Kan mennesker få sætnings skader... ?

Der kører en reklame for tiden over et eller andet tv-program. Jeg har kun bemærket at det er noget med sætnings skader, og kvinden i reklamen siger at det er vel godt nok at huset har sat sig, for hvd skulle det ellers?

Det har fået mig til at tænke på om vi mennesker, egentligt ikke osse kan få sætnings skader.

Det forekommer mig at mange mennesker har noget der ligner - nemlig at vi er gået i stå...

Det er så uendeligt nemt at gå helt i stå / frø - og så får vi jo osse sætningsskader.

Vi slår revner, falder sammen og bliver utilnærmelige - Vi vil have at alt er som det plejer at være, og vil stå i vejen for fremdrift og fremskridt.
Kort sagt vi bliver gamle, ikke kun fysisk men helt ind i sjælen -

Et menneske med sætningsskader, kan ikke længere se muligheder, men kun halve tømte og kedelige glas med sjatter. Vi udvikler os ikke længere, kan kun tale om det der lige opfylder os - og andre kommer os kun ved hvis vi kan sladre om dem, eller de kan hjælpe os.

Er det sådan det er - hvis jeg som menneske får en sætningsskade?

Eller blir' jeg sådan en, der bare sidder i en stol og kigger ud af vinduet, og som ikke vil noget som helst?

Kedelig, indebrændt uden evne og lyst til at rumme andre, hvad mon der sker?

Jeg ser livet som en mulighed for livslang indlæring, morskab og glæde - hvordan ser du livet?

Jeg håber, du får en pragtfuld weekend, derude uden sætningsskader... Britta/Tusmelda