mandag den 10. marts 2014

Hvad ved jeg om at date...

For det første er jeg jo tudsegammel - især hvis du spør' mit barnebarn (Så lad lige vær med det). Og gamle mennesker ved ikke noget om kærlighed... !! (det ved alle!!!)

Og for det andet så har jeg eller rettere vi bryllupsdag i denne uge. 

Det er 9, NI år siden vi blev gift på Det gamle Rådhus i Ebeltoft, og havde fest hjemme i huset.

Min dragt var syet skævt, vi dansede ikke brudevals, og vi har stort set ingen fotos eller andre minder fra dagen - men det var vores dag, trods alt det, der ikke virkede.

OG vi mødte hinanden på en datingside på nettet.
Jeg plejer at joke med at at min mand kostede 135 kr., og at det er det billigste, jeg nogensinde har købt.



Jeg købte nemlig retten til at skrive til de andre på siden, og 3 mdr. kostede dengang 135 kr. Havde vi mødtes i en virkelige verden først, var vi aldrig kommet så langt sammen.

Alene højdeforskellen havde fået os begge til at forkaste tanken om et OS. Nu gav vi los, lærte hinanden at kende, og så gik det med min mands ord galt - for der er stadig et OS.

Jo, jeg ved lidt om at date - men det er ikke det, jeg er eminent til.
Det er jeg til gengæld til at kigge bag ved facaden, og se mennesket eller personligheden bag facaden.



Jeg er hamrende ligeglad med titler, fremtoning - finansielle muligheder - jeg ser mennesket bag facaden.

En mand på 1.60 kan være meget mere mand end en på 1.97 -
Og en tidligere lastbilchauffør være mere intelligent end en direktør.




Og uintelligente mennesker, helt ærligt! - Uanset titel, er de så ikke bare spild af tid?

Vi har allesammen nogen medfødte evner som intuition (mavefornemmelser), og vi kan allesammen se og føle en udstråling.

Men mon ikke du ofte oplever at dit hoved og din mave er vildt uenige om, hvad du egentligt skal mene?

 Vi er jo netop allesammen opdraget til at lytte til fornuftige argumenter og overhøre intuitionen, for netop intuitionen er jo ikke noget, du kan tage og føle på.

Vi kan allesammen føle kulde og varme.
Vi kan løfte et kilo jern, mærke et hjerte banke -

men fornemmelser - ja, dem kan vi ikke mærke på samme måde.

Det er lige her en af mine kernekompetencer kommer ind.

Jeg kan lære dig at se bag facaden, og mærke dig selv, være ærlig overfor dig selv.


I min optik er det ok, at lyve for hele verden, hvis det er det du har brug for.
Bare du selv har styr på hvornår du gør det, og så længe du står ved det overfor dig selv.

Se min nye hjemmeside www.bagfacaden.nu.


Jeg håber, I alle har en fantastisk mandag og uge, derude i livet. Og får både datet og flirtet -  Britta / Tusmelda

Ingen kommentarer: