Min bedste vens køleskab....

Kender du det, at du kan være ved at gå til af nysgerrighed - når du kommer på besøg hos dine venner. Hvad har de i køleskabet? Hvor gemmer de knivene? Hvad har de af køkkenmaskiner og bruger de dem?

I hvilken side af sengen ligger han, hvad læser de?
Det er vel også den nysgerrighed vi trigger, når vi ser udsendelser, hvor kendte inviterer andre kendte på madoplevelser hjemme hos. Eller når vi ser, "Kender du typen" og den slags programmer.

Jeg kan godt li' de programmer, men jeg har det slet ikke på den måde.
Bevares jeg er nysgerrig, men jeg dyrker åbenlyst snageri i stedet, og glemmer alligevel halvdelen eller mere. Jeg kan ikke li'  at gå i andres køleskabe, eller køkkenskuffer, så er det sagt...

Nå, men lige for tiden arbejder jeg jo altså i min bedste vens rækkehus, som jeg iøvrigt pr. automatik omtaler som en lejlighed, et hus er altså en bygning, hvor der er luft hele vejen rundt omkring - Ergo er rækkehuset en lejlighed, men ret skal være ret. Jens bor altså i et hus...Og jeg er mere eller mindre nødt til at gå i hans skuffer og skabe ind imellem.

Der er dage hvor jeg er i huset, morgen, middag og aften. Jeg spiser regelmæssigt, medbringer ind imellem en madpakke, som kommer i køleskabet. Det virker dumt at lægge den udenfor døren, så naboen hund kan spise den - så den kommer ind i køleskabet, selv om jeg føler at NU roder jeg altså i mandens privatsfære...
Herregud, det er da bare et køleskab..

Og nogen gange spiser jeg endda af hans mad - helt efter aftale, og alligevel føler jeg hver gang, at jeg trænger mig ind på hans enemærker. Er en ubuden gæst - som en orkan, der hærger et ellers velordnet samfund...

Er det ikke bare virkeligt mærkeligt... Og det bliver endnu mere sært...

For hjemme hos os, går alle venner i køleskabet. har vi nogen øl? har vi mælk o.s.v.? ...
Sodavand hentes i garagen og lægges ind på plads, nogle ringer først og spørger. "Hvad skal vi have til aften?" Enkelte venner kigger i køleskabet og snupper en mad.
En anden rigtig god ven Lars, har endda præsteret at fylde køleskabet op med øl - til en glad aften, og en overgang havde vi en seng stående til ham, så han altid havde et sted at sove efter en bytur i området...

Men Jens's køleskab, det er et helt andet område..
Jeg laver da også te og tager kopper i skabet, tømmer opvaskemaskinen, når jeg er her alene, men hånden på hjertet så tror jeg ikke, jeg ville gøre det hvis Jens var her....

Og vi har faktisk det der forhold, som søskende kan have. Går noget afsindigt godt - så ringer vi til hinanden, har vi det skidt er det også med telefonen i hånden til den anden.
Vi er tætte - netop derfor er det også ekstra sjovt, at jeg har dette forbehold.

Når Jens læser denne blog, vil han straks overveje om han skal tilkalde en hoveddoktor - for magen til vrøvl .... Og vi kommer nok ikke udenom en time eller to - hvor vi psykoanalyserer på det og griner sammen...  

Jens er på mange måder sådan et ordentligt velorganiseret menneske, der er altid stil over ham - rolig, ligevægtig (har set ham ude af balance, men selv der virker han fattet) - og jeg er et notorisk rodehoved, med min helt egen tøjstil, hatte og tøjdyr - OG jeg står et eller andet sted med måbende ærefrygt overfor alt den pænhed struktur og velordentlighed... Ikke mindst i køleskabet...
Lidt misundelig på alt den orden og systematik - jeg evner den ikke...



Sjovt nok ser det ud til at Jens stortrives, når han er på besøg hos mig, i min uordentlige rodebutik, men hvor jeg alligevel, trods alt har styr på det meste - det er bare de der unødvendige, nødvendige objekter (briller, bilnøgler - støvsugerdimser o. lign.) - som jeg lægger åndsfraværende fra mig, dem er der ikke helt styr på...

Jeg er også vild med at arbejde her i Jens's dejlige hus - jeg føler mig hjemme, her er lige præcis den atmosfære af ro og hygge, som jeg har brug for, for at yde det optimale...
Så der er bare lige det med køleskabet....

Det er måske netop, derfor vi har det godt sammen, respekt for forskelligheder, egenart - det er et godt venskab, der er højt til loftet..
Så jeg skal nok klare mig, og more mig - når jeg næste gang står der med madpakken foran køleskabet - Hvad ville Freud sige?

Knus derude Britta / Tusmelda