mandag den 3. marts 2014

Formløse kvinder

Jeg har talt med en klog mand - d.v.s. jeg ved da ikke helt hvor klog, han egentligt er, men han sagde noget meget klogt efter min mening.

Vi var flere sammen, der talte om at være i fysisk form, dyrke motion - og så kom den der med vægten osse lige op.

Mænd er slet ikke så fokuserede på kvinders vægt, som kvinder er, og det vendte vi lige rundt om bordet, efter at jeg havde bekendtgjort, at jeg da også gerne ville smide et par ekstra kilo, men at jeg nok lige var lidt for doven, til at det ville lykkes...

OG nu er det kære kvinder, at I skal spidse øjnene og læse godt efter, for nu kommer guldkornene - jeg citerer glad og fro:

"Jeg kan ikke forstå at i kvinder ser op til alle de modeller, der altid er på forsiden af dameblade - det er som om I alle sammen stiler efter at være totalt formløse..."


Jeg er nu alligevel glad for at være krøbet i vask... 

Der blev helt stille rundt om bordet - hvor hovedparten af diskussionsdeltagerene var af hankøn.
De sad simpelthen og holdt øje med min reaktion -

Og så kan det ellers nok være at der både blev grinet igennem og talt mangt et ord om frodige kvinder, former der var til at tage ved - og den med at alderen egentligt ikke betyder så meget, men udstråling og selvværd i virkeligheden betyder meget mere.

Som en af dem sagde: "Jeg kigger efter de unge smukke kvinder og nyder synet, men jeg vil til enhver tid hellere ud med en, der matcher mine erfaringer og som tør stå ved sig selv."

Jeg vil lige påpege at alderen omkring bordet lå fra midt i 30'erne til ca. 60.

Her er en smuk ung kvinde, værd at se på


Jeg husker ikke, hvem der sagde hvad, og I får ingen navne, men for en gangs skyld i mit liv følte jeg egentligt, at jeg kendte min besøgelsestid.

Meget kan man kalde mig, men kun en 90 årig halvblind vil kalde mig ung og smækker. Men formløs, nej det kan ingen påstå jeg er. jeg er ikke en sild - men en fuldfed makrel med noget at byde på både erfarings- og kropsmæssigt.

Det fik mig til at tænke på min research i forbindelse med mine nye tiltag omkring dating.
Jeg har researchet hvordan Danmark dater i dag. - Ikke kun på internettet men også ved at gå til baller.

Så et par dage efter den omtalte diskussion, sad jeg og tænkte over mine observationer på diverse mødesteder for singler, med diskussionen in mente.

Det er faktisk ikke altid de smukke slanke kvinder, der er mest bud efter. Selv om det er dem, vi andre mindre heldigt byggede kvinder ser op til.

Til danseaftner, bliver kvinder i alle faconer budt op - og dem der aldrig er af dansegulvet er ofte de fyldige. De sidder stort set ikke ned en hel aften.

Fælles for alle de dansende kvinder er, at de helt tydeligt morer sig, og hviler i sig selv. Selvfølgelig betyder påklædningen noget, men det er ikke kavalergangen, men i langt højere grad udstrålingen, der virker.
Der fik vi kvinder lige den.

Hvis du nu sidder og tænker? Hvad er det for nye tiltag,  så handler de om at lære alle mennesker (på nær nogle enkelte få) , hvordan du gennemskuer andres facader og ser mennesket, personligheden bagved, samt booster selvværdet.

Hav en dejlig dag , start den med et smil - Britta .  
Smil til dig selv, så er det nemmere at flirte med livet selv. 






Ingen kommentarer: