Mine børn kan sikkert dårligt huske hvordan det var, dengang et sommerferiepostkort kom hjem efter de selv var kommet hjem fra sommerlejr, og at det var det eneste livstegn de kunne sende.
Ingen moderne børn og unge ved, hvordan det er ikke at være online, og på i alle de vågne timer. Selv jeg kan dårligt huske, hvordan det var at spejde efter postbuddet for at se om sømanden (børnenes far) havde sendt et brev. De kom i klumper alt efter hvor han sejlede henne, og nogen gange i en forkert rækkefølge.
I dag er der 3 fotos med, som viser nogle stemninger, der kan være svære at udtrykke på skrift.
Min sømandssøn har idag nærmest daglig kontakt med sin kone og barn uanset om han sejler eller er hjemme. udelukkende pga. internettet. En afgrund fra min barndom uden telefon, og hvor vi var nødt til at cykle eller gå over til hinanden hvis vi ville snakke.
Der var både fordele og ulemper, ved begge former for kommunikation. Email, twitter, sms - giver ind imellem et andet billede af det 2 personer skriver til hinanden og hvordan det kan misforstås/opfattes.
ikke kun af de to - der skriver sammen, men også af andre der ser brudstykker af korrespondancen.
Jeg slutter mange sms'er og mails af med knus, også til mine kunder, fordi mange af mine kunder giver mig et knus efter en samtale - det kan dog misforstås af udenforstående, der evt. læser mine beskeder. Jeg diskuterer mange tunge emner med en ny god ven, som i øvrigt har sagt ja til at gæsteblogge på fredag.
Vores kommunikation har også været fyldt med misforståelser, men vi har valgt at grine ad dem i fællesskab.
Det er især sjovt, når vi rammer de forkerte taster, eller ikke opdager at ordbogen har lavet om på ordet, så sætningen har skiftet mening.
En af mine veninder har kørt en korrespondance pr. mail med en potentiel ven eller kæreste. Det gav også et par sjove episoder.
De var ved at aftale at mødes, og pludselig var der "radiotavshed" fra hans ende. Ikke så godt lige der i starten, når der skal bygges noget op.
Hun ringede og spurgte hvad hun skulle gøre og om jeg kunne se noget - så jeg fik hende til at læse sin sidste besked op: "Hej, ja jeg vil gerne mødes og ja jeg er bange for dig... !!"
Jeg kan godt forstå, han ikke lige havde lyst til at følge den op. Hun havde lidt svært ved at finde den rigtige grimasse, men det lykkes til sidst. Jeg fik hende til at ringe ham op - han sad stadig og tænkte på hvad han havde sagt eller gjort, der var så forfærdeligt - at hun ligefrem skulle være bange...
Heldigvis endte det godt, deres andet møde foregik hos ham, og hun var ikke bange - heller ikke bagefter.
Hvis jeg ikke selv synes jeg er værd at snakke med, og min modpart udviser tegn jeg kan udlede på at hun/han har det på samme måde, så vægter jeg ordene - så de passer til min teori.
f.eks.
1.: Hej, kan du mødes i dag. - 2.: Nej, arbejder travlt - skriver senere..
Se her er nr. 1 måske helt knust for det er da en afvisning - men det kan jo også betyde præcis hvad der står. Kan ikke skrive/snakke nu - har travlt.
Jeg har en anden god ven som ind imellem har brug for alenetid - forstyrrer vi ham i hans alenetid, kan svarene også være ret afvisende - men vi kender ham, og ved at de ikke er ment på den måde.
Men det er ulig nemmere, når vi samtidig kan se hinanden - måske derfor at Facetime og Skype buldrer fremad.
Hav en dejlig tirsdag - derude glæder mig personligt meget til fredagsbloggen. Britta/Tusmelda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar