søndag den 7. april 2013

Har min vaskemaskine et strømpespiseprogram?



Nogle gange når jeg kigger på min vaskemaskine, får jeg en trang til at skille den ad, for at finde strømpespisningsskuffen.
Den spiser mine strømper, og senere spytter dem ud i en helt anden vask. Jeg har ikke købt 100 ens sorte sokker, derfor opdager jeg det nemmere.

Jeg har forsøgt med parringsdimser, vaskepose og andre tiltag - men det forekommer mig alligevel at lægger jeg 8 strømper til vask får jeg max. 7 tilbage i den sammen vask.
Den sidste dukker enten op i en helt anden vask eller midt i sengetøjet - i et par trusser, eller bag på en kjole.
Måske skyldes det simpelthen at min sokker af en eller anden årsag klæber til alt det andet vasketøj - eller også har vaskemaskinen, et eller andet sted - hvor den gemmer sokkerne.
Det må også være et trivielt job - bare stå der og vaske tøj, dag ud og dag ind.



Men sådan er det jo med jobs, uanset om det er betalte job, frivillige - eller dem der skal gøres i en husholdning, nogen af dem er bare så trivielle at de er svære at overkomme, mens andre er hamrende sjove.
Jeg forsøger altid at tage de trælse først, og lægge sjove opgaver ind imellem. F.eks. nu hvor jeg skal have gjort rent - 3 trælse og en af de sjovere opgaver.

Jeg kan ikke lide at støvsuge, hvor imod det passer mig fint at vaske gulve og vande blomster - så rækkefølgen bliver: Støvsuge, pudse vinduer (uden striber), fjerne spindevæv, vande blomster og tørre vindueskarme - tømme opvask osv.... Jeg slutter som regel med gulvvasken.



På den måde kan det måske blive lidt sjovere... Jeg laver oven i købet en liste, så jeg kan strege opgaverne af - det hjælper på min motivation og mit humør.
Prøv det selv - tag det trælse først, så er det af vejen og fylder ikke så meget - der bliver plads til andre og sjovere tanker i hovedet, når jeg ikke skal gå og tænke på at det skal jeg osse til...
I dag står på rengøring afbrudt af nogle sjovere opgaver - omplantning af små planter, jobsøgning - og lidt andet godt.



En god start på en ny og spændende uge..



Det bliver en pragtfuld mandag ...   Britta / Tusmelda

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Klikker på "Synes Godt Om" knappen: "Det bliver en pragtfuld mandag"