Tusmelda er næsten voksen, og flytter hjemmefra!.

Hurra, Hurra - det lykkes. Tusmelda flytter hjemmefra, næsten..
Nej, nej - Jeg bliver skam boende, hvem skulle ellers passe alle mine små planter.
Det er Tusmelda, der har brug for et ekstra hjem - og det bliver på Katrinebjergvej nr. 95, 1. sal.

 Her tomat, agurk - morgenfruer

Vi har fundet et godt samtale lokale i Aarhus, Så min gode ven Jens kan snart få sit hus tilbage... 

Jeg kommer til at bo sammen med en musiker, det skal nok blive godt - med mine komplet umusikalske ører..
Det er jo ikke, fordi jeg er utilfreds med Tusmelda's midlertidige hjem hos Jens i Åbyhøj.
Tværtimod, og jeg har endda forliget mig med hans køleskab - men alligevel, mit eget værelse, tænk engang... Og allerede fra den 15.5.

Peberfrugter

Et andet plus er at jeg også skal ud og købe møbler til mit værelse - og det er sjovt. - Sådan da, for vi er blevet enige om at det faktisk er min mand, der får lov til at indrette rummet - han har faktisk en god smag. Det var ihvertfald ham - der friede, så lige den dag var hans smag helt i top.
Jeg har bestemt mig til at han skal have lov til at finde møbler og billeder, helt alene - så skal jeg nok finde et par puder, nips og tæpper - det er trods alt mit værelse..

Foreløbelig bliver arbejdet fordelt med 3 dage i Aarhus og to herhjemme - så gæt hvem der også kommer til at hænge noget mere på madlavning og sådan.... Det er ikke mig!

Det var mindre sjovt at få kalendersystemet til at arbejde sammen med mig, for det skal jo være muligt at booke aftaler både frem til og efter flytningen, men jeg fandt en løsning, der lige kan fungere... Så hvis du skal booke en tid, skal du ikke tage dig af, at der er to tider hver dag - jeg har booket den tid, der ikke kan vælges - og du kan stadig kun vælge mig som samtalepartner. .





Tænk at "mit barn" Tusmelda, er blevet så voksen - at hun allerede skal have en fast ude-adresse, med dele køkken og hylde i et køleskab.
Det vækker minder fra min studietid, med kun et løg og røde pølser på min køleskabshylde og ikke så pæne badeforhold. men trods det at bygningen er omgivet af universitetbygninger, ligner min udlejer overhovedet ingen af de rødder, jeg i sin tid delte bad og køkken med for 100 år siden.

Nå men jeg glæder mig altså...

Det er altid rart når noget godt vokser, så billederne idag er fra min vindueskarm, hvor alle mine små vokser og vokser...

Det sidste billede her er fra Den gamle By  - der er godt nok ikke lys i lampen, men det føles sådan.

Jeg håber alle får en rar onsdag derude i verden... Britta / Tusmelda. 

Lad fuglen flyve frit, ellers dør den...

Kærlighed er en svær ting at have med at gøre.
I forelskelsens sindsyge faser, glemmer vi helt hjernen og lader det hele styre af hormonerne.

Når så den fase er overstået, står vi tilbage med en partner, der har nogle vaner, nogle talemåder eller en opførsel - som vi ikke helt kan acceptere.

F.eks. havde jeg en onkel, der altid var afsindig morsom, når han havde fået noget at drikke.
Det var ham, der kom ind med det løse lokumsbrædt om halsen, eller vitterligt tog en lampeskærm på hovedet.
Grunden til at jeg kan huske de få gange, han optrådte så tydeligt, var min fasters reaktion - for magen til sur kvinde, skulle man virkelig lede langt efter. Hun kunne det der med skærebrænderstemmen, så min onkel omgående sagde farvel og tak for i aften.

Denne fasan er vild, men har i tre år holdt til på Bethania, Omø - simpelthen fordi den har det godt...

Som jeg så det, visnede min onkel helt hen til hverdag - hun kvalte ham... Ikke rent fysisk, men mentalt.
Hun havde forelsket sig i en udadvendt mand med humor, der lå lige så langt væk fra hendes som Himmalaya fra Rådhuspladsen, og hun endte med en mand, der sjoskede rundt og var lige præcis det, hun forlangte af ham.
 - Puddelhund -
Hun havde sikkert sine grunde, men det bliver det vel ikke rigtigt af..

Saxo her er absolut ikke en puddelhund - er du?

Og jeg ser det så tit. To mennesker mødes, og den ene starter næsten med det samme på at ændre den anden. Hvorfor??

Der kan være mange gode grunde til det - jalousi er en af dem, en anden er besiddertrang - mange af de mennesker, jeg har mødt der besidder denne trang til at ændre på deres partner, har et meget lavt selvværd - og giver opgaven om deres egen lykke til partneren.


Hvis du forelsker dig i en udadvendt person, med mange kontakter til begge køn - er det så okay med det samme at stække den andens handlefrihed. Hvis det lykkes dig at ændre din kærestes opførsel, har du så ikke bare skabt et helt nyt menneske, som du ikke længere er forelsket i - for hvor blev den personlighed af der tiltrak dig. - Der kan være mange gode grunde til at være bange, nervøs - urolig for at miste, men mister du ikke netop dobbelt, hvis du først får din sprudlende kæreste til at blive tavs, indelukket og stille - og derefter til sidst mister du respekten for ham/hende samt for dig selv - og forholdet kan ikke længere repareres!
Så enten går i fra hinanden, eller også bliver i fremmede - fanget i et dårligt forhold, hvor i bare tilpasser Jer, men ikke lever sammen.


Jeg ville personligt ikke blive lykkeligere, hvis min mand aldrig snakker med de venner, der tilfældigvis er kvinder, uden jeg sidder klister op ad ham. Jeg elsker mig selv, og går derfor udfra at min mand osse elsker mig - så han får lov til at flyve frit.. Netop ved ikke at binde ham, knytter jeg ham tættere til mig, fordi han får lov til at være sig selv. (og omvendt)..

Lad din elskede flyve frit - stol på din partner, ja ja han/hun kan blive fristet over evne, men er det ikke bedre, end at du binder din partner med 10.000 regler og skal checke ham/hende hele tiden.
Hvis jeg konstant blev udsat for umådeholden jalousi ville jeg finde en at dyrke sex med, bare fordi jeg så i det mindste har "ret" til blive overvåget og skældt ud.
Det kan jo også være rart at indfri de negative forventninger, andre har.

Det er umuligt at komme imellem to mennesker, der virkelig elsker og hvor begge har det godt med hinanden.
Er der forresten nogen der har set min reservenøgle - nu er den igen vandret bort på egen hånd...

Knus derude Britta / Tusmelda

Er jeg et socialt menneske?

Det kan jeg godt selv komme i tvivl om - i lange perioder har jeg ikke tid eller overskud til at pleje mine venner og familie - jeg er enten optaget af arbejde, familie eller mine andre gøremål.
Sådan har det altid været, uanset hvad jeg foretager mig. Og lige for tiden bruger jeg alle mine kræfter på mit lille barn  - Tusmelda.

I denne og næste måned er det ikke kun firmaet, der fylder rigtigt meget - men også et kursus jeg lige er begyndt på - et rigtigt godt kursus, men alligevel - en gang imellem føler jeg at jeg skylder familie og venner at være mere nærværende..

Lige for tiden ser mine venner mig vist kun, hvis de opsøger mig i mit hjem. Det er ikke helt retfærdigt overfor de mennesker, der af uforklarlige gerne vil være sammen med mig, men jeg kan ikke gøre så meget ved det, jeg bliver høj af mit arbejde - jeg elsker det, men det tager tid, og der er grænser for hvor meget tid jeg har at fordele.



Hver anden weekend, er jeg meget social, i 2 ½ dag er jeg farmor på fuld kraft og der er afregning ved kasse 1, hvis jeg ikke lige er så oplagt, som Stella synes, jeg bør være.
Det er helt ok, Som 5 årig, må hun gerne være solen, som vi andre kredser om. Og tiden går nu så stærkt sammen med sådan en lille ny person, der stiller mærkværdige spørgsmål.
I gennem lang tid, har hendes foretrukne samtaleemne handlet om døden. Hvad gør vi efter døden, hvad gør de efterladte med den døde, og hvorfor?



Vi diskuterer rigtigt meget om hvílken sø jeg vil puttes i efter jeg er brændt, og om fiskene vil kunne leve af mig længe, så der ikke skal købes så meget fiskefoder?
Hvordan det lige er at vi brænder et lig - og familien selv lægger bålet til rette omkring den døde, og mange andre meget interessante spørgsmål i den genre. hvor mon alle de spørgsmål kommer fra?




Denne weekend, skal vi sikkert rode i haven, samt tage på Djurslands kræmmermarked, hvis ellers vejret er til det. Jeg skal så osse lige have læst lektier, hvilket både hun og farfar nok  går meget op i.
Så i weekenden er jeg social .. Det er simpelthen umuligt ikke at være det, med hende farende omkring, kaldende på farmor i hver anden sætning. Vi har tredoblet antallet af fisk i hendes sø, så mon ikke hun kommer til at bruge lang tid derude.


Nu i nat mens jeg skriver dette, skinner fuldmånen hyggeligt på mig, under mine funderinger om  selvoptagethed. måske handler det bare om at lade batterierne op i alenehed - aldrig ensomhed.
jeg kan også skyde skylden på fuldmånen, overgangsalderen, eller mine sidste kollegaer.
Oversprings handlinger, fralæggelse af ansvaret, er så nemt - og ind imellem virker det, som om vi med alle de regler og regulativer omkring os, har glemt at vi selv har et ansvar.
Hvis jeg kører fra en kaffebar med en kop skoldhed kaffe i skødet, så er det da mig og ikke kaffebaren, der er skyld i mine brændsår...
Det vil bare aldrig ske - for jeg drikker ikke kaffe..

Det er så uendeligt nemmere at tage imod et glas piller, end at tage stilling.
Generelt tager vi danskere en masse unødvendige piller for at klare os, og være sociale, glade - undgå hovedpine, mavepiner og hvad ved jeg. Den seneste mode, hvis jeg kan kalde den, det - er ADHD, og i går hørte jeg om flere patienter, der var blevet fejlbehandlet af en psykiater. Er det ikke bedre at være lidt asocial en gang imellem for at lade batterier op. End det er at overlade til lægerne at finde ud af, om jeg ikke fejler noget der kan kureres med piller.

Jeg er hamrende god på to eller tremands hånd til at kæfte op - det er ofte mig, der bryder isen og kommer med alle de pinlige bemærkninger i en flok fremmede, så alle andre slapper af og taler med hinanden.
Bliver jeg spurgt - kan jeg tale i timevis om mit firma, og glemme alt om at spørge min modpart om hans eller hendes interesserer - men jeg kan ikke ringe til et firma og spørge om de kan bruge mit firma til noget.

Lige nu er jeg ved at lære om sociale medier. Her skal jeg bl.a. kontakte nogle jeg stort set ikke kender, for at høre om vi ikke skal være i netværk med hinanden. Det er bare så svært, selv om jeg har gjort det nogle gange før - oftest fordi jeg har trykket på en forkert knap. Men bliver jeg inviteret til at holde foredrag er det ligemeget, om der er 30 eller 200. Så det skal nok gå, også selv om min drømmeferie er med støvler, rygsæk og lange ensomme stier, gerne i selskab, hvis den anden osse kan holde mund.

Ja dem der kender mig, under sig osse...  Men man vænner sig til mig... Jeg har ihvertfald gjort det.

Konklusionen bliver at ja! - jeg er social, når bare min ventil kan komme i brug - ventilen er nogle dage i asocial ro.... Der er garanteret mange som mig derude - og ellers er det ret fedt, at være alene om det.
Jeg elsker virkeligt mit arbejde, og jeg synes selv jeg er ret god til det. Både arbejdet i Tusmelda, og de andre jobs jeg har haft, så endnu engang ja jeg er et socialt menneske...



Og nu til noget helt andet... Lige nu kigger jeg efter et billigt lokale i Aarhus, så jeg har en permanent base i eller nær byen. Jeg vil ikke blive ved med at trække på min gode ven Jens's gæstfrihed - han skal da for pokker selv bruge sine værelser - heller ikke selv om jeg ikke regner med at være i Aarhus hver dag.
Så hvis du kender nogen eller ligefrem selv har et samtalerum, du ikke bruger og hvor der er lys og gerne et par p-pladser i nærheden, så giv mig et praj.

 Jeg har besluttet, at bloggen fremover holder weekendfri, og fredag  

er jo også en helligdag. - Hav nogle fantastiske fridage. Britta / Tusmelda 

Genbrug tyggegummiet - nej vel?

Når du er færdig med at gumle på dit tyggegummi og derefter smider det omhyggeligt, skødesløst - vredt eller bedrøvet i en skraldespand - så samler du det ikke op senere og tygger videre på det vel?

Og når jeg tager et nyt frisk stykke tyggegummi så forventer jeg ikke -at det skuffer mig, smager grimt - er ulækkert at tygge på eller noget som helst andet.

 Jeg oplever tit at mennesker kommer til mig, og fortæller en historie om parforhold, hvor det ellers er netop lige det, de gør - altså tygger videre på det gamle tyggegummi, eller har negative forventninger til det nye...

Når jeg indgår i et partnerskab eller et parforhold, skal jeg ikke have forbehold, eller negative forventninger til den anden part. Alt for ofte sker det dog alligevel, at vi har negative forventninger - eller noget vores partner siger eller gør udløser en automatisk hukommelse, som påvirker forholdet i negativ grad.

F.eks. brugte min nuværende mand meget langt tid i begyndelsen af vores forhold på at fortælle mig, at lige om lidt blev jeg træt af ham - for det var alle de andre blevet!!!
Nu har vi holdt sammen i ni år -

Vi gror sammen som mælkebøtten, der kommer overalt. 

Til gengæld brugte jeg lige så lang tid i samme periode på at gætte, hvordan jeg troede, han gerne ville have, at jeg opførte mig. Fordi jeg var vant til at blive straffet med tavshed, hvis jeg ikke fulgte "reglerne". En dag satte vi os så ned og talte det igennem, derefter arbejdede vi begge på at ændre vores negative adfærd, for havde vi begge forsat vores destruktive mønster, så var vi ikke blevet sammen.

Når min mand råber højt og skælder ud - skal jeg ikke automatisk påtage mig skylden. han skal bare lige have luft, uanset om det er en møtrik, der driller, eller fordi der falder en skål ud, hvis han åbner det øverste skab.

Hos et par i vores omgangskreds, går manden automatisk ud fra, at hun lyver.
Hvis hun fortæller - at hun tilfældigt har mødt en gammel ven, går han pr. automatik ud fra at hun har noget kørende med sin gamle ven.
Hvis hun ikke fortæller noget, og han hører om deres møde ad anden vej - går han automatisk ud fra, at det skyldes, at hun har en affære!!!
Kan I se problematikken - forklaringen er helt enkel. Han har oplevet det før - MEN det var med en anden kvinde.
Nu hænger den nye kvinde på den "gamle" kærestes unoder - og uanset hvad hun gør, forpester hans mistro og negative forventninger begges liv.



Der er kun en vej ud af det - han skal arbejde med sine holdninger, og bryde spiralen. Det er hamrende svært, men han får aldrig en voksen relation til nogen som helst, før han indser 2 ting.

1. Han er værd at elske og lærer at elske sig selv
2. Han skal holde op med at basere sit liv på formodninger.

Der er en form for tryghed i elendigheden - den er kendt, og det er nemmere at bevæge sig rundt derinde, end at gå ud i trekanten, hvor der skal tages aktive beslutninger, og livet gør ondt på en fremmed måde.

Jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort - men det handler rigtigt meget om selvværd.
Mærk lige efter indeni - elsker du dig selv?
Også når du er en røv, og ikke opfører dig pænt?

Glad og sig selv, og selvglæde skal ikke forveksles.

jeg elsker altid mig selv, også når jeg er en idiot - og når jeg endelig er det - er jeg osse hamrende god til at være det.
Livet burde være kommet med en brugsanvisning og en pakke reservedele - men det er da meget sjovere uden...

Hav en pragtfuld dag derude i virkeligheden... Britta / Tusmeda 

Min ven er underlig...

Han havde en pragtfuld mandag, han er bare så underlig!!!

Han har haft en god dag ----- Det underlige er, at han har været på arbejde ....

Og han kan godt lide sit arbejde... han har kørt skrot og jord, sand, sten og grus, og selv om du og jeg måske ikke synes, det er et vildt godt arbejde, så gør han faktisk en stor forskel.
En meget stor forskel ..

Han kører osse kuber i Aarhus - det betyder skrald, og hvor pokker er vi henne, hvis der ikke er nogen, der gider lave sådan noget arbejde.

Tænker du mon nogensinde over, hvor vigtigt det er, at der er nogle mennesker, som orker - gider og kan køre lastbil. jeg bander da osse over de der trælse "inderjotter", når de ligger og flyder foran mig - og ABSOLUT skal overhale lige foran mig. De er bare så langsomme..

Men alligevel - de sørger for at der er varer i brugsen, når jeg vil handle ind, du får en fin indkørsel med sten, grus og hvad der ellers skal bruges- slipper for at have skrald liggende over hele haven... o.s.v.
Og der er mange andre ting, som de der "dumme" chauffører leverer rundt omkring i landet.

Mange af chaufførerne er tilbedt, når de kommer forbi en børnehave - Nøj din far kan køre sådan en stor ting, suuukk, min far sidder bare på kontor...

Forholdet ændrer sig lidt, når ungerne bliver større og opdager, at der er meget mere i lønningsposen, hvis du er tastaturfreak og kan jonglere med kedelige tal og svære, meget lange ord...

En af mine bekendte er akademiker, han indikerer ind imellem at jeg bør have præference for at interagere med ligesindede, da de er lidt mere comme il faut...
Jow jow .... jeg kendte en gang et par akademikere, der ikke vidste hvilken ende, man skal holde en skruetrækker i, og heller ikke kunne genkende et hanstik til en ledning...
Hurra. Hurra.

Jeg kender nu også praktiske akademikere, der ved rigtigt meget om håndværk - og ikke betragter sig som en speciel klasse.  - Ikke at de ikke er, det er vi jo allesammen på hver vores måde - men der er godt nok forskel på hvilken vægt vi hver især lægger på uddannelse og svære ordsammenstillinger, og på den vægt vi lægger på menneskelig forståelse.

Jeg synes, vi skal passe på med at sætte mennesker i bås, efter uddannelse, deres arbejdstitel, oprindelsesland eller hudfarve... På en af mine arbejdspladser var rengøringsdamen syg i 3 uger, det opdagede vi allesammen, chefen var derefter væk i 3 uger - men det var ikke noget vi gik op i...
Og vi var kun 8 ialt på arbejdspladsen - men rengøringen... Se det giver egentligt et fingerpeg om, hvor respekten skal ligge, nemlig for det enkelte individ. 

Der er mennesker i alle kategorier og samfundslag, der opfører sig tåbeligt. Som f.eks. de mange hadefulde udfald, nogle chauffører kommer med på facebook overfor chauffører fra andre lande.
De giver ikke et godt billede af branchen, eller af mit land. Omvendt giver tyvebanderne fra Rumænien heller ikke et godt billede af vores turister.
Hvorimod tyskerne og nordmænd er meget velkomne - eller?... Vi vil i hvert fald gerne tjene på dem.

Da jeg var unge, kunne man stort set kun høre tysk ved Vesterhavet i sæsonen, det var på godt dansk lidt træls, at blive tiltalt på tysk i mit eget land, men vi tog det, så vidt jeg husker, med et smil.

I dag synes jeg, at vi danskere generelt virker uforskammede overfor hinanden og overfor fremmede. Izobel fra Spanien og Ali fra Tyrkiet er ikke nær så velkomne som svenske Sara, og Bob fra USA.
Men de to sidste kan da lige så nemt være massemordere som de to første...

Og hvordan er det lige med vores rygte i fremmede lande, grisefester - Sunny Beach...

Nej vel! Kan vi ikke bare være enige om at  folk er meget forskellige, og så længe vi allesammen arbejder på at have respekt og tillid til hinanden så er sameksistens bedre, end at være snæversynet og ensom...

Jeg håber, I alle har en fed tirsdag Britta / Tusmelda

Fra skraldesækken søndag og bare tæer til frokost... .

Det var en god weekend. Og hurra hurra det regnede i morges...

Efter lørdagens hårde arbejde, inviterede min ægtefælle mig på aftensmad, forudsat jeg vaskede lugten af mudder godt af mig. Det var nemt og hurtigt gjort, så på med en pæn kjole og i et par sandaler.
Desværre var det meste af Djursland kommet på samme ide, så efter at have kigget på forskellige fyldte restauranter, ville vi tage en pizza med hjem...
Men ak nej, heller ikke her var heldet med os - det ville tage mindst 40-60 minutter, før vi kunne hente en pizza - så vi endte med at køre hjem, og min søde mand lavede en fortrinlig aftensmad.

Affaldsindsamlingssøndag - ja det var i går, blev også afholdt i Tirstrup. Så jeg havde meldt mig under fanen, det var nu helt ok. Jeg havde vel en strækning på 1 km. (500 m. hver vej) og jeg fik samlet 4 1/2 sæk, 2 spande og 2 ejendomsmægler skilte.
Min helt private og uofficielle undersøgelse viser følgende top 10 liste, med vinderen nævnt først:
Rygerene kommer ind på en suveræn 1. plads som natursvin, der var masser af både skod og cigaretpakker.
2. pladsen besættes af øl og spiritus drikkere, og det gælder både dåser, plast og glasflasker
3. pladsen er kaffedrikkere
4. pladsen tilhører tankstationkunder i form af plasthandsker, diverse ting fra tankstationen, herunder boner.
5. Pladsen var ligeligt men ikke vægtmæssigt fordelt mellem løsdele fra biler herunder 4 hjul kapsler og køkkenrulle/papirlommetørklæder.  


Skrald er så grimt, så her er Stellas karse..

Folk på vej ind i byen fra Grenå, sviner mere end dem på vej ud af byen i samme retning, eller også blæser det nemmere over i den modsatte grøft.
Jeg forstår ikke helt hvorfor engangsplasthandsker af den slags der bruges på tankstationer fortrinsvis ligger i grøften på vej ind i byen og ikke ud af byen. Vi har to tankstationer i byen og der er 5-6 km. fra Tanktstionen i Trustrup - men det tager måske så lang tid, før man smider handsken ud efter tankning. Jeg synes personligt at det er nemmere at smide den i skraldespanden ved tankstationen.

Vejsvin er altså rygere, drikker øl og spiritus, lejlighedsvis kaffe, og de kører gerne rundt nogle minutter med en rædselsfuld plastpose på den ene hånd, bare der også er fingre på plastposen.
Jeg ved ikke hvilke erfaringer andre affaldsindsamlere gjorde under søndagens indsamling, men det var - hvad jeg fik ud af dagen...



I haven er vandet ved at blive helt klart i de tre søer, så nu venter jeg bare på lidt regnvand - så det midterste bassin, kan blive fyldt op igen. Fiskene er faldet helt til, og frøene er igen igang med at avle æg. Guldfiskestimen i Stellas sø, er begyndt at spise af "deres æg", så nu kan jeg efter weekendens afslapning, igen hengive mig til arbejdets fryd.

Dagen bød også på endnu en sjov oplevelse.
Nu fik vi jo ikke "ude" mad i går, så i dag ville min mand spendere en frokost.
Igen på med pænt tøj - og ud i bilen, mig i sandaler tæerne trængte til luft, for at finde en restaurant.... FNIIIISSS ... Vi har ikke børn, så vi overså lige konfirmationssøndag - så lukket, lukket - og lukket...

Det blev cafe Fodkold, midt i solen - pæn kjole, rene negle - og et kæmpegrin... 2 røde hotdogs, men det var spise ude, endda dobbelt - for vi satte os udenfor...
Kan weekenden slutter sjovere....  Om lidt henter jeg vasketøjet ind... Det var en pragtfuld weekend, men  næste gang min mand spørger, om jeg vil med ud og spise, tror jeg at jeg tager en madpakke med -  bare for en sikkerheds skyld...

I dag er jeg på kursus i social medier, det er smadder spændende og mine medkursister er alle ret inspirerende, så det skal nok gå fint...

Hav en dejlig mandag - jeg glæder mig til denne uge. Britta / Tusmelda

Når dagen går i fisk. fed dag, av av

Lad mig sige det med det samme, hele dagen i går gik bare i fisk...
DET VAR BARE SÅ FEDT....

Har jeg nævnt at vores guldfisk stik mod alle alle formaninger, to år i træk har forøget deres antal til ca 50... I DEN FORKERTE SØ. Nemlig den hvor jeg ikke kan fiske dem op, grundet dybde...

I går var så fiskedagen...


Det hele startede med at badebassinet blev sat op og vi pumpede vand over i det.
Nu har jeg jo ændret haven ret meget, så det kan ikke længere stilles op som normalt, men op kom det og fyldt med vand.

Efterhånden blev det så muligt at fange fiskene.
Koi i badebasin, og de andre fordelt i de to små søer, samt i en plastiktank i garagen.
Her er "Elmers" sø, med badebassinet i baggrunden.

Det var faktisk hårdt arbejde at fange fiskene, ikke mindst det med at stå på kanterne i bassinet, efterhånden som de kom til syne. Og så skulle planterne flyttes, åkanderne holdes fugtige -

Det endte med 55 guldfisk / andre fisk - vi kan ikke lige artsbestemme dem, men de ser ikke helt ud som guldfisk,  og vi er i tvivl om koi'erne kan formere sig - og hvis de gør skifter ynglen så farve ligesom guldfiskene.

Her står Elmer og spejder efter de store,
På næste billede er jeg i færd med at støvsuge slam op.

Arbejdet blev vanskeligt gjort af mindst 30 elskovssyge frøer, der har valgt alle tre søer som yngleplads, men som foretrak den store sø.

I alle folder og under og ved alle planter sad der en frø - jo længere vandstanden sank, jo mere mudder hvirvlede de op.

Den er faktisk lidt stor, når man skal gøre den ren. 

Her forsøgt at tage hele søen med på billedet. Åkanden er puttet under et vådt håndklæde. 

 Dagen forløb ikke uden drama, Elmer tabte en af de store, som heldigvis smuttede ned i hans sø -
Vi kalder den Ugly - den er helt sort, holder sig på bunden og er helt anderledes end de andre.

Mens Elmer hentede nye dele til pumpen, bukkede den ene side af badebassinet sammen, så over halvdelen af vandet løb ud - det foregik selvfølgelig mens jeg var indendøre.

Så nu venter vi på regnen, så vi får fyldt helt op igen.

Men ellers er vi begge i hele stykker - der var ingen forstuvninger, fald ned i søen - ingen måger, der nåede at komme mens der ikke var snøre over søerne - men de 5 stør, der var i søene sidste år - de blev ikke fundet.

Så nu har jeg besluttet at der ikke skal sættes stør ud igen.

 

Stella's lille sø, nu  med en 15 - 16  fisk i stimen, vi glæder os, til hun ser dem næste weekend.  

 badekarret før det bukkede under... 

Men hvorom alting er så har vi et sted mellem 40 - 45 små fisk der svømmer rund i garagen og savner et godt hjem , - Er det hos dig? - så siger du bare til, du skal selv hente dem - og fange dem i garagen, men det er kun en 1.000 liter beholder så det er hamrende nemt i forhold til de besværligheder - vi oplevede.

 

Haven ser stor ud fra denne vinkel. 

Til næste år er det nok de to små søer, der skal gøres gennemgribende ren, men det må sgi da være noget nemmere.  

Og nu venter jeg bare på regnvejr - mon jeg er den eneste i Danmark? 

Lige nu virker haven en smule grå men giv mig en uge mere, med rimeligt vejr - så skal  I bare se fotos. 

Og naturligvis måtte jeg alligevel ændre på vandfaldet - igen igen, nu må jeg da snart have fundet den rigtige løsning. Tror i hvert fald at kanten har sat sig hele vejen rundt. 

Denne opsætning var heller ikke rigtig -
vandet skal helst være lidt beskyttet mod solen, så der ikke fordamper for meget, men der skal også kunne gås henover det - og alt vandet skal løbe ned i søen ikke ud til siden på stien, heller ikke bare en lille bitte smule, for der kommer meget vand igennem 

Det var alt for denne dag... Hav en pragtfuld affaldssøndag, det er vel ikke kun i Tirstrup at det er affaldsdag.  Britta

HJÆLP skriveblokering.... I stor stil....

Jeg vil "tilbage" til Phillipphines

Hav en god Lørdag... Britta

Hvad gjorde jeg specielt godt idag?

Et godt spørgsmål - hvis du stiller det til dig selv, men hvis du beder andre om et svar - så har du vist misforstået opgaven med livet...

Ikke nok med at du forpligter den du spørger til at svare pænt, eftersom du så tydeligt forventer at vedkommende har noget pænt at sige, men du lægger også ansvaret på din egen præstation over på en anden end dig selv.

Jeg kan lige se bødlen i torturkammeret spørge ofret - eller voldtægtsforbryderen!

Jeg kan huske engang for længere tid siden end jeg har lyst til at huske tilbage, at en virkelig dårlig elsker fiskede efter komplimenter på samme vis, efter en gang vandret lagenakrobatik.
Forholdet stoppede brat før det var kommet i gang. Da jeg halvkvalt af grin, kom til at sige min uforbeholdne mening.
At det bedste var at det var gået så stærkt at jeg kunne nå et bad også inden filmen begyndte igen.... (der var reklamer). Da jeg kom ud fra badet (og også havde nået at sætte vasketøjet over), var han gået hjem, meget fornærmet.

Han skulle ikke ha'  spurgt, når han ikke ville høre svaret. Vel!
Bevares det var heller ikke pænt at grine - for ham var det sikkert dyb alvor.

jeg kan nu alligevel ikke lade være med at grine, og svaret ville blive det samme i dag.
Du skal ikke finde bekræftelse hos andre - men hos dig selv.

Jeg er bare så dygtig, der står fra 5 år på bogen - og jeg brugte kun 10 minutter... 

Jeg har min rygsæk af erfaringer, mit filter som jeg ser verden gennem, du har dit.  Det betyder at din mening er farvet af dine holdninger, og ikke nødvendigvis et udtryk for hvor godt det egentligt er - vi lægger måske vægt på noget helt forskelligt.



Lad os tage eksemplet med bødlen og torturofret.
Bødlen har en god dag når han kan få ofret til at tale, og omvendt er det en god dag for ofret, hvis han ikke siger noget. Allerede her er der en dårlig karma, de kan simpelthen ikke have en win-win - og de bliver aldrig enige i den arbejdssituation, de er bragt i.
Måske har bødlen det også fint med at pine og plage sit offer, men jeg er ret sikker på at ofret ikke nyder det. (men det er selvfølgelig ud fra mine forudsætninger - mit filter).

Kan du se hvor vanskeligt det bliver, hvis vi skal hente bekræftelse hos hinanden.

Jeg spørger heller aldrig min mand om jeg ser fed ud i et stykke tekstil - for hans ærlighed er ikke altid befriende.. "Skat, du ser altid fed ud - men jeg elsker dig og den farve ser pæn ud"...
Hmmm - ikke godt at fiske efter komplimenter...

Nu betyder det heller ikke så meget, for jeg er klog,smuk og dejlig - uanset hvad jeg har på. Så er det fastslået uden ironi, for sådan er det jo...

Men kom bare med jeres besyv- hvad gjorde du specielt godt i dag?

Jeg ved nemlig godt, hvad jeg har gjort specielt godt i dag....



Britta / Tusmelda

Min bedste vens køleskab....

Kender du det, at du kan være ved at gå til af nysgerrighed - når du kommer på besøg hos dine venner. Hvad har de i køleskabet? Hvor gemmer de knivene? Hvad har de af køkkenmaskiner og bruger de dem?

I hvilken side af sengen ligger han, hvad læser de?
Det er vel også den nysgerrighed vi trigger, når vi ser udsendelser, hvor kendte inviterer andre kendte på madoplevelser hjemme hos. Eller når vi ser, "Kender du typen" og den slags programmer.

Jeg kan godt li' de programmer, men jeg har det slet ikke på den måde.
Bevares jeg er nysgerrig, men jeg dyrker åbenlyst snageri i stedet, og glemmer alligevel halvdelen eller mere. Jeg kan ikke li'  at gå i andres køleskabe, eller køkkenskuffer, så er det sagt...

Nå, men lige for tiden arbejder jeg jo altså i min bedste vens rækkehus, som jeg iøvrigt pr. automatik omtaler som en lejlighed, et hus er altså en bygning, hvor der er luft hele vejen rundt omkring - Ergo er rækkehuset en lejlighed, men ret skal være ret. Jens bor altså i et hus...Og jeg er mere eller mindre nødt til at gå i hans skuffer og skabe ind imellem.

Der er dage hvor jeg er i huset, morgen, middag og aften. Jeg spiser regelmæssigt, medbringer ind imellem en madpakke, som kommer i køleskabet. Det virker dumt at lægge den udenfor døren, så naboen hund kan spise den - så den kommer ind i køleskabet, selv om jeg føler at NU roder jeg altså i mandens privatsfære...
Herregud, det er da bare et køleskab..

Og nogen gange spiser jeg endda af hans mad - helt efter aftale, og alligevel føler jeg hver gang, at jeg trænger mig ind på hans enemærker. Er en ubuden gæst - som en orkan, der hærger et ellers velordnet samfund...

Er det ikke bare virkeligt mærkeligt... Og det bliver endnu mere sært...

For hjemme hos os, går alle venner i køleskabet. har vi nogen øl? har vi mælk o.s.v.? ...
Sodavand hentes i garagen og lægges ind på plads, nogle ringer først og spørger. "Hvad skal vi have til aften?" Enkelte venner kigger i køleskabet og snupper en mad.
En anden rigtig god ven Lars, har endda præsteret at fylde køleskabet op med øl - til en glad aften, og en overgang havde vi en seng stående til ham, så han altid havde et sted at sove efter en bytur i området...

Men Jens's køleskab, det er et helt andet område..
Jeg laver da også te og tager kopper i skabet, tømmer opvaskemaskinen, når jeg er her alene, men hånden på hjertet så tror jeg ikke, jeg ville gøre det hvis Jens var her....

Og vi har faktisk det der forhold, som søskende kan have. Går noget afsindigt godt - så ringer vi til hinanden, har vi det skidt er det også med telefonen i hånden til den anden.
Vi er tætte - netop derfor er det også ekstra sjovt, at jeg har dette forbehold.

Når Jens læser denne blog, vil han straks overveje om han skal tilkalde en hoveddoktor - for magen til vrøvl .... Og vi kommer nok ikke udenom en time eller to - hvor vi psykoanalyserer på det og griner sammen...  

Jens er på mange måder sådan et ordentligt velorganiseret menneske, der er altid stil over ham - rolig, ligevægtig (har set ham ude af balance, men selv der virker han fattet) - og jeg er et notorisk rodehoved, med min helt egen tøjstil, hatte og tøjdyr - OG jeg står et eller andet sted med måbende ærefrygt overfor alt den pænhed struktur og velordentlighed... Ikke mindst i køleskabet...
Lidt misundelig på alt den orden og systematik - jeg evner den ikke...



Sjovt nok ser det ud til at Jens stortrives, når han er på besøg hos mig, i min uordentlige rodebutik, men hvor jeg alligevel, trods alt har styr på det meste - det er bare de der unødvendige, nødvendige objekter (briller, bilnøgler - støvsugerdimser o. lign.) - som jeg lægger åndsfraværende fra mig, dem er der ikke helt styr på...

Jeg er også vild med at arbejde her i Jens's dejlige hus - jeg føler mig hjemme, her er lige præcis den atmosfære af ro og hygge, som jeg har brug for, for at yde det optimale...
Så der er bare lige det med køleskabet....

Det er måske netop, derfor vi har det godt sammen, respekt for forskelligheder, egenart - det er et godt venskab, der er højt til loftet..
Så jeg skal nok klare mig, og more mig - når jeg næste gang står der med madpakken foran køleskabet - Hvad ville Freud sige?

Knus derude Britta / Tusmelda

Forår i mine indre danske småsøer og kursus i Selvværd..

Det kan godt være at foråret lod vente længe på sig - men jeg skal da lige love for at der er liv i haven lige nu. Heldigvis regner det også lidt af og til, for planterne er meget tørre - bortset lige fra dem der står i spande - for de er godt nok våde hele vejen igennem..

Frøerne er gået i gang - de har opdaget at det er forår, så de er gået fra passiv inaktivitet og til at dyrke sex vist nok i døgndrift.
Elmer har lige været igang med rensefiltrene, og jeg har rettet op på det ene vandfald, så det ikke længere hælder halvdelen af vandet ud på jorden. Så nu skal vi have sikret at vandet bliver renset godt nok lige fra starten i år.

Den ene pumpe med uv-lys.

Sidste år nåede vandet at blive helt plumret, og det tog lang tid at få styr på det. Men det var sidste år, og den fejl har vi lært af. Så i år er vi startet tidligt.
Der skal altså bare ikke være guldfisk i det store bassin.

Faktisk bestemte jeg allerede i 2011 at der kun skulle være koi og stør i det bassin. OG fiskede alle guldfiskene op - men jeg må have overset enten nogle unger eller æg - for til min bestyrtelse, havde vi en lille flok guldfisk senere på året - alle helt sorte.
Nå men så var det jo igang med nettene, og derudover give guldfiskene besked på AT DET YNGLERI  bare ikke skulle gentages...
Men det har guldfiskene ikke forstået - de har lystigt formeret sig for andet år i træk ovenikøbet - og helt uden tilladelse igen - vel og mærke.
Så hvordan pokker får vi fisket de små op og flyttet dem til de to andre bassiner?

En logistikopgave, der godt kan give hovedbrud...
Men lidt morsomt er det da osse - for dem, der var for mange af i 2011, er blevet mange mange flere (for mange) og det tegner rigtigt fint med det der - alt for mange - med den aktivitet, der er i bassinet for tiden...

Elmer forsøgte sig sidste år med noget, der skulle ligne elfiskeri, uden held. Gæster og andet godtfolk sad i timevis med net og det lykkes at fange nogle stykker, men de var så små at de smuttede ned igen via vandfaldene, som så fik opsamlingsnet ved nedløbet.
Og det er dælme svært at fange dem, når de bare kan svømme ned i det dybe hul - der kan jeg ikke nå ned med et net.
Gode råd søges!!!! Inden de for 3. gang beviser at de er seksuelt aktive, og ikke kan høre...

Er der en af jer derude, med en god ide - dynamit og måger er udelukket - (det vil også gå ud over mine koi'er som er ved at blive pænt store.) - så sig endelig til, kan altid bruge et par gode råd.

Stella's fisk i den allermindste "sø"  - de aktive frøer dykkede, det var ellers dem jeg ville vise.
Om et par dage er vandet blevet meget klart.

Søen altså den store af dem, er faktisk ikke så stor, men de der guldfisk, de er rigtig gode til at svømme og svømme hurtigt. Så hvis du er udstyret med en god portion tålmodighed og er god med et net, kan du også hente nogle af guldfiskene - helst inden de formerer sig igen... Så det haster... Hvis du kan elfiske dem allesammen - så er jeg osse med på den, men jeg beholder koi'erne - de var meget små 3-5 cm da de kom og nu er de da mindst 30 cm. så deee ...
Jeg har ikke en disse forstand på, hvordan man avler guldfisk, men det har de selv, så de må godt fise af - inden de gør det igen.....

Jeg har også fundet et par violer, så jeg fremviser et billede af ... krokus.

Nu har jeg reklameret lidt for mit kursus i selvværd, og 1. deltager har meldt sig - så der er kun 9 ledige pladser...
Mit forårshumør har sat prisen 60% ned...Så er du ledige den 4. og 12. maj - så slå til nu, inden der ikke er flere pladser... Forårs prisen er nede på kr. 1958

***************************************************************************

Selvværd, det er da lige mig

Til dig, der lige har brug for et ekstra puf
.

4. og 12. maj begge dage fra 9-14.30 i en blanding af bløde stole

og gode omgivelser på Hybenbakken 1, Tirstrup. Max. 10 deltagere.

Vi starter blødt ud, over hjemmebagt brød den første morgen –

med præsentation, og forskellen på selvtillid og -værd...

Derefter går vi over til vejrtrækningsøvelser med et twist.

Vi tager udgangspunkt i jeres stikord

Vi tager turen rundt om de 4 ultimative regler

Vær dig selv - mærk dig selv

Gæt dig ikke frem, men vid

Den sunde egoisme, som giver dig et boost

Gå ikke tilbage til en fuser

Vi kommer til at arbejde rigtigt meget med:

Den mentale rygsæk

Læg det bag dig – øvelser

Spejlet

Tre- og firkanter contra cirkler

Kendt elendighed giver tryghed

Plus og minus Lister

Og så arbejder vi med cases – kropssprog – 100meterskoven
og en masse andet som kommer undervejs –

Jeg lover, at du ikke kommer til at kede dig -
men jeg kan ikke love
at du ikke kommer til at grine eller græde undervejs..

Når vi er færdige, har du en masse løse sider –
både fra mig og dine egne notatark.

Dem samler vi med forside og bagside til en lille personlig bog,

Udover kurset får du også et værdibevis på en privat session med mig, som du kan indløse inden for 3 mdr. fra købet af kurset.

    ***********************************************************************

Britta 

Har du set min bilnøgle og mundstykket til støvsugeren?.

Nu tror jeg, at jeg endelig fik styr på vandfaldet, så alt vandet render den rigtige vej..

Mon de er løbet bort sammen i et eller andet besynderligt parallelunivers.

Jeg må snart få gjort noget ved min evne til at distrahere mig selv. I går da jeg støvsugede, lagde jeg  mundstykket fra mig, dagen før var det ekstranøglen til bilen jeg har forlagt. Nå de dukker nok op igen...

Hvis ikke det er, fordi jeg altid har gjort den slags ting, ville jeg nok være seriøst
nervøs for om jeg har begyndende alzheimers, eller noget lignende.

Jeg har altid lavet mærkelige stunts som det. 

Engang gik jeg rundt med mit pas, blev forstyrret af en telefon og siden har ingen set passet. Det var godt, der var et par uger, inden det rent faktisk skulle bruges. 

Det aller mærkeligste er dog, at jeg faktisk - tro det eller lad være er god til at organisere. Det er næsten en tur i parken at organisere en fest for 70 gæster, lave mad til dem og sørge for borde, stole og alt det der. Det er også sjældent, jeg mangler noget, hvis jeg skal pakke til en ferie - så kan jeg godt være nærværende. 

Jeg har altid mit pas, min pung og hvad der ellers skal med - selv om jeg måske lige skal lede lidt så lykkes det altid, og jeg har generelt godt styr på mit tøj, stof (til at sy af) med mere. 

Men rengøring og oprydning, det går sjældent særligt godt, medmindre jeg følger en nøje fastlagt plan, hvor det hele er skemalagt. Jeg har før vist et af mine skemaer frem..

jeg synes også jeg er god til at være fokuseret og tilstede når jeg arbejder, men under rengøring samt andre måske knapt så interessante arbejdsopgaver, går mine tanker på vandring - og jeg glemmer fokus. Så er det at alle de der mystiske ting hænder. 

Nøgler forsvinder, ledningen eller stikket til telefonen, min pung i fryseren - o.s.v.

Og jeg har endda levet af at gøre rent!!

Jeg har indset, at jeg er en typisk Tiger eller Peter Plys fra 100meterSkoven. 

Tjum di dum da dum.. 

Her går det godt, men dukker der noget virkeligt spændende op, måske bare nogle tanker i mit hoved - så er mit fokus forsvundet.

Det er måske også bare overspringshandlinger fra min side - uanset årsagen, skal der belønninger og skemaer til, hvor jeg kan vinge afsluttede opgaver af - for at motivere mig selv.  

Det får mig til at tænke på alle de andre figurer fra 100meterSkoven, de findes jo derude i den virkelige verden - ikke så rendyrkede, som i bøgerne - men alligevel.
Æslet, som ikke rigtigt kan blive glad, og som haaar prøvet aaaaaaalllting -

Ninka Ninus, der er besat af kontrol, og gerne vil bestemme.

Ugle som kan og vil selv, men som slet ikke er så klog.

Vi møder dem hver dag - hele registeret, derude på job, i skoler (når de ellers er åbne) - i kirken, og på den lokale. 

Dem kan jeg snakke længe om - personprofilerne og hvordan du og dine kollegaer kan have en anderledes og sjov oplevelse, med at fremstille personprofiler ud fra en børnebog, og det værste er næsten at de passer perfekt, og er meget nemmere at huske end  MeyerBricks typeindikator, Belbin, DISC og mange, mange flere.
Ingen tvivl om at de har deres berettigelse, men denne her er altså bare sjovere – og nemmere for mange at forholde sig til....

Glædelig forårsdag til alle fra min grå have, Britta

Jeg vælger dig også i dag

Her i huset arbejder vi på gode relationer af alle slags - når vi altså har tid.

Lige for tiden synes jeg, at jeg forsømmer mine sociale relationer, herunder min familie. Min bedste ven ser mig mere end min mand, men det skyldes nok mest, at det er hans lejlighed, jeg bruger som mit aarhusianske samtalerum.
En skøn lejlighed i øvrigt. Her er ro og et par samtalestole der virkelig ved, at man skal omfavne og varme den, der sætter sig.
Lige som man som partner skal rumme, omfavne og være der for hinanden - uanset om partnerskabet er forretningsmæssigt eller personligt, så skal du arbejde på at forbedre det - og være professionel.

Det nytter ikke at smide med sten i et glashus. De skal lægges pænt ned i et mønster - eller samles i en flot bunke.

Det ville også være rart, hvis vi ved skilsmísse, kan bevare den proffessionelle facade og huske på alle de gode ting, der osse har været. Når jeg kigger tilbage på mine egne kuldsejlede forhold, er der nogle skønne børn som vi har frembragt sammen, der er mange gode grin og oplevelser, jeg kan dvæle ved. Jeg kan også vælge at huske alt det dårlige, men den slags minder gør mig i skidt humør - så hvorfor huske dem.

Når jeg snakker med personer, med parforholdsproblemer, kan jeg se eller høre at problemerne opstår fordi oprindelsen er taget med i baggagen fra tidligere. Min sidste kæreste bedrog mig, ergo det gør min nye kæreste også. Eller min mor løj altid for min far, så derfor lyver min kone også. 

Nu har frostvejret sluppet taget i min have - billederne er en uge gamle og jeg nyder at se haven uden rimfrost. Når nu forsten har sluppet taget, har jeg bestemt at hele ugens overskrift - skal være giv slip... 

Knus derude Britta / Tusmelda