Når forventninger overstiger realiteterne

Tja - hvad kan jeg sige om det - en hel del sikkert i denne forsinkede festramte fredagsblog...

Fredag aften havde jeg og en veninde sat næsen op efter en danseaften med Fede Finn og funny boys.
Grundet en lille smule blæst kaldet Bodil (De ku' da godt have opkaldt den efter mig) - var de strandet et eller andet mystisk sted.

Bruno krofatter i Spørring satte så karaoke anlægget i gang.  Lad mig med det samme fastslå, at jeg er helt og aldeles tonedøv, men selv jeg kunne høre at ikke alle sangere kunne samme toneart eller takt som musikken. Det var ind imellem lidt svært at danse - til gengæld var der ofte god plads på dansegulvet. Der var ligesom ikke vildt meget sammenhæng mellem forventning og realitet lige der...

 Det er lidt ligesom med jul. Vi sætter nogle forventninger op, og får vi dem ikke indfriet, kan vi vælge at blive smadderfornærmede, småsure og indebrændte.

Hvis det handler om  juleaften et andet sted end hvor vi plejer at være, så er det antallet eller kvaliteten af gaverne, vi kan være utilfredse med. Maden, borddækningen - desserten, mandelgaven - måden pakkerne bliver pakket op på - eller noget helt andet.

 Vi kan også vælge at tage det hele i stiv arm, lære af det og betragte en aften med juletraditioner som en rejse i andre menneskers verden.


Nå lad mig ikke fortabe mig i julepynt og mærkelige sammenhænge...


Er det relationer til andre mennesker - vi kigger på, kan det være, at de andre ikke indfrier vores forestilling om hvordan vore relation skal være.
Hvis min mand ikke tager habit eller smoking på, når jeg stiller i de højhælede med frisør frisure, og snøret ind, så jeg ligner hende den slanke sild fra baywatch (bortset fra at hun har badedragt på, træner 6 timer om dagen og har abonnementskort til plastikkirurgen)...

Så kan han da ligeså godt blive tøzefornærmet som jeg kan - for jeg mismatcher da ligesåmeget hans påklædning som han ikke passer til min.

Men vi passer jo netop til hver vores stil - og vi er to forskellige mennesker, selv om vi er et par - Eller?

Det jeg forsøger at komme frem til - er at vi skaber jo selv vores forventninger, vores nederlag og sejre - samt vores fantastisk sjove oplevelser.

Min veninde og jeg - tog aftenens positive, humoristiske briller på - og trods et ringe fremmøde, så kom vi ud og danse, og vi havde en kanon aften - den var bare meget anderledes end det, vi havde forventet.

Det er jo også derfor, at det er så vigtigt, at vi i alle relationer giver os tid til at reflektere, og acceptere at verden nu engang er indrettet fleksibelt, og at forventinger ikke er det samme som at de osse skal opfyldes.

Vi bestemmer faktisk selv, hvordan vi vil være som mennesker, det er ikke jordens nemmeste opgave - indrømmet, men du kan programmere / omprogrammere dig selv med hensyn til din opførsel og forventninger. Hvis du altid forventer det bedste - så bliver alting godt.

Jeg kommer altid til at tænke på det omkring jul, jeg elsker julens tanker om at komme hinanden ved, men jeg bryder mig ikke om konkurrencerne - Vores julefrokost skal være bedre, min gave bedre end sidste år .... o.s.v.

Lad os dog i stedet give alle julegavepengene til de katastroferamte ...

Knus og Kram til alle Jer derude. Britta/Tusmelda