tirsdag den 22. oktober 2013

Kvisten Gøre mit bedste - meditative træ

Hvis du altid gør dit bedste – kan du ikke gøre mere.

Opdragelse stopper når et barn er fyldt ca. 12 år, derefter kan vi kun påvirke, men ikke opdrage.
Lovmæssigt fortsætter store dele af vores ansvar til vores børn er 18 år, men opdragelsen er overstået.

Hvor svært kan det være. Altid at gøre sit bedste…
Hmm, jeg kan nu godt huske nogle enkelte gange hvor jeg ikke helt har levet op til det.
Der er ikke noget, der hedder venstrehåndsarbejde i livet.
Jeg bestræber mig altid på at gøre mit bedste, ud fra de forudsætninger jeg har på et hvilket som helst tidspunkt.

Går jeg til en jobsamtale eller noget lignende, så har jeg forberedt mig, grundigt.
Jeg svarer sandfærdigt ud fra min bedste overbevisning.
Vil de så ikke have mig, kan jeg stadig sige, jeg gjorde mit bedste – de ville have noget andet end det, jeg stod for.
Skal du agere for at få et job, så skal du blive i rollen i den tid du er ansat på stedet.
Det vil være ret besværligt i længden.

Jeg siger ikke, at de vil have noget bedre, for hvem eller hvad er bedre end mig?
Men jeg blev afgjort ikke valgt fra, fordi jeg ikke gjorde mit bedste.

Når jeg kigger tilbage på mit liv, er der sket mange ting som ikke burde være sket. Med den viden jeg har i dag, kan jeg sagtens se, at der var andre måder at handle på.

Ting jeg burde have opdaget eller været mere opmærksom på, men igen midt i hver enkelt situation har jeg altid handlet ud fra min bedste overbevisning og ud fra de forudsætninger, jeg har haft på det givne tidspunkt.

Kurt Thorsen sagde på et tidspunkt at set i bagklogskabens tindrende klare lys, kunne han have handlet anderledes.

Det er jo netop det!

Det kan også siges med Søren Kierkegaards ord: Livet forstås baglæns, men må leves forlæns.



Derfor er det så vigtigt altid at gøre sit bedste.

Så I fik lige mandagsbloggen på en tirsdag... Knus derude i verden Britta/Tusmelda

Ingen kommentarer: