Så blev det endelig jul på xxx...

En juleudfordring 

Jeg er blevet inviteret til, I anledning af den forestående jul, at skrive et lille indlæg I bloggen; og det gør jeg da gerne.

Nu er det jo snart jul; og dette ord sættes foran så mange andre.

For mig betyder julen rigtig mange ting.

Julen er kontrasternes tid. Mange enlige bliver ensomme. Familier føres sammen, ofte om de vil det eller ej! (dansk familliesammenføring!). Vi er tæt sammen, og holder hinanden I hånden, mens vi synger de dejlige salmer. Derefter bytter vi gaver, og er man sådan, at man ikke benytter julestemningen til at bemærke disses materielle værdi – 

hverken til den ene eller anden side, så skulle noget af basis for en ægte og god julestemning være der.

Danmark er jo et kristent land, så tror man på Gud og Jesus, så er der endnu en god grund til at feste.

Nogle forbinder julen med et orgie af mad og gaver. 

Problemerne med det ytrer sig en uge senere, hvor mange højtideligt – under bastante nytårsforsætter – proklamerer totalt mådehold, nogle do. Afholdenhed. 

For størstepartens vedkommende krakelerer disse først et godt stykke ind I det nye år!

For nogle få (også ikke tyskere!) hopper kæden af; eller endnu værre, den knækker simpelthen!

Billederne viser, hvorledes 2 ellers normalt tænkende kontormennesker, har gejlet hinanden op til det helt ekstreme, forsåvidt angår misbrug af julepynt/udsmykning!

Som en god ven sagde til mig, efter at have beskuet dette visuelle vanvid: “Gad vist, hvordan påsken så kommer til at se ud?”

Frem for at kontakte en af mine bekendte, som er privatpraktiserende psykiater, med henblik på en konsultation, tog jeg I stedet nogle billeder, til skræk og advarsel!

Eftersom jeg er far hver anden uge, og derfor fejrer jul sammen med et frembragt barn! hvert andet år, havde jeg tænkt mig, at melde mig som frivillig I Kirkens Korshær juleaften, da min søn skulle være hos sin mor I år.

Men under et besøg hos min lillesøster, som har et stort (jule) hjerte, spurgte hun pludselig min medbragte søn, om hans mor mon kunne tænke sig, at holde jul sammen med os?

Dette storsind trak lidt benene væk under mig, men jeg tænkte, at det ville hun garanteret ikke. Men det ville hun imidlertid!

Så denne jul bliver således en måske større udfordring, end julen hos Kirkens Korshær kunne være blevet. Og så kan de to fætre også være sammen. Hun inviterer nok også sin x mand!

Se, det bliver nok en rigtig god jul, med storsind, kærlighed, nærvær, and og gaver igen I år.

Så rigtig glædelig jul til alle jer fra Simons far/Knud

P.s Skulle min kæde blive for udfordret, husker jeg på Sindsrobønnen, som lyder:

Gud giv mig sindsro

til at acceptere de ting

jeg ikke kan ændre

Mod til at ændre

de ting jeg kan

Og visdom til at se

forskellen

Gud kan, efter behov byttes til “En højere magt”