Ømme tæer, og spirende venskab

Jeg var til bal i fredags - det gav ømme tæer, noget at tænke over og mulighed for et spirende venskab.

Nogen gange kaster jeg mig bare ud i nye oplevelser, også selv om det kan give ømme tæer (eller hvor det nu kan komme til at gøre ondt) - og det gjorde det her projekt.

jeg var til Singlebal - og ja det var måske ikke helt ærligt, men jeg udgav mig ikke for at være single - og jeg fik danset aftenen og natten væk.
ind imellem havde jeg mulighed for at sidde og iagttage alle de andre, der osse var til bal.

Min veninde og jeg holdt os til musikken og dansen, samt muligheden for at møde nye mennesker.

Der er mange forskellige måder at mødes på - og jeg kunne se at mange af metoderne blev brugt af andre.

Når du møder et menneske som du umiddelbart ikke lige "tænder" på - kan du vælge at være afvisende, enten uhøflig eller venlig, men du kan også vælge at være åben og imødekommende - for hvem ved, det kan måske blive til noget godt - også selv om du ikke lige føler, der er kemi.
der kan jo godt være plads til respekt og måske samarbejde, selv om vi ikke ligefrem klikker sammen.

I en dans, handler det om at den ene (typisk kvinden) følge partneren - som skal føre med hensynstagen til kvindens evner. Der skal være plads til begges fødder og ingen må overdrive brugen af den andens overlæder. - I en dans er parterne ligeværdige, men med hver deres rolle.

I et spirende (eller fasttømret) venskab er det på samme måde. Der skal være plads til begges fødder - respekt for forskelligheden - og åbenhed, tryghed.
I venskaber skal der også være en form for kemi.
Vi skal på en eller anden måde matche.

I et kollegialt forhold er det som med dansen, vi har hver vores rolle og kan "danse" sammen med respekt, men vi behøver ikke kemien. 

Hvordan ved vi så egentligt om der er kemi - tja, tjow - det er jo så lige det du skal kunne mærke.
Er den anden person interessant at høre på, gider du
bruge tid på at lytte - altså virkelig lytte?

Og lytter den anden til dig?


Jeg lagde mærke til ved ballet i fredags at nogle mennesker slet ikke fik en chance, men afvist i løbet af ingen tid. Det er en stigende men også usund tendens - at hvis andre ikke lever op til vores ideal - lige med det samme, så gider vi ikke bruge tid på at lære hinanden at kende.

Spirende venskaber skal der altid være plads til i mit liv - håber du også giver plads i dit liv.
Hvad er det værste der kan ske? - at du bliver skuffet, lærer vi af skuffelser - forhåbentligt.

Og så er vi fremme igen ved sagens kerne - alt hvad jeg bliver klogere af, alle der beriger mig - i kortere eller længere tid, dem er der plads til i mit liv.
Måske er det nemmere for mig, fordi jeg kan se bag facaden, men det kan alle faktisk.

Jeg håber på en vidunderlig uge for os alle. Britta/Tusmelda