torsdag den 18. april 2013

Hvad gjorde jeg specielt godt idag?

Et godt spørgsmål - hvis du stiller det til dig selv, men hvis du beder andre om et svar - så har du vist misforstået opgaven med livet...



Ikke nok med at du forpligter den du spørger til at svare pænt, eftersom du så tydeligt forventer at vedkommende har noget pænt at sige, men du lægger også ansvaret på din egen præstation over på en anden end dig selv.

Jeg kan lige se bødlen i torturkammeret spørge ofret - eller voldtægtsforbryderen!

Jeg kan huske engang for længere tid siden end jeg har lyst til at huske tilbage, at en virkelig dårlig elsker fiskede efter komplimenter på samme vis, efter en gang vandret lagenakrobatik.
Forholdet stoppede brat før det var kommet i gang. Da jeg halvkvalt af grin, kom til at sige min uforbeholdne mening.
At det bedste var at det var gået så stærkt at jeg kunne nå et bad også inden filmen begyndte igen.... (der var reklamer). Da jeg kom ud fra badet (og også havde nået at sætte vasketøjet over), var han gået hjem, meget fornærmet.

Han skulle ikke ha'  spurgt, når han ikke ville høre svaret. Vel!
Bevares det var heller ikke pænt at grine - for ham var det sikkert dyb alvor.

jeg kan nu alligevel ikke lade være med at grine, og svaret ville blive det samme i dag.
Du skal ikke finde bekræftelse hos andre - men hos dig selv.



Jeg er bare så dygtig, der står fra 5 år på bogen - og jeg brugte kun 10 minutter... 

Jeg har min rygsæk af erfaringer, mit filter som jeg ser verden gennem, du har dit.  Det betyder at din mening er farvet af dine holdninger, og ikke nødvendigvis et udtryk for hvor godt det egentligt er - vi lægger måske vægt på noget helt forskelligt.



Lad os tage eksemplet med bødlen og torturofret.
Bødlen har en god dag når han kan få ofret til at tale, og omvendt er det en god dag for ofret, hvis han ikke siger noget. Allerede her er der en dårlig karma, de kan simpelthen ikke have en win-win - og de bliver aldrig enige i den arbejdssituation, de er bragt i.
Måske har bødlen det også fint med at pine og plage sit offer, men jeg er ret sikker på at ofret ikke nyder det. (men det er selvfølgelig ud fra mine forudsætninger - mit filter).

Kan du se hvor vanskeligt det bliver, hvis vi skal hente bekræftelse hos hinanden.

Jeg spørger heller aldrig min mand om jeg ser fed ud i et stykke tekstil - for hans ærlighed er ikke altid befriende.. "Skat, du ser altid fed ud - men jeg elsker dig og den farve ser pæn ud"...
Hmmm - ikke godt at fiske efter komplimenter...

Nu betyder det heller ikke så meget, for jeg er klog,smuk og dejlig - uanset hvad jeg har på. Så er det fastslået uden ironi, for sådan er det jo...

Men kom bare med jeres besyv- hvad gjorde du specielt godt i dag?

Jeg ved nemlig godt, hvad jeg har gjort specielt godt i dag....



Britta / Tusmelda

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Hængte nye mejsebolde op til fuglene :-)