Søndagsvinduer

Hov, nu har solen skinnet i et par timer og jeg har tid til at være hjemme - så jeg kan godt se at jeg ikke er verdensmester i vinduespudsning, tror det vil være klogt enten at lære det rigtigt - eller finde en der virkelig ved hvordan man gør - der er jo noget med at det er godt at gøre det vi er bedst til, og vores kernekompetence her i huset er ikke at pudse vinduer. Det kan jeg fastslå på et splitsekund ved at kigge ud af køkkenvinduet, hvor solen lystigt fremviser alle de fantastisk flotte striber.

 . I går var vi til "familie" træf for udsendte soldater.
Det var faktisk rigtigt hyggeligt. Vi blev lidt klogere på nogle ting. og fik bekræftet nogle andre. F.eks. skal vi have forventningsafstemt med vores "afghaner", så der er styr på, hvem der henter og sådan noget. Han skal også være forberedt på at lillepigen, måske slet ikke vil snakke med ham, når han dukker op - og hun endda kan være gal på ham.

Jeg kan nu godt huske det mønster, fra dengang mine børns far sejlede, det var ikke altid de brød sig om ham, når han kom hjem. Når de så havde vænnet sig til ham, kunne de godt være lidt klistrede i et par dage, som om de var blevet rullet i harpiks, men også det gik over - og en gang imellem var de nærmest ligeglade, når han tog afsted igen.
Vi skal ikke stille alt for mange forventninger til selskabelighed i de første dage, og der skal være ro i baglandet - det var vist essensen af foredragene.
Vi kender godt det med afsked - min sejlende søn (og langt væk bosatte søn)  lider også betydeligt mere under adskillelsen fra hans lille prinsesse - end hun gør, men hun vokser jo også op med at nu er far der, og så er han der ikke, og der er ikke så meget krig, lige der hvor han sejler.

Ang. risikoen for at blive dræbt, så dør der rigtig mange mennesker i trafikken hvert år, men vi er sjældent nervøse  når vores barn eller partner, sætter sig ind i en sardindåse og kører hjemmefra. For hver 1. soldat der kommer til skade i tjenesten er det vist noget med 10.000 der kommer til skade på anden vis - så lidt ro burde det jo kunne give. Nu vil jeg give mig til nogle søndags sysler - så som lidt arbejde.

Hav en rigtig god dag derude, allesammen. Britta / Tusmelda.