onsdag den 30. oktober 2013

Kreativitet -

Ugens emne er kreativitet...

Mandag blev sprunget over i denne uge - bare så I ved det...

Jeg har fået nogle forespørgsler på hvor smykket fra tirsdag i sidste uge kan købes - det er fra denne side: http://www.helle-vienberg.dk/side.asp?Id=40311.

I denne uge har landet oplevet en voldsom blæst - mens den var værst, gik jeg op satte en slags tapet op hos min søn - meget kreativt og langsommeligt..

Hvis nogen mangler en stak sider med Betty, Hagar, Mads og Misse eller Pondus - så sig til. Jeg skulle kun bruge basser-siderne.

Det handler ikke om at sy eller flette peddingrør, og det handler heller ikke om alternative metoder til at ordne regnskaberne - selv om begge dele også hører ind under begrebet - kreativitet..


Når vi kommer ud for ting der ryster os - kan det være svært ikke at gå i cirkler, og lade alle tanker handle om det vi er blevet udsat for. I en kort periode kan det være godt at bruge tid op at gå i en cirkel  - men på længere sigt, er det rigtigt godt at vende det hele på hovedet, se tingene fra andre vinkler og ikke mindst se muligheder, løsninger - åbninger frem for at se uoverskuelige problemer.
Det er svært - javist, men ikke umuligt.


En fyring - kan give dig helt ny muligheder, skifte erhverv eller lære noget mens du er arbejdsløs, afprøve nye ideer på hjemmefronten. Og ja jeg ved godt at nogle ting er katastrofer - men midt i en katastrofe, kan der gro skønhed og nye muligheder.

Uanset hvad vi kommer ud for, vil det føre til nye åbninger, nye muligheder hvis vi vil dem...

Når jeg ser kreativitet i eller omkring andre andre mennesker, ser jeg mennesker der er gode til at se løsninger og muligheder frem for begrænsninger.


Vi mennesker er generelt gode til at gå i cirkler - faktisk en rigtig dum ide, for tænk lige over det -
Der er ingen start og slutning på en cirkel. Så når vi går i cirkler, kommer vi stort set ingen vegne.
Vi får måske ideer, men hvis vi ikke søsætter dem, sker der ingenting.
Mennesker der kun går i cirkler, oplever jeg ikke som rummelige.

En cirkel er som en mælkebøtte med frø, der aldrig får lov til at flyve, slå rod - komme videre.
Den skaber også en cirkel, der ikke kommer nogen steder.



Kreativitet er med til at give dit liv flere muligheder, den giver dig også rummelighed - for netop ved at se andre muligheder, bliver du også i stand til at rumme andre mennesker, og deres forskellighed fra dig.

Så i stedet for at være runde mennesker - skal vi være trekantede, for hver gang du kommer ud på spidsen, er du nødt til at træffe et valg - og komme videre.
Det er en af grundene til at jeg er vild med mælkebøtten og med pentagrammet - begge dele er remindere om at vi ikke kommer ret langt i livet, hvis vi vælger at gå i cirkler og fornægter vores kreativitet.


Hav en forrygende uge / weekend derude
i livet.

Træf afgørelser, beslutninger - vælg forkert - og om igen - begå fejl, vær genial -
uanset hvad - så være kreativ - lev og nyd at leve.

Elsk mens du kan - tilgiv når du har muligheden -

Livet går fremad - og det vil da være træls at ligge på det yderste og tænke, ØV hvorfor gjorde jeg ikke det, da jeg havde alderen, chancen - pengene, kræfterne....

Knus til Jer alle sammen Britta / Tusmelda














Ingen kommentarer: