Hun kunne det der med skærebrænderstemmen, så min onkel omgående sagde farvel og tak for i aften.
Denne fasan er vild, men har i tre år holdt til på Bethania, Omø - simpelthen fordi den har det godt...
Som jeg så det, visnede min onkel helt hen til hverdag - hun kvalte ham... Ikke rent fysisk, men mentalt.
Hun havde forelsket sig i en udadvendt mand med humor, der lå lige så langt væk fra hendes som Himmalaya fra Rådhuspladsen, og hun endte med en mand, der sjoskede rundt og var lige præcis det, hun forlangte af ham.
- Puddelhund -
Hun havde sikkert sine grunde, men det bliver det vel ikke rigtigt af..
Saxo her er absolut ikke en puddelhund - er du?
Og jeg ser det så tit. To mennesker mødes, og den ene starter næsten med det samme på at ændre den anden. Hvorfor??
Der kan være mange gode grunde til det - jalousi er en af dem, en anden er besiddertrang - mange af de mennesker, jeg har mødt der besidder denne trang til at ændre på deres partner, har et meget lavt selvværd - og giver opgaven om deres egen lykke til partneren.
Hvis du forelsker dig i en udadvendt person, med mange kontakter til begge køn - er det så okay med det samme at stække den andens handlefrihed. Hvis det lykkes dig at ændre din kærestes opførsel, har du så ikke bare skabt et helt nyt menneske, som du ikke længere er forelsket i - for hvor blev den personlighed af der tiltrak dig. - Der kan være mange gode grunde til at være bange, nervøs - urolig for at miste, men mister du ikke netop dobbelt, hvis du først får din sprudlende kæreste til at blive tavs, indelukket og stille - og derefter til sidst mister du respekten for ham/hende samt for dig selv - og forholdet kan ikke længere repareres!
Så enten går i fra hinanden, eller også bliver i fremmede - fanget i et dårligt forhold, hvor i bare tilpasser Jer, men ikke lever sammen.
Jeg ville personligt ikke blive lykkeligere, hvis min mand aldrig snakker med de venner, der tilfældigvis er kvinder, uden jeg sidder klister op ad ham. Jeg elsker mig selv, og går derfor udfra at min mand osse elsker mig - så han får lov til at flyve frit.. Netop ved ikke at binde ham, knytter jeg ham tættere til mig, fordi han får lov til at være sig selv. (og omvendt)..
Lad din elskede flyve frit - stol på din partner, ja ja han/hun kan blive fristet over evne, men er det ikke bedre, end at du binder din partner med 10.000 regler og skal checke ham/hende hele tiden.
Hvis jeg konstant blev udsat for umådeholden jalousi ville jeg finde en at dyrke sex med, bare fordi jeg så i det mindste har "ret" til blive overvåget og skældt ud.
Det kan jo også være rart at indfri de negative forventninger, andre har.
Det er umuligt at komme imellem to mennesker, der virkelig elsker og hvor begge har det godt med hinanden.
Er der forresten nogen der har set min reservenøgle - nu er den igen vandret bort på egen hånd...
Knus derude Britta / Tusmelda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar