Har du set min bilnøgle og mundstykket til støvsugeren?.

Nu tror jeg, at jeg endelig fik styr på vandfaldet, så alt vandet render den rigtige vej..

Mon de er løbet bort sammen i et eller andet besynderligt parallelunivers.

Jeg må snart få gjort noget ved min evne til at distrahere mig selv. I går da jeg støvsugede, lagde jeg  mundstykket fra mig, dagen før var det ekstranøglen til bilen jeg har forlagt. Nå de dukker nok op igen...

Hvis ikke det er, fordi jeg altid har gjort den slags ting, ville jeg nok være seriøst
nervøs for om jeg har begyndende alzheimers, eller noget lignende.

Jeg har altid lavet mærkelige stunts som det. 

Engang gik jeg rundt med mit pas, blev forstyrret af en telefon og siden har ingen set passet. Det var godt, der var et par uger, inden det rent faktisk skulle bruges. 

Det aller mærkeligste er dog, at jeg faktisk - tro det eller lad være er god til at organisere. Det er næsten en tur i parken at organisere en fest for 70 gæster, lave mad til dem og sørge for borde, stole og alt det der. Det er også sjældent, jeg mangler noget, hvis jeg skal pakke til en ferie - så kan jeg godt være nærværende. 

Jeg har altid mit pas, min pung og hvad der ellers skal med - selv om jeg måske lige skal lede lidt så lykkes det altid, og jeg har generelt godt styr på mit tøj, stof (til at sy af) med mere. 

Men rengøring og oprydning, det går sjældent særligt godt, medmindre jeg følger en nøje fastlagt plan, hvor det hele er skemalagt. Jeg har før vist et af mine skemaer frem..

jeg synes også jeg er god til at være fokuseret og tilstede når jeg arbejder, men under rengøring samt andre måske knapt så interessante arbejdsopgaver, går mine tanker på vandring - og jeg glemmer fokus. Så er det at alle de der mystiske ting hænder. 

Nøgler forsvinder, ledningen eller stikket til telefonen, min pung i fryseren - o.s.v.

Og jeg har endda levet af at gøre rent!!

Jeg har indset, at jeg er en typisk Tiger eller Peter Plys fra 100meterSkoven. 

Tjum di dum da dum.. 

Her går det godt, men dukker der noget virkeligt spændende op, måske bare nogle tanker i mit hoved - så er mit fokus forsvundet.

Det er måske også bare overspringshandlinger fra min side - uanset årsagen, skal der belønninger og skemaer til, hvor jeg kan vinge afsluttede opgaver af - for at motivere mig selv.  

Det får mig til at tænke på alle de andre figurer fra 100meterSkoven, de findes jo derude i den virkelige verden - ikke så rendyrkede, som i bøgerne - men alligevel.
Æslet, som ikke rigtigt kan blive glad, og som haaar prøvet aaaaaaalllting -

Ninka Ninus, der er besat af kontrol, og gerne vil bestemme.

Ugle som kan og vil selv, men som slet ikke er så klog.

Vi møder dem hver dag - hele registeret, derude på job, i skoler (når de ellers er åbne) - i kirken, og på den lokale. 

Dem kan jeg snakke længe om - personprofilerne og hvordan du og dine kollegaer kan have en anderledes og sjov oplevelse, med at fremstille personprofiler ud fra en børnebog, og det værste er næsten at de passer perfekt, og er meget nemmere at huske end  MeyerBricks typeindikator, Belbin, DISC og mange, mange flere.
Ingen tvivl om at de har deres berettigelse, men denne her er altså bare sjovere – og nemmere for mange at forholde sig til....

Glædelig forårsdag til alle fra min grå have, Britta