FIASKO - hvad lærte jeg?

Tja - tjo, er det ligefrem noget jeg vil udlevere her?

Ja (tror jeg da nok) for jeg lærte jo noget, hver eneste gang. - Jeg gennemgår lige mine muligheder for en god fiasko. Mit 1. fiaskobud:

Mine "mange" parforhold. Hvor jeg har forladt min mand - men det var dog ikke uden en forudgående "kamp" i hvert enkelt tilfælde for at få parforholdet til at fungere.
Så nej, det var egentligt ikke fiaskoer.

Her ægtemand 1 og 4, den sidste er stadig med på snart 10'ende år.  


På den lange bane var det meget hårdt til tider.

Og det er måske lidt flovt i skrivende stund at min husbond kan skrive mand 4 på sit ægteskabelige visitkort, hvis han altså havde et - men alligevel...
Årene med de første to mænd (en ad gangen altså) gav mig 3 skønne børn med alt, hvad det medfører.
Jeg lærte en masse om alt det praktiske, boremaskiner og vinkelslibere, elskruetrækkere - cykellapning med videre. For lidt penge var der som regel nok af , så primitive ferier blev et hit.

Efter det sidste barn måtte jeg så tage mig sammen og få en uddannelse, og selv det gik godt.
Så nej, det kan jeg ikke betragte som fiaskoer.
At jeg så måske skulle have valgt et andet erhverv end edb-programmør, se det er jo så en helt andet sag.

Videre til mit 2. fiaskobud:
Alle årene hvor jeg ikke brugte mine evner, hverken i forhold til private eller professionelle relationer, men til gengæld lærte jeg en hel masse om hvad der kan gå galt, og hvorfor.
Det kostede en del både penge og lidt på min selvværdskonto, men alligevel var det hver en krone og hver en tåre værd, og i det mindste vendte selvværdet stærkt tilbage.

Hornfisk på Omø, også en succes

Disse år lærte mig hvad forventningsafstemning egentligt indebærer. Jeg lærte også at stole på mig selv først og fremmest. Det lærte mig også, at jeg gerne må bruge mine evner både i min private sfære og på det professionelle plan.
Samtidig er jeg faktisk temmelig stolt af, at jeg generelt er naiv og tror på det bedste i alle mennesker, indtil de beviser det modsatte.

Min naivitet har ofte sparket rigtig meget gang i min humoristiske sans.

Som da min mand og jeg havde brugt flere dage på at sætte rammer på mine malerier, lave pressemeddelelser, elektroniske opslag allevegne og derpå kørt rigtigt langt for at få dem hængt dem op i god tid sammen med min medudstiller.
Hun havde nogle extremt specifikke krav både om hvordan malerier skulle hænge og især hvordan min mand burde opføre sig under ophængningen!!

To dage før selve udstillingen blev jeg så bedt om at hente malerierne igen. Lidt surt sjov, men vi havde talt om at det måske ikke var det optimale samarbejde.

Det er vigtigt ikke at hænge sig i småting.
Alligevel var jeg skuffet over mig selv, for vi havde allerede under ophængningen talt om at jeg skulle have meldt fra.

På vejen hjem med bilen fyldt op, siger min mand så: "Vi kan ikke blive skilt, for jeg vil sgu' ikke have halvdelen af malerierne"..

Resten af turen foregik med de store smil på - og masser af gode grin. Så nej det var måske nok en kortsigtet fiasko, men i det lange løb, er det en velsignelse - for jeg ville oprigtigt være ked af at være kædet sammen med hende i dag. 

Mit 3. og sidste fiaskobud:
Det må så være at jeg ikke rigtigt kan finde en ordentlig fiasko. fordi i alle de situationer hvor jeg har været ude på dybt vand, har jeg lært noget. Jeg er blevet stærkere, klogere (måske også ligefrem smukkere) -

Mit valg på en fiasko, er de forsøg jeg har haft på at forudse lottotallene. Det er ikke lykkes endnu, og det er da en fiasko, der vil noget - eller? 

God mandag - og god uge - Britta / Tusmelda