onsdag den 12. februar 2014

Venskaber på grænsen.

Jeg har rigtig mange mandevenner, det har min mand også.
Det er ikke altid de samme, nogle deler vi - og nogle har vi hver især.

Det er det samme med kvindelige venner. Jeg tror på, at det er sundt at vi ikke altid har de samme venner.
 Men det sker ofte at andre mennesker forholder sig anderledes til vennebegrebet.

Jeg hører tit under mit arbejde med reflektionsterapi at både kvinder og mænd har måttet opgive deres venner, især dem fra det andet køn, når de finder en partner.

Som en bekendt siger, der vil altid være et strejf af usikkerhed i et blandet venskab - for vil det kunne udvikle sig til et forhold.

Jamen kære venner, et venskab er da et forhold.

Det er bare meget sjældent et bo-sammen og gå i seng-sammen forhold.


Venskaber er som spirer, de skal plejes. 

Mine to bedste venner er tilfældigvis begge mænd. Sidste gang den ene fandt sig en kæreste, måtte hun finde sig i, at jeg fulgte med. Sejt gået af min ven - synes jeg.

Denne kønskamp kan være ret uskyldig, men den kan også være ret voldsom  når der er jalousi med i spillet fra den ene eller anden part.

Det får mig til at tænke på alle de andre grænsevenskaber.

Nej, du skal ikke "lege" med dem der ovre fra - for de er allesammen tyveknægte, racisme, politiske overbevisninger, økonomi og uddannelsesniveau kan også splitte et spirende venskab.

Det gamle mundheld:<

>>Lige børn leger bedst <<

- Gælder over hele verden. Og så må de skæve ikke være med.

Små piger og små drenge er ofte venner indtil børnehaveklassen, eller Nulte som det vist hedder nu, derefter er det slut.

Trosretninger kan være endnu et problem - her i vores lille smørhul af et land, er det stille ballade. men bare tænk på Israel og Palæstina. Dødelig alvor -

Jehovas vidner er ikke venner med ikke-vidner. Indre mission holder sig osse for sig selv - og tænk på venskaber over landegrænser, hvor landene ikke kan enes, nogen steder skyder de ligefrem parterne.


Jeg ser alle disse forsøg på at bremse venskaber som tilbageskridt til renæssancen
(i DK år 1536 - 1660).

Det var dengang Europa brændte kættere og hekse, og samtidig fik ryddet op i sigøjnere og andet godtfolk.


Jeg ved godt det er lidt groft at påstå, at hvis du sorterer i din partners venner, så opfører du dig som en menneske-afbrænder, men en eller anden form for racisme er det jo trods alt.

Lad os i stedet glædes over mangfoldigheden. Og husk på middelalderen, der faktisk på mange måder menneskeligt var mere oplyst end eftertiden.


Hav en pragtfuld onsdag, det er tilbage af den...  Britta fra Tusmelda






Ingen kommentarer: