mandag den 22. april 2013

Min ven er underlig...

Han havde en pragtfuld mandag, han er bare så underlig!!!

Han har haft en god dag ----- Det underlige er, at han har været på arbejde ....

Og han kan godt lide sit arbejde... han har kørt skrot og jord, sand, sten og grus, og selv om du og jeg måske ikke synes, det er et vildt godt arbejde, så gør han faktisk en stor forskel.
En meget stor forskel ..

Han kører osse kuber i Aarhus - det betyder skrald, og hvor pokker er vi henne, hvis der ikke er nogen, der gider lave sådan noget arbejde.

Tænker du mon nogensinde over, hvor vigtigt det er, at der er nogle mennesker, som orker - gider og kan køre lastbil. jeg bander da osse over de der trælse "inderjotter", når de ligger og flyder foran mig - og ABSOLUT skal overhale lige foran mig. De er bare så langsomme..

Men alligevel - de sørger for at der er varer i brugsen, når jeg vil handle ind, du får en fin indkørsel med sten, grus og hvad der ellers skal bruges- slipper for at have skrald liggende over hele haven... o.s.v.
Og der er mange andre ting, som de der "dumme" chauffører leverer rundt omkring i landet.

Mange af chaufførerne er tilbedt, når de kommer forbi en børnehave - Nøj din far kan køre sådan en stor ting, suuukk, min far sidder bare på kontor...

Forholdet ændrer sig lidt, når ungerne bliver større og opdager, at der er meget mere i lønningsposen, hvis du er tastaturfreak og kan jonglere med kedelige tal og svære, meget lange ord...

En af mine bekendte er akademiker, han indikerer ind imellem at jeg bør have præference for at interagere med ligesindede, da de er lidt mere comme il faut...
Jow jow .... jeg kendte en gang et par akademikere, der ikke vidste hvilken ende, man skal holde en skruetrækker i, og heller ikke kunne genkende et hanstik til en ledning...
Hurra. Hurra.




Jeg kender nu også praktiske akademikere, der ved rigtigt meget om håndværk - og ikke betragter sig som en speciel klasse.  - Ikke at de ikke er, det er vi jo allesammen på hver vores måde - men der er godt nok forskel på hvilken vægt vi hver især lægger på uddannelse og svære ordsammenstillinger, og på den vægt vi lægger på menneskelig forståelse.

Jeg synes, vi skal passe på med at sætte mennesker i bås, efter uddannelse, deres arbejdstitel, oprindelsesland eller hudfarve... På en af mine arbejdspladser var rengøringsdamen syg i 3 uger, det opdagede vi allesammen, chefen var derefter væk i 3 uger - men det var ikke noget vi gik op i...
Og vi var kun 8 ialt på arbejdspladsen - men rengøringen... Se det giver egentligt et fingerpeg om, hvor respekten skal ligge, nemlig for det enkelte individ. 



Der er mennesker i alle kategorier og samfundslag, der opfører sig tåbeligt. Som f.eks. de mange hadefulde udfald, nogle chauffører kommer med på facebook overfor chauffører fra andre lande.
De giver ikke et godt billede af branchen, eller af mit land. Omvendt giver tyvebanderne fra Rumænien heller ikke et godt billede af vores turister.
Hvorimod tyskerne og nordmænd er meget velkomne - eller?... Vi vil i hvert fald gerne tjene på dem.

Da jeg var unge, kunne man stort set kun høre tysk ved Vesterhavet i sæsonen, det var på godt dansk lidt træls, at blive tiltalt på tysk i mit eget land, men vi tog det, så vidt jeg husker, med et smil.

I dag synes jeg, at vi danskere generelt virker uforskammede overfor hinanden og overfor fremmede. Izobel fra Spanien og Ali fra Tyrkiet er ikke nær så velkomne som svenske Sara, og Bob fra USA.
Men de to sidste kan da lige så nemt være massemordere som de to første...

Og hvordan er det lige med vores rygte i fremmede lande, grisefester - Sunny Beach...

Nej vel! Kan vi ikke bare være enige om at  folk er meget forskellige, og så længe vi allesammen arbejder på at have respekt og tillid til hinanden så er sameksistens bedre, end at være snæversynet og ensom...

Jeg håber, I alle har en fed tirsdag Britta / Tusmelda




Ingen kommentarer: