Lige for tiden synes jeg, at jeg forsømmer mine sociale relationer, herunder min familie. Min bedste ven ser mig mere end min mand, men det skyldes nok mest, at det er hans lejlighed, jeg bruger som mit aarhusianske samtalerum.
En skøn lejlighed i øvrigt. Her er ro og et par samtalestole der virkelig ved, at man skal omfavne og varme den, der sætter sig.
Lige som man som partner skal rumme, omfavne og være der for hinanden - uanset om partnerskabet er forretningsmæssigt eller personligt, så skal du arbejde på at forbedre det - og være professionel.
Det nytter ikke at smide med sten i et glashus. De skal lægges pænt ned i et mønster - eller samles i en flot bunke.
Det ville også være rart, hvis vi ved skilsmísse, kan bevare den proffessionelle facade og huske på alle de gode ting, der osse har været. Når jeg kigger tilbage på mine egne kuldsejlede forhold, er der nogle skønne børn som vi har frembragt sammen, der er mange gode grin og oplevelser, jeg kan dvæle ved. Jeg kan også vælge at huske alt det dårlige, men den slags minder gør mig i skidt humør - så hvorfor huske dem.
Når jeg snakker med personer, med parforholdsproblemer, kan jeg se eller høre at problemerne opstår fordi oprindelsen er taget med i baggagen fra tidligere. Min sidste kæreste bedrog mig, ergo det gør min nye kæreste også. Eller min mor løj altid for min far, så derfor lyver min kone også.
Nu har frostvejret sluppet taget i min have - billederne er en uge gamle og jeg nyder at se haven uden rimfrost. Når nu forsten har sluppet taget, har jeg bestemt at hele ugens overskrift - skal være giv slip...
Knus derude Britta / Tusmelda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar