Nu har jeg prøvet med en kost - siger mig ikke noget!!

og det sagde mig ingenting.

Citat slut... Jeg har citatet fra en forstander på en efterskole, meget symptomatisk for den tid vi lever i lige nu. 

VI vil bare have medvind

Dovne Robert blev berømt på at være selv udnævnt ambassadør for de mennesker, der på kontanthjælp vil have en meningsfyldt tilværelse, og ikke lader sig byde hvad som helst. heller ikke for at stige i graderne og på den måde komme til at ændre samfundsnormen.

Har vi eller vores forældre opdraget en hel flok af forkælede mennesker, der ikke vil tage et ansvar, medmindre det lige præcist er stort og passer perfekt til dem? Hvad blev der af kompromisserne?

Kender vi generelt begrebet - kompromis?  

Jeg oplevede det i to år som mentor, at mange ikke er villige til at bakke lidt og gå på kompromis.
Enten får jeg det hele, eller osse sætter jeg mig ned. Som en 3 årig - kan selv, vil selv.

Det er også det jeg ofte oplever i Tusmelda, at jeg bliver opsøgt af kompromissøgende mennesker, som oplever at deres partner, kollegaer - børn, søskende ikke er villige til at gøre en indsats for et fælles forhold, men kun er villige til at se på deres egne behov.

Jeg ser både mænd og kvinder, der har mistet energien, selvværdet - efter at de igennem længere tid har være udsat for massive påvirkninger fra egotrippere. parforhold der revner, slagsmål om alt fra penge til børn.

Mennesker mobbet ud af chefer eller kollegaer.

Og hvorfor - ud fra det jeg kan se og høre, ofte fordi det er muligt, og dem der ikke "gider" have besværet med at arbejde for at alle har det godt - uanset om det gælder arbejdet eller parforholdet, har nogle helt andre værdier, og dømmer alle andre efter samme regler.

I virkeligheden er det mere synd for mobberne end for de mobbede - og hvorfor mener jeg det?
Fordi de misser en stor og vigtig oplevelse - de får ikke den ægte respekt, de er ikke en sund del af en gruppe. De udvikler sig ikke menneskeligt, men afvikler sig selv.

Jeg har også prøvet med en kost, og jeg fejer stadig videre - også selv om det ikke rigtigt siger mig noget!

 Får du fejet noget videre? Skøn fredag... Britta/Tusmelda