De der kender mig, ved at det egentligt er fuldstændigt forkert, jeg har ikke en disse forstand på bold - udover at det er en rund tingest som enten kastes eller sparkes rundt.
Jeg fulgte med af professionel interesse - nemlig for at se hvordan spillet har været påvirket af spillernes psyke.
Vi mennesker kan programmere vores hjerne, og vi kan programmere den til at være tabere eller vindere. - Og ja det lyder lidt langhåret og lidt søgt, men det er ikke destomindre sandt.
jeg har brugt det meste af mit liv på at programmere mig selv til at være positiv, afbalanceret og se muligheder fremfor begrænsninger. (Jeg arbejder stadig på det).
De første mange måneder var hårde. Der var mange tilbageskridt, anfald af tungsind og hidsighed - men det gik fremad, med små bitte dukkeskridt. Og en dag var det ikke længere noget jeg skulle bestemme mig til, men en del af mig - altså ikke det med dukkeskridtene, men det med at tænke positivt og programmere mig selv til at se lyst på tilværelsen.
Den sidste del, tror jeg nu ikke var så svær - jeg har vist altid været lidt for doven til at bekymre mig i længere tid ad gangen, og det er da egentligt gået meget godt.
hvad er bekymringer i øvrigt osse - andet end misbrug af din fantasi... Det er da ulig federe at drømme om den store gevinst, når jeg køber lottokuponen - end at forvente jeg taber, for hvorfor så købe den.
Tilbage til bolden - det var nemt at se i hele forløbet hvornår spillerene på et hold troede på sig selv og ikke mindst på hinanden, og hvornår de kun troede på sig selv, eller på de andre, enten på deres eget hold - eller når det var slemt på det andet hold, modstanderne.
Det er der vi allesammen skal hen - vi skal tro på os selv, og er vi en del af et hold, skal vi også tro på holdet kan vi ikke det, er vi afgjort det forkerte sted, på det forkerte hold. Og så er det uanset om vi taler om at være en del af en familie, eller en del af en arbejdsgruppe/arbejdsplads, en fritidsfornøjelse eller hvad vi nu hver især vælger at deltage i.
Som jeg ser det, er det vigtigt, at du vælger dit fokus - og derfra vælger hvordan du vil arbejde med at fastholde de gode takter (og tanker). En af metoderne du kan bruge er at lave en sætning, der hjælper dig til at fastholde dit fokus.
Hvis det bliver for svært kan du vælge at bruge mit lille kneb - jeg kan, jeg vil jeg gør .......
Prikkerne er det du selv tilføjer - du vil, kan og gør.
Forvent at det tager lang tid, og er et konstant arbejde i starten, når du skal programmere dig selv, men jeg lover dig det er besværet værd, medmindre dit fokus er at blive kedeligere, mere negativ eller noget andet i den stil.
Du skal selv så frøene og vande dem, for at de vokser til noget, du kan bruge.
God "jule"mandag - derude i livet - Britta / Tusmelda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar