Et langt liv har lært mig at kvinder er modigst, når vi snakker om følelser - bløde værdier, og når det handler om at snakke.
Italesætte (hedder det, især når vi vil være lidt akademiske), især følelser, tanker - oplevelser.
Kvinder er ikke så bange for at blive til grin, selvfølgelig gør det også ondt på kvinder - men de har generelt et større mod til at være ærlige om deres følelser -
Kvinder står ved forelskelser, vrede, sorg - skuffelser, sexuelle lyster eller mangel på samme..
Mænd er modige, når det handler om egne fortræffeligheder samt fysiske ting, de løfter tunge ting, skruer gerne på indviklede motorer, og kravler generelt højere op. Og så er de aldrig bange for at klæde sig grimt.
Mænd søger job, når de kan opfylde 30 % af jobbeskrivelsen, kvinder generelt når de kan 120 %.
Mænd fortæller ikke så gerne om sårede følelser, mobning - og meget nødigt om seksuelle problemer. Mænd er generelt bange for at erklære sig, kaste sig ud i nye bekendtskaber, uanset om det handler om kærlighed eller bare nye venner.
Medmindre det altså lige handler om en fritidsinteresse, maskiner eller arbejde.
Hvad er der egentligt med det der dæk spark. Her står vi kvinder som regel lidt mundlamme, for hvad betyder det - uanset om det er et traktordæk eller et bildæk -så skal det lige have et spark, mens mændene vurderer skrumlets egenskaber.
Vi er generelt meget forskellige, vi to køn og hurra for det - og det er da oplagt at bruge hinandens styrker og understøtte hinandens svagheder - i stedet for at bruge dem til at tryne hinanden.
Vi kvinder vil så gerne have stærke mænd, dem der kan klare alt det sure arbejde, de må gerne være " gør det selv"-typer, de skal både kunne klare at støvsuge, lave mad - ordne vasketøj og passe unger, men de skal også være mandige, og alligevel have empati. De skal være følsomme, men skal kunne klare at vride halsen over på en overkørt kat, uden at få krisehjælp.
Jeg plejer at sige at mænd skal ikke være som minipudler eller cockerspaniels, men mere som en schæfer eller en Sankt Bernhard.
Til gengæld er der vist lidt mere nuance over hvordan manden foretrækker sin kvinde. :-)
Skal han vælge mellem skønhed og intelligens, lange ben - praktiske hænder, beundring.
Madonnaen med barnet - eller hende den slemme pige?
Ja se - der er noget, der altid har undret mig - Da jeg var stor i gamle dage, altså rigtig stor - og datede, spurgte mænd altid om mit brystmål. At jeg også oplyste min vægt og højde, så/hørte de fleste sjovt nok ikke !!!
Nøjh... hvor var der nogen, der blev skuffede.
Det var smaddersjovt, var det. :-) Det var også i den periode jeg var med i artikel i BT om kvindekroppe, jeg var med i afdelingen 46+, og der var flere modeller klar i den gruppe end i gruppen 34 - 44, der jo var de smækre sild. (Det var nøgenfoto, så store kvinder har det bedre med deres kroppe - end de små og lækre). >Jeg kan ikke huske jeg har set mange nøgenfotos af mænd i de størrelser.
Nu hvor jeg er krøbet i vask og blevet meget ældre, er det andre ting, på tapetet end min krops udseende. Der er ikke så mange mænd, der bruger tid på studere min kavalergang, men flere der lytter til det, jeg siger.
Men osse i vores alder, er kvinder modigere - til singleballer er der flere kvinder, der holder igen med de våde varer - hvorimod en del mænd drikker sig mod til - for at turde tale med det andet køn.
Det er bare så ærgerligt, at vi hver især føler, vi skal bruge hjælpemidler for at turde tørre. Kvinder indlæg i BH'er og mænd typisk en gibbernak eller to - til scorefest, hvad er der galt ved at stå ved os selv, som vi er.
Gamle huse er osse smukke
Det kan bare være svært at stoppe - tænk bare på Linse og så på den meget fulde mand, der gerne vil danse - men aldrig finder en dansepartner. Måske skal vi allesammen øve os i at være modige i vores naturlige tilstand.
God mandag og god arbejdslyst derude, hvad du nu end skal foretage dig. Britta/Tusmelda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar