Her til morgen så jeg en sej 12 årig, erobre en af roserne i Lidl og glædestrålende bringe den ud af butikken.
Hvem der skulle have den, kunne jeg ikke se, men at dømme efter hans lykkelige og forventingsfulde smil, var den ikke indkøbt til mor.
Jeg har som sådan intet imod skikken, den er da ret sød, og så får en masse butikker også en god handel - men betyder det at par, der tager hinanden for givet, bare skal lade stå til resten af året?
Og betyder det at jeg skal skælde og smælde, så at min partner tager sig sammen og køber en buket på netop denne dag (og også forærer mig den) - når det nu ikke ligger lige til højrebenet at være romantisk og opmærksom med blomster.
Det forekommer mig ind imellem at nogle par har indrettet sig ret specielt. Hun forventer en masse, siger ingenting - og er sur i dagevis, når han ikke indfrier hendes forventninger. (Kan selvfølgelig også være modsat) ...
Her er f.eks. et veldækket bord til to - og nej, det er ikke et romantisk måltid med min elskede, men derimod et afsindigt hyggeligt måltid, med min bedste veninde.
Dette måltid ville min mand ikke sætte pris på, så hvorfor udsætte ham for det. Hvorimod både min veninde og jeg nød det i fulde drag.
Det jeg ikke helt forstå omkring Valentinsdag (og andre dage) er at kvindekønnet ofte stiller sig op og forlanger at partneren er romantisk.
Jeg sætter også pris på de små ting der viser at min mand er opmærksom -
som at han åbner døren for mig (især når jeg kommer slæbende med et læs brænde) -
eller når han sørger for at jeg får noget at drikke ved baren (jeg bliver altid overset).
Men han skal da selv gøre det helt naturligt - vi behøver ikke have en scene først.
Det jeg vil ind på er at vi skal ikke lave hinanden om. Vi skal acceptere og elske den person vi i sin tid fandt og forelskede os i. det er okay at gå på kompromis, og indrette sig efter hinanden hen ad vejen - men forandringer skal vi hver i sær selv ville, de skal ikke være et krav fra vores partner.
Forrygende Valentines dag/aften - til Jer, der fejrer den...
Knus derude - Britta/Tusmelda
Knus derude - Britta/Tusmelda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar