torsdag den 24. oktober 2013

Netdating - jeg husker det som var det i går.

Det var det nærmest også, men det var ikke på egne vegne - vil jeg gerne lige slå fast.

Mit nyeste produkt er hjælp og undervisning i at se bag facaden, og se andre menneskers karaktertræk - når du ser dem.
Ikke nogen dårlig ting, uanset om du skal købe en brugt bil, et hus - finde en ny medarbejder eller en potentiel kæreste.

I alle situationer gør "modparten" sit bedste for at tage sig ud fra sin bedste side.
Og det er der jo ikke noget forkert i - når jeg skal ud og danse ser jeg (forhåbentligt) da osse bedre ud, end når jeg gør rent - eller roder i haven.

Vi gør alle, hvad vi kan for at nedtone vores mindre heldige sider, og fremstå enten som vi gerne vil være, eller som vi tror andre gerne vil have os / se os.

Det er jo også derfor, det er så svært at agere i den ret så elektroniske verden, vi lever i.
Vi har masser af muligheder for at forblive singler, og plukke fra hylderne i livets supermarked, brug og smid væk - videre til mere interessante græsgange - det er nærmest forbudt at kede sig, og det er ikke længere mit ansvar om jeg er lykkelig, for jeg kan bare gå videre til den næste.

Kærester fås via nettet, det er endda lige før vi ikke behøver mødes.
Film skal du ikke længere ud for at se, du kan tale med både venner og vildt fremmede mennesker fra stuen af - eller hvor du har din computer ellert din telefon.Skype, facebook, og mange flere muligheder byder sig til.
Spilleklubber, chatrooms - ja hvad får du ikke via elektronikken, selv sexlegetøj er ikke længere noget man må ind i små skumle butikker for at købe, det leveres i  diskrete pakker, porno finder du på nettet -
Vi er online som aldrig før, men også ensomme på en helt anden måde end tidligere.


I gamle dage var et godt parforhold, når manden kom hjem med det meste af lønnen, ikke slog - og var rar at være sammen med - og konen ikke var en skrappedulle, men tog sig godt af hjemmet, børnene og kunne lave mad.
I dag har vi helt andre forventninger til et parforhold, og ofte er vi generelt også for dårlige til at fastholde os selv på et mål - der er så meget andet, der frister.

Den anden dag opdagede jeg - at der findes mange sider hvor jeg kan gå ind og søge efter en partner til hvad som helst - selv om jeg allerede har en...
Det eneste, jeg ikke kunne finde, var en side - hvor jeg kunne søge en mandlig dansepartner, som vel og mærke kun vil danse!!! -
Den kommer nok osse snart, jeg klarer mig nu nok osse alligevel.


Til gengæld så jeg som research på mit seneste tiltag en del dating profiler - heldigt at min mand er klar over - hvad jeg havde gang i, for det kunne være blevet til en højst morsom samtale.

Min research viser at ca. 55 % af de profiler jeg så på, absolut ikke er seriøse datere - og jeg var inde på mange forskellige sider.

Det er da også beskæmmende - at vi ikke behøver at være ærlige, når vi er på nettet...

Nu vil jeg give Jer tid til at hygge Jer - inden jeg kommer alt for langt ud med en formaende pegefinger - og for en gangs skyld tror jeg fredagsbloggen kommer en dag for tidligt ... det opvejer at mandagens kom tirsdag???




Jeg er så glad for mit nye logo- så det får I osse lige et billede af.
Håber I får en god weekend derude med kram, knus og gode oplevelser. Britta / Tusmelda


Ingen kommentarer: