fredag den 7. marts 2014

Hvad er en dårlig hårdag, hvordan får jeg sådan en?


 Jeg har tit undret mig over alle de mennesker, der ikke kan gå udenfor en dør medmindre deres hår sidder helt fantastisk. 

Jeg tror aldrig, jeg har haft det  - altså en dårlig hårdag.

Hvordan får jeg sådan en dag -


Er det, når håret er klasket helt sammen efter hårvasken, eller er det, når det kruser som babyhår og står ud til alle sider - fordi jeg har glemt at pleje det?

Eller har jeg ikke en dårlig hårdag - fordi jeg bare er lidt ligeglad, altså ikke helt med udseendet, men hvor slemt kan det være -så længe håret sidder fast på hovedet.
Mit liv går jo ikke i stå - bare fordi mit hår ikke lige gør som forventet eller ønsket.

Mange dårlige hårdage er det ==> med dårligt selvværd ?
Hvis du ikke kan gå ud, uden 2-3 timer foran spejlet. handler det så ikke netop om at du mangler selvværd.


Mon mænd også kan have en dårlig hårdag?
Så de på det nærmeste ikke kan komme på job?

Mange af de mænd jeg møder er jo også lidt ældre og ret hårløse. Er de så ligeglade?


Jeg har svært ved at forstå at et menneske kan have det på denne måde. Selvværd kommer indefra - Selvtillid udefra d.v.s. pænt tøj, styling med mere, så du ser ud - som om du er noget værd.


 Hemmeligheden er dog, at når du ved , virkelig ved du er noget værd (har selvværdet i orden) så ses det tydeligt,. Og i de situationer vil andre mennesker reagere på dit selvværd, uanset udseende.

Du gløder, uanset dårlig hårdag, manglende mascara eller hvad det nu kan være.

Jeg møder jævnligt Ronnie, han er stærkt alkoholiseret. Men han har noget over sig, som mange andre mangler. Han har selvværd. og skiller sig markant ud, også blandt almindelige mennesker. Han er ret sej.

Mennesker der går hysterisk op i deres overflade, giver mig ikke lyst til at kigge bag facaden: Jeg bliver altid lidt bange for at finde et tomrum - og det sker faktisk, at jeg ser tomrummet ret tydeligt, at udseendet betyder så meget - fordi personligheden er blevet væk.

Det er godt nok, hvis det er mig, der skal vælge en til/fra - men det er knapt så godt, hvis min bedste ven kommer med en pige af den kaliber.

Hav en dejlig hårdag derude i livet - Knus Britta / Tusmelda. 

Ingen kommentarer: