Lister
Jeg laver lister før jeg
kaster mig ud i en hvilken som helst opgave.
Skulle jeg selv vælge emner
ud fra værktøjskassen og give mig i kast med dem, ville jeg fremstille et skema
og indsætte hvert emne under det relevante punkt.
Mit første skema gælder
opdelingen i hvad jeg gør og af hensyn til hvem/hvad.
Arbejde
|
Familie
|
Mig selv
|
Spejløvelse
|
|
Spejløvelse
|
Meditation
|
|
Meditation
|
|
Motion
|
|
Havearbejde
(se pænt ud)
|
|
Havearbejde
(det jeg nyder)
|
Her har jeg kun taget nogle
af emnerne med.
Spejløvelsen bruger jeg dels
professionelt før et foredrag, og dels til mig selv helt personligt.
Det samme gælder meditation.
Motion er sammen med min niece (som regel) – Havearbejde, både fornøjelse og arbejde, da den både indeholder nogle af mine teurter + er et visitkort, og jeg kan godt lide havearbejde.
Hvis du fremstiller et
skema, så skriv kun de emner på som du vil bruge. Du kan altid tilføje og
rette.
Havearbejde kunne også høre
ind under familie, men da min mand i store træk er fløjtende ligeglad med
haven, arbejder jeg kun i den for min egen skyld, samt fordi den på en måde repræsenterer min virksomhed. .
Lister kan bruges til alle opgaver som f.eks: En dag, rengøring, madlavning, en arbejdsdag - sorteringsdag - og meget mere.
Nogle tager også familie og
venner med i sådan et skema. Tænk f.eks. på sidste gang du skulle invitere til
fest – inviterede du folk med, som du ikke har lyst til at være sammen med,
enten fordi de er familie eller fordi de engang var en del af din vennekreds –
og de plejer at blive inviteret.
Listen indbyder ikke til at
blive topmålt egoist, men hvis du skal have dit liv til at fungere optimalt,
skal du vurdere, hvad du gerne vil lave og hvad du gør kun for andres skyld.
Du kan evt. erstatte ordet
familie med pligt eller udvide skemaet med en pligtkolonne.
Der er f.eks. mange, der kun
deltager i en firmafest fordi sprutten er gratis og de ser det som en pligt.
Mit skema for at deltage i
min mands firmafest, kan se sådan ud:
Deltage
i Firmafest
Fordele
|
Ulemper
|
Jeg
bagefter ved, hvem han snakker om
|
Kan
komme til at kede mig
|
Det
sociale element
|
Røg
|
Lære
nye mennesker at kende
|
For
høj musik
|
God
mad
|
Meget
fulde mennesker
|
Har
ikke tømmermænd næste morgen
|
Kan
ikke drikke så de fulde bliver aldrig morsomme – skal køre hjem
|
Bliver ulempe listen for
lange kan han tage af sted alene.
Jeg har det fint med at lave
lister – kan du ikke døje lister, så lad være.
Jeg bruger dem til at danne
et overblik over opgaver, især dem jeg ikke kan lide.
Jeg har lister liggende overalt. Hvis du nu bliver stresset over lister, skal du ikke lave
dem.
Nogle lister har jeg kun i
hovedet.
Hvis min mand en dag kommer
og spørger mig hvorfor jeg bliver hos ham, kan jeg hurtigt ridse både fordele
og ulemper op. Der er flest plusser.
Det betyder ikke at jeg
begærer skilsmisse den dag ulemperne overskygger fordelene, men kommer vi
nogensinde til det punkt vil jeg være opmærksom på at få snakket om det i god
tid inden, minusserne bliver uoverkommelige.
Da jeg startede på at lægge
mit liv om til en meditativ livsstil, lavede jeg også en form for liste over
ord, som jeg fandt betydningsfulde nok til at bruge dem til dagligt.
Køleskabe, dørkarme, og
spejle blev prydet med post-it notater, med enkelte ord eller sætninger, som
jeg havde bestemt mig til at arbejde med.
Af erfaring ved jeg, at jeg
efter et par dage ikke selv lægger mærke til sedlerne. Så jeg flyttede dem med
mellemrum. Så sad de på låget til vaskemaskinen, i klædeskabet – på lampen over
bordet og så videre.
Måske kender du en der har
stress, eller har det selv I den fase at intet kan overskues, her kan en daglig
liste se sådan ud:
Stå op
|
Gå i bad
|
Tage tøj på
|
Spise morgenmad
|
Børste tænder
|
Købe 3 ting ved købmanden
|
Gå tur i 30 minutter
|
Sove til middag
|
Vande blomster
|
Vaske 1 maskinfuld tøj
|
Lave og spise frokost
|
Lave aftensmad
|
Hvert punkt skal streges ud,
når det er gjort.
Er der for mange ting på
listen, så gør den kortere.
Hver gang du kan strege en
ting ud er det en sejr.
I starten skal der måske kun
stå tage tøj på, gå i bad, spise morgenmad og frokost på listen, men
efterhånden som du får det bedre kan du skrive flere ting på listen.
Hvis jeg har en hjemmearbejdsdag uden kunder, står der at jeg skal have tøj på på min liste, for ellers sidder jeg og arbejder på computeren hele dagen iført natkjole eller morgenkåbe... Der står også at jeg skal spise, samt holde pauser - hver pause er indsat for sig selv. .
Hvis jeg har en hjemmearbejdsdag uden kunder, står der at jeg skal have tøj på på min liste, for ellers sidder jeg og arbejder på computeren hele dagen iført natkjole eller morgenkåbe... Der står også at jeg skal spise, samt holde pauser - hver pause er indsat for sig selv. .
Håber i alle har en dejlig mandag, derude hvor i nu er... Britta / Tusmelda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar