Hvem er modigst kvinder/mænd?

Det er helt ok at være uenig med mig, og du er mere end velkommen til at kommentere denne, samt alle de andre blogs, og selvfølgelig er det farligt at generalisere, men denne gang er jeg nødt til at bruge en kam, og skære--

Et langt liv har lært mig at kvinder er modigst, når vi snakker om følelser - bløde værdier, og når det handler om at snakke.

Italesætte (hedder det, især når vi vil være lidt akademiske), især følelser, tanker - oplevelser.

Kvinder er ikke så bange for at blive til grin, selvfølgelig gør det også ondt på kvinder - men de har generelt et større mod til at være ærlige om deres følelser -
Kvinder står ved forelskelser, vrede, sorg - skuffelser, sexuelle lyster eller mangel på samme..

Mænd er modige, når det handler om egne fortræffeligheder samt fysiske ting, de løfter tunge ting, skruer gerne på indviklede motorer, og kravler generelt højere op. Og så er de aldrig bange for at klæde sig grimt.

Mænd søger job, når de kan opfylde 30 % af jobbeskrivelsen, kvinder generelt når de kan 120 %.



Mænd fortæller ikke så gerne om sårede følelser, mobning - og meget nødigt om seksuelle problemer. Mænd er generelt bange for at erklære sig, kaste sig ud i nye bekendtskaber, uanset om det handler om kærlighed eller bare nye venner.

Medmindre det altså lige handler om en fritidsinteresse, maskiner eller arbejde.

Hvad er der egentligt med det der dæk spark. Her står vi kvinder som regel lidt mundlamme, for hvad betyder det - uanset om det er et traktordæk eller et bildæk -så skal det lige have et spark, mens mændene vurderer skrumlets egenskaber.

Vi er generelt meget forskellige, vi to køn og hurra for det - og det er da oplagt at bruge hinandens styrker og understøtte hinandens svagheder - i stedet for at bruge dem til at tryne hinanden.

Vi kvinder vil så gerne have stærke mænd, dem der kan klare alt det sure arbejde, de må gerne være " gør det selv"-typer, de skal både kunne klare at støvsuge, lave mad - ordne vasketøj og passe unger, men  de skal også være mandige, og alligevel have empati. De skal være følsomme, men skal kunne klare at vride halsen over på en overkørt kat, uden at få krisehjælp.
Jeg plejer at sige at mænd skal ikke være som minipudler eller cockerspaniels, men mere som en schæfer eller en Sankt Bernhard.

Til gengæld er der vist lidt mere nuance over hvordan manden foretrækker sin kvinde. :-)

Skal han vælge mellem skønhed og intelligens, lange ben - praktiske hænder, beundring.
Madonnaen med barnet - eller hende den slemme pige?

Ja se - der er noget, der altid har undret mig - Da jeg var stor i gamle dage, altså rigtig stor - og datede, spurgte mænd altid om mit brystmål. At jeg også oplyste min vægt og højde, så/hørte de fleste sjovt nok ikke !!!

Nøjh... hvor var der nogen, der blev skuffede.
Det var smaddersjovt, var det. :-) Det var også i den periode jeg var med i artikel i BT om kvindekroppe, jeg var med i afdelingen 46+, og der var flere modeller klar i den gruppe end i gruppen 34 - 44, der jo var de smækre sild. (Det var nøgenfoto, så store kvinder har det bedre med deres kroppe - end de små og lækre). >Jeg kan ikke huske jeg har set mange nøgenfotos af mænd i de størrelser.

Nu hvor jeg er krøbet i vask og blevet meget ældre, er det andre ting, på tapetet end  min krops udseende. Der er ikke så mange mænd, der bruger tid på studere min kavalergang, men flere der lytter til det, jeg siger.

Mændene er osse blevet ældre, ihvertfald i følge dåbsattesten, drenge er de jo stadig, men mon ikke det bare skyldes at de har opdaget at de osse skal skifte taktik...
Men osse i vores alder, er kvinder modigere - til singleballer er der flere kvinder, der holder igen med de våde varer - hvorimod en del mænd drikker sig mod til - for at turde tale med det andet køn.

Det er bare så ærgerligt,  at vi hver især føler,  vi skal bruge hjælpemidler for at turde tørre. Kvinder indlæg i BH'er og mænd typisk en gibbernak eller to - til scorefest, hvad er der galt ved at stå ved os selv, som vi er.

Gamle huse er osse smukke

Det kan bare være svært at stoppe - tænk bare på Linse og så på den meget fulde mand, der gerne vil danse - men aldrig finder en dansepartner. Måske skal vi allesammen øve os i at være modige i vores naturlige tilstand.

God mandag og god arbejdslyst derude, hvad du nu end skal foretage dig. Britta/Tusmelda

Thea om tillid

Jeg er blevet inviteret til at skrive en nytårsblog for Tusmelda.

Det jeg meget beæret over, tak for det.
Min blog er inspireret af tidens tendenser og min oplevelse af kærlighed og tillid.

Alle ved hvad kærlighed er.

Det er dejligt!

Men hvad er tillid?
Er tillid ikke når et lille nyfødt barn skabt af betingelsesløs kærlighed får opfyldt alle sine behov?

Det lille barn har blindt tillid til mennesker omkring sig, og vi ønsker for det lille barn, at det aldrig nogensinde må opleve andet.

 

Men næsten alle oplever på et tidspunkt et tillidsbrud og det gør ondt.

Det kan være en god ven, der bagtaler dig.

 

Men ofte opstår tillidsbrud af personer, der selv har et uopfyldt behov.

Det kan være et behov for at blive værdsat for noget.

 

Ikke alle personer der begår tillidsbrud er bevidste om, hvor ødelæggende det kan være for den udsatte.

 

Og den udsatte er ikke altid bevidst om, at det handler om lære at tackle tillidsbrud i kærlighed til sig selv.

 

For tillid opstår som en grundsten ud af den største kraft på jorden, kærlighed.

Vi forventer tillid til os selv og fra andre...

Det er dejlig følelse at have den tillid.

Den modsatte oplevelse kan resultere i et stort tab af sig selv.

For har man først selv givet sin tillid, som er en gave, og igen modtaget tilliden retur, opstår der et smukt bånd af troskab.

Hvis det bånd af troskab pludselig klippes over af den ene part uden den anden parts hensigt, forsvinder ALT tillid.

Det er tilliden til både giver og modtager, der forsvinder, men også tilliden til den grundlæggende eksistens og hvad der er rigtigt og forkert.

Tillidsbrudet kan give tvivl helt ind i sindet på den udsatte.

 

Mit møde med Tusmelda for ca. 6 år siden var min vej tilbage til tillid.

Den første ubetingede tillid, jeg mødte i meget lang tid, var Tusmelda.

Tilliden opstod på baggrund af Tusmeldas store ubetingede kærlighed til menneskeheden.

Min vej tilbage gik på magisk vis gennem mange veje der handlede om om 5 grundlæggende udtryk:

- tilgivelse,

- ærlighed, 

- medfølelse,

- taknemmelighed 

- respekt.

 

Du tænker måske at det handlede om, at alle disse udtryk måtte handle om et forhold til en anden person end mig og måtte gives til en anden person end mig... Det troede jeg i meget lang tid også.

Det kunne jeg jo sagtens gøre og opnåede også stor tilfredshed med det. Dog afhang det altid af modtagerens reaktioner og nye handlinger.

Jeg kunne på den måde blive ved og ved at pøse ud af disse udtryk og følelser.

Men lige så stille opdagede jeg, at jeg på den måde fik mindre og mindre tillid til mig selv.

Jeg glemte mig selv.

Jeg begyndte derfor at give mig selv disse 5 udtryk af energier:

- jeg tilgav mig selv at jeg havde fundet mig i tillidsbrud og havde været udsat for det.

- jeg borede hul helt ind til mig selv og fandt et fint menneske som blev ærlig overfor sig selv

- jeg følte med mig selv og accepterede at være trist, bange eller virkelig glad

- jeg blev dybt taknemmelig over alt omkring mig, blomsterne i haven, juletræet der står i min stue med lys på

- og jeg respekterede endelig mig selv, som den jeg lige præcis er.

 

Jeg fandt tilliden til mig selv. 

 

Det har kostet konsekvenser.

Men ingen af disse konsekvenser har skadet mig, tværtimod!

For jeg opdagede at hvert af disse 5 ords sande følelse, gav mig energien og tilliden tilbage.

Jeg opdagede at hvis jeg kunne samle energien i hvert af disse ord til en tydelig udgave af mig selv, ville mit liv igen kunne forbindes med kærlighed, som er vores mest magtfulde kraft i dette univers.

 

Så det tillidsbrud jeg har i min bagage, er i dag mit udtryk for at jeg lever fra mit hjerte, ja, det er vel nærmest blevet en slags rummelig sofa for min egen sjæl og herinde kender jeg min indre sandhed, mit ego og tilliden til mig selv. Det er lige her, jeg mærker, hvor mine grænser går, og det er her jeg ved at de er O.K. for den person, som jeg er.

 

Vi ser mange tillidsbrud i dag, og oplever dem også på nært hold.

Hvis rammer os. rammer de hårde af dem vores sjæl, og de er altid den sande vej til at få boret hul ind til kernen i dig selv og få dybere indsigt i dit sande jeg. For det handler om at vide hvad vores sjæl og ego vil acceptere fra dem, der udøver tillidsbrud og det handler om at kunne tackle de næste tillidsbrud, der opstår.

 

Så kære nyfødte ÅR 2014 skabt i kærlighed af mange tidligere år, hjertelig velkommen i tillidens navn.

 

Jeg ønsker alle et fantastisk, fredeligt og tillidsfuldt nytår!

 

I kærlighed,

TS 

Er du en vinder - er jeg?

Jeg har (til stor overraskelse også for mig selv) fulgt en lille smule med i VM i håndbold.
De der kender mig, ved at det egentligt er fuldstændigt forkert, jeg har ikke en disse forstand på bold - udover at det er en rund tingest som enten kastes eller sparkes rundt.

Jeg fulgte med af professionel interesse - nemlig for at se hvordan spillet har været påvirket af spillernes psyke.
Vi mennesker kan programmere vores hjerne, og vi kan programmere den til at være tabere eller vindere. - Og ja det lyder lidt langhåret og lidt søgt, men det er ikke destomindre sandt.
jeg har brugt det meste af mit liv på at programmere mig selv til at være positiv, afbalanceret og se muligheder fremfor begrænsninger. (Jeg arbejder stadig på det).




De første mange måneder var hårde. Der var mange tilbageskridt, anfald af tungsind og hidsighed - men det gik fremad, med små bitte dukkeskridt. Og en dag var det ikke længere noget jeg skulle bestemme mig til, men en del af mig - altså ikke det med dukkeskridtene, men det med at tænke positivt og programmere mig selv til at se lyst på tilværelsen.
Den sidste del, tror jeg nu ikke var så svær - jeg har vist altid været lidt for doven til at bekymre mig i længere tid ad gangen, og det er da egentligt gået meget godt.
hvad er bekymringer i øvrigt osse - andet end misbrug af din fantasi... Det er da ulig federe at drømme om den store gevinst, når jeg køber lottokuponen - end at forvente jeg taber, for hvorfor så købe den.


Tilbage til bolden - det var nemt at se i hele forløbet hvornår spillerene på et hold troede på sig selv og ikke mindst på hinanden, og hvornår de kun troede på sig selv, eller på de andre, enten på deres eget hold - eller når det var slemt på det andet hold, modstanderne.

Det er der vi allesammen skal hen - vi skal tro på os selv, og er vi en del af et hold, skal vi også tro på holdet kan vi ikke det, er vi afgjort det forkerte sted, på det forkerte hold. Og så er det uanset om vi taler om at være en del af en familie, eller en del af en arbejdsgruppe/arbejdsplads, en fritidsfornøjelse eller hvad vi nu hver især vælger at deltage i.

Som jeg ser det, er det vigtigt, at du vælger dit fokus - og derfra vælger hvordan du vil arbejde med at fastholde de gode takter (og tanker). En af metoderne du kan bruge er at lave en sætning, der hjælper dig til at fastholde dit fokus.
Hvis det bliver for svært kan du vælge at bruge mit lille kneb - jeg kan, jeg vil jeg gør .......
Prikkerne er det du selv tilføjer - du vil, kan og gør.

Forvent at det tager lang tid, og er et konstant arbejde i starten, når du skal programmere dig selv, men jeg lover dig det er besværet værd, medmindre dit fokus er at blive kedeligere, mere negativ eller noget andet i den stil.

Du skal selv så frøene og vande dem, for at de vokser til noget, du kan bruge. 

 God "jule"mandag - derude i livet - Britta / Tusmelda

Indkøb i december...

Hvad er det lige med julen, der får os allesammen til at gå amok - og bare handle, handle og handle.

Jeg var til julefrokost for et par dage siden, det var hyggeligt, og det bedste var, at der næsten ikke var for meget mad.
Jeg synes alle lysene er fantastiske, og jeg har ikke noget imod julemænd og pynt - selv om jeg ikke gør så meget ved det hjemme, det er ligesom energien ikke er til at pynte op til jul, og så pille det hele ned igen - men lysfest jo det skal vi da have.

Jeg køber nu bare ikke så meget mad ind, og julegaverne har vi afskaffet i det store hele.

For en del år siden var jeg til julefrokost, hvor der var sat noget pålæg på bordet - som ingen spiste af.
Jeg kunne ikke dy mig for at spørge hvorfor det nu var der, når ingen åbenbart ville have det, svaret var at det hørte med til julefesten - fordi onkel Tage altid havde elsket det til jul.  
Tage var afgået ved døden for et par år siden !!! - Men det hørte til.
Så efter julefrokosten blev 6 skiver sardelpølse smidt i skraldespanden !!!

Sammen med 3/4 leverpostej - 15 hjemmebagte boller, Sylte - sild og hvad ved jeg.... For efter julefrokosten skulle familien ud og rejse. Frugt og grøntsager blev ikke rørt - men når jeg går rundt i et stormagasin i dagene op til jul, ser det ud som om butikkerne lukker i flere uger, eller at der skal hamstres ind til strejke, eller flere dages indelukkethed.

I mange år bagte min mor en masse forskellige småkager til jul - de skulle være hjemmebagte og der skulle være et eller andet bestemt antal. At halvdelen ikke blev spist kom ikke min mor ved, for sådan gjorde man bare!!! Ligesom farmors sylte, der var ingen der spiste den, men den var der hvert år.
Slaskende geleklump, fyldt med store hvide klumper - smagte ad H... til, men ingen jul uden farmors sylte. Der var kamp om pladserne længst væk fra geleklumpen mellem os børn.

Jo tættere vi kommer op mod jul, jo mere anstrengende ser det ud til at mændene har det.
Hvad er det med mænd og jul? De mænd der skal (eller selv vil) købe gaver til deres elskede eller familien, bliver tilsyneladende overraskede hvert år.
Hov nu er det snart jul - så skal jeg jo have købt en gave. Og på trods af adskillige advarsler (bl.a.) julekalendre, kommer de arme mænd alligevel først af sted i sidste øjeblik.
Generelt hader mænd kø, shopping centre, gaveindpakningsventetid - alt for få parkeringspladser som alle ligger i den anden ende af P-pladsen.

Når de så først er kommet ind, stiler de mod de samme typer butikker - noget med duft, smykker eller lingeri. Men ak de færreste har gjort deres forarbejde, størrelser, farver - yndlingsdufte eller yndlings smykker.


Jeg vil så gerne arbejde i en af de butikker bare den ene dag om året - nøj hvor jeg sku' sælge sjove påhit, hvis det kunne lykkes.

Vågn op mænd, mange butikker har lukket den 24.12 - bare så I lige ved det. 

Det sjoveste jeg ved er dem jeg kalder absolut medbragte - hvad enten det er mænd eller kvinder.
Mennesker som har fået påbud om at tage med ud og handle. De fleste af dem går ca. 3 skridt bag den der har taget dem med. Med jævne mellemrum hæver og sænker de opgivende skuldrene - har de en indkøbsvogn læner de sig typisk godt op ad den, og sukker højlydt og udveksler medlidende blikke med andre i samme situation.

Og det er helt tydeligt at det rager dem en papand om onkel Sonja og tante Anders skal have en suppeske i lilla eller neongrønt, eller om de hellere skal have en bog.
Mange kvinder skrider til indkøbene som mindre generaler, der er lagt slagplan - vi skal i butik 1,2,6,8,12 - så kaffepause (hvor partneren lige kan lægge pakker og poser ud i bilen) - og så kaster vi os med vellyst ud i at handle vildt og voldsomt ind igen.

Det bedste af det hele, er at de mødes allesammen igen lige efter jul for at bytte, samt for at kigge på de tilbud der allerede kommer frem der, som optakt til udsalget. Og så kaster vi os ind i kampen igen. Kvinder har ofte et indkøbsgen, der gør at de godt kan gå i 3 foreretninger og vende tilbage til den første for at købe det de først så på - ikke kun til udsalg, men også når vi handler julegaver.

Mænd er mere kontante, det er pænt det tar' vi - eller de følger ønskelisten til punkt og prikke, belært af erfaring - gaverne byttes, hvis det ikke er det helt rigtige, og så kan de risikere at være absolut medbragte igen - og igen til kø og skubben og masen.

Til gengæld ser mange mænd helt lettede og venlige ud, når de er færdige (eller tror de er det).

Vi kvinder kunne da også lære  at sætte manden af i en eller anden form for mandepasning (= værktøjsbutik, eller barlignende indretning).

Prøv selv at tage en pause i juleindkøbene og se rundt på de andre handlende, der er mange gode historier, der bliver fortalt uden ord, når parrene går rundt og handler.
Vi er to juleaften, så vi skal have en bøf, se en god film og måske spise lidt god chokolade.
Ingen gaver - men masser af ro og afslapning. Så jeg har slet ikke brug for at gå i julepanik.

Hav en pragtfuld weekend derude i juletrængslen - det kan være jeg sidder et sted og hygger mig med at kigge på. Britta/Tusmelda

Min clairvoyance

Jeg er et par gange blevet opfordret til at fortælle om, hvordan jeg arbejder med min clairvoyance.

Clairvoyance betyder at se klart.
Hos mig er en clairvoyance ikke kun en vare jeg skal aflevere, der skal både være tid og tryghed mellem mig og min kunde.

For mig er clairvoyance et redskab, som kan bruges til at afdække nutidige eller fremtidige muligheder eller til at se årsager til genvordigheder. Men det er vigtigt at huske at clairvoyance ikke er en endegyldig facitliste, men en hjælp til selvhjælp.

Vi vælger jo til dels selv, hvor svært vores liv skal være, og hvilken vej vi vil gå.

Vil vi lære af vores fortidige genvordigheder, eller vil vi hænge fast i dyndet og sidde fast?


Mit arbejde som clairvoyant sparringspartner, består i at se på muligheder i nutid og fremtid, samt se hvad der eventuelt kan være årsag til en begrænsning lige her og nu.
Det poetiske udtryk er at opløse tågen. Mine kunder får hjælp til at styre udenom faldgruber eller vælge mellem flere muligheder, men de skal ikke bruge mig som et alt vidende orakel, og koble deres egen hjerne fra.
Netop derfor er det vigtigt også at tale om det - jeg ser, og ikke bare lade det stå uimodsagt. Så derfor arbejder jeg samtidig med sparring.

Jeg kan se fortid, nutid og fremtid. Fortiden kan bruges til at forstå nutiden og danne et godt grundlag for at komme videre i såvel nutid som i fremtiden.

Jeg bruger bl. a. min clairvoyance til at hjælpe mine kunder med at vurdere deres forretningsideer, karrieremuligheder eller se på privatlivet. Det sker ikke sjældent at jeg ser noget andet end det mine kunder forventer - netop derfor er det vigtigt med sparringen.

Clairvoyance kan også bruges til at kigge bagud i fortiden og finde frem til årsager og påvirkninger i nutid og fremtid, ofte gentager vi det samme mønster - falder for samme typer hvad enten det er professionelt eller privat.

Det siges at en god clairvoyance rammer mellem 65 og 75 % rigtigt. Mine clairvoyante forudsigelser ligger et godt stykke over de 75%.


For mig er det vigtigt, at mine kunder ved det er deres valg, enten at bruge det jeg ser konstruktivt eller lade være. Hvis jeg kan se der kommer to gode muligheder for dig, er det op til dig at vælge. det nytter ikke at lægge ansvaret fra sig.

Jeg har svært ved at give dig en beskrivelse af hvad der sker under en clairvoyant sparring, da der aldrig er to samtaler der er ens, og jeg bruger heller ikke en bestemt opskrift.
Desuden glemmer jeg hovedparten af samtalen ret hurtigt. - Sjovt nok vender essensen af samtalen tilbage igen, sammen med kunden - hvilket jeg heller ikke har en fornuftig forklaring på. Men findes der overhovedet en fornuftig og logisk forklaring på clairvoyance.

Dybest set er vi alle klartseende i forskellige henseender, sund fornuft - logiske følgeslutninger. Forældre kan f.eks. ofte gennemskue deres børn, lærere deres elever o.s.v. - Det er dog ikke ensbetydende med at du kan lære at være clairvoyant efter min mening.

Jeg er født med mine evner og har indimellem anset dem for at være et handicap. Det er ikke altid lige sjovt at høre andre fortælle om deres fremtidsplaner, og samtidig kunne se at det er en dårlig ide.


Det har heller ikke altid været lige spændende at kunne se andres personlige karaktertræk på afstand, til gengæld har det ofte været lidt morsomt på en blind date, og det har altid været godt når jeg har kunnet se at noget ville lykkes for andre i fremtiden. Det har dog taget mig mange år både at erkende og arbejde med mine evner på en god og konstruktiv måde.

Julen handler om at give gaver, så jeg har bestemt at du her i december, kan indstille en ven/veninde til en clairvoyance. Send mig navn på vedkommende, samt en begrundelse for hvorfor netop din kandidat skal have en clairvoyance, bedste beskrivelse vinder - og du får et gavebevis du kan give væk den 24. december.

Jeg håber alle får en dejlig mandag - derude i verden. Britta /Tusmelda

Så blev det endelig jul på xxx...

En juleudfordring 

Jeg er blevet inviteret til, I anledning af den forestående jul, at skrive et lille indlæg I bloggen; og det gør jeg da gerne.

Nu er det jo snart jul; og dette ord sættes foran så mange andre.

For mig betyder julen rigtig mange ting.

Julen er kontrasternes tid. Mange enlige bliver ensomme. Familier føres sammen, ofte om de vil det eller ej! (dansk familliesammenføring!). Vi er tæt sammen, og holder hinanden I hånden, mens vi synger de dejlige salmer. Derefter bytter vi gaver, og er man sådan, at man ikke benytter julestemningen til at bemærke disses materielle værdi – 

hverken til den ene eller anden side, så skulle noget af basis for en ægte og god julestemning være der.

Danmark er jo et kristent land, så tror man på Gud og Jesus, så er der endnu en god grund til at feste.

Nogle forbinder julen med et orgie af mad og gaver. 

Problemerne med det ytrer sig en uge senere, hvor mange højtideligt – under bastante nytårsforsætter – proklamerer totalt mådehold, nogle do. Afholdenhed. 

For størstepartens vedkommende krakelerer disse først et godt stykke ind I det nye år!

For nogle få (også ikke tyskere!) hopper kæden af; eller endnu værre, den knækker simpelthen!

Billederne viser, hvorledes 2 ellers normalt tænkende kontormennesker, har gejlet hinanden op til det helt ekstreme, forsåvidt angår misbrug af julepynt/udsmykning!

Som en god ven sagde til mig, efter at have beskuet dette visuelle vanvid: “Gad vist, hvordan påsken så kommer til at se ud?”

Frem for at kontakte en af mine bekendte, som er privatpraktiserende psykiater, med henblik på en konsultation, tog jeg I stedet nogle billeder, til skræk og advarsel!

Eftersom jeg er far hver anden uge, og derfor fejrer jul sammen med et frembragt barn! hvert andet år, havde jeg tænkt mig, at melde mig som frivillig I Kirkens Korshær juleaften, da min søn skulle være hos sin mor I år.

Men under et besøg hos min lillesøster, som har et stort (jule) hjerte, spurgte hun pludselig min medbragte søn, om hans mor mon kunne tænke sig, at holde jul sammen med os?

Dette storsind trak lidt benene væk under mig, men jeg tænkte, at det ville hun garanteret ikke. Men det ville hun imidlertid!

Så denne jul bliver således en måske større udfordring, end julen hos Kirkens Korshær kunne være blevet. Og så kan de to fætre også være sammen. Hun inviterer nok også sin x mand!

Se, det bliver nok en rigtig god jul, med storsind, kærlighed, nærvær, and og gaver igen I år.

Så rigtig glædelig jul til alle jer fra Simons far/Knud

P.s Skulle min kæde blive for udfordret, husker jeg på Sindsrobønnen, som lyder:

Gud giv mig sindsro

til at acceptere de ting

jeg ikke kan ændre

Mod til at ændre

de ting jeg kan

Og visdom til at se

forskellen

Gud kan, efter behov byttes til “En højere magt”

Kommunikationsproblemer IRL - eller...

Med internettets indtog i hele verden, kom muligheden for at være i kontakt på et helt anden måde end før i tiden.
Mine børn kan sikkert dårligt huske hvordan det var, dengang et sommerferiepostkort kom hjem efter de selv var kommet hjem fra sommerlejr, og at det var det eneste livstegn de kunne sende.

Ingen moderne børn og unge ved, hvordan det er ikke at være online, og på i alle de vågne timer.
Selv jeg kan dårligt huske, hvordan det var at spejde efter postbuddet for at se om sømanden (børnenes far) havde sendt et brev. De kom i klumper alt efter hvor han sejlede henne, og nogen gange i en forkert rækkefølge.


I dag er der 3 fotos med, som viser nogle stemninger, der kan være svære at udtrykke på skrift. 

Min sømandssøn har idag nærmest daglig kontakt med sin kone og barn uanset om han sejler eller er hjemme. udelukkende pga. internettet. En afgrund fra min barndom uden telefon, og hvor vi var nødt til at cykle eller gå over til hinanden hvis vi ville snakke.

Der var både fordele og ulemper, ved begge former for kommunikation. Email, twitter, sms - giver ind imellem et andet billede af det 2 personer skriver til hinanden og hvordan det kan misforstås/opfattes.
ikke kun af de to - der skriver sammen, men også af andre der ser brudstykker af korrespondancen.

Jeg slutter mange sms'er og mails af med knus, også til mine kunder, fordi mange af mine kunder giver mig et knus efter en samtale - det kan dog misforstås af udenforstående, der evt. læser mine beskeder. Jeg diskuterer mange tunge emner med en ny god ven, som i øvrigt har sagt ja til at gæsteblogge på fredag.


Vores kommunikation har også været fyldt med misforståelser, men vi har valgt at grine ad dem i fællesskab.



Det er især sjovt, når vi rammer de forkerte taster, eller ikke opdager at ordbogen har lavet om på ordet, så sætningen har skiftet mening.

En af mine veninder har kørt en korrespondance pr. mail med en potentiel ven eller kæreste. Det gav også et par sjove episoder.
 De var ved at aftale at mødes, og pludselig var der "radiotavshed" fra hans ende. Ikke så godt lige der i starten, når der skal bygges noget op.


Hun ringede og spurgte hvad hun skulle gøre og om jeg kunne se noget - så jeg fik hende til at læse sin sidste besked op:  "Hej, ja jeg vil gerne mødes og ja jeg er bange for dig... !!"

Jeg kan godt forstå, han ikke lige havde lyst til at følge den op. Hun havde lidt svært ved at finde den rigtige grimasse, men det lykkes til sidst. Jeg fik hende til at ringe ham op - han sad stadig og tænkte på hvad  han havde sagt eller gjort, der var så forfærdeligt - at hun ligefrem skulle være bange...

Heldigvis endte det godt, deres andet møde foregik hos ham, og hun var ikke bange - heller ikke bagefter.

 Men når vi kommunikerer via ord på en skærm eller papir - kan det være svært at udlede meningen bag ordene, og så er det vi hverisær går galt i byen.
Hvis jeg ikke selv synes jeg er værd at snakke med, og min modpart udviser tegn jeg kan udlede på at hun/han har det på samme måde, så vægter jeg ordene - så de passer til min teori.
f.eks.
1.: Hej, kan du mødes i dag. - 2.: Nej, arbejder travlt - skriver senere..
Se her er nr. 1 måske helt knust for det er da en afvisning - men det kan jo også betyde præcis hvad der står. Kan ikke skrive/snakke nu - har travlt.

Jeg har en anden god ven som ind imellem har brug for alenetid - forstyrrer vi ham i hans alenetid, kan svarene også være ret afvisende - men vi kender ham, og ved at de ikke er ment på den måde.


Men det er ulig nemmere, når vi samtidig kan se hinanden - måske derfor at Facetime og Skype buldrer fremad.

Hav en dejlig tirsdag - derude glæder mig personligt meget til fredagsbloggen. Britta/Tusmelda

Når forventninger overstiger realiteterne

Tja - hvad kan jeg sige om det - en hel del sikkert i denne forsinkede festramte fredagsblog...

Fredag aften havde jeg og en veninde sat næsen op efter en danseaften med Fede Finn og funny boys.
Grundet en lille smule blæst kaldet Bodil (De ku' da godt have opkaldt den efter mig) - var de strandet et eller andet mystisk sted.

Bruno krofatter i Spørring satte så karaoke anlægget i gang.  Lad mig med det samme fastslå, at jeg er helt og aldeles tonedøv, men selv jeg kunne høre at ikke alle sangere kunne samme toneart eller takt som musikken. Det var ind imellem lidt svært at danse - til gengæld var der ofte god plads på dansegulvet. Der var ligesom ikke vildt meget sammenhæng mellem forventning og realitet lige der...

 Det er lidt ligesom med jul. Vi sætter nogle forventninger op, og får vi dem ikke indfriet, kan vi vælge at blive smadderfornærmede, småsure og indebrændte.

Hvis det handler om  juleaften et andet sted end hvor vi plejer at være, så er det antallet eller kvaliteten af gaverne, vi kan være utilfredse med. Maden, borddækningen - desserten, mandelgaven - måden pakkerne bliver pakket op på - eller noget helt andet.

 Vi kan også vælge at tage det hele i stiv arm, lære af det og betragte en aften med juletraditioner som en rejse i andre menneskers verden.


Nå lad mig ikke fortabe mig i julepynt og mærkelige sammenhænge...


Er det relationer til andre mennesker - vi kigger på, kan det være, at de andre ikke indfrier vores forestilling om hvordan vore relation skal være.
Hvis min mand ikke tager habit eller smoking på, når jeg stiller i de højhælede med frisør frisure, og snøret ind, så jeg ligner hende den slanke sild fra baywatch (bortset fra at hun har badedragt på, træner 6 timer om dagen og har abonnementskort til plastikkirurgen)...

Så kan han da ligeså godt blive tøzefornærmet som jeg kan - for jeg mismatcher da ligesåmeget hans påklædning som han ikke passer til min.

Men vi passer jo netop til hver vores stil - og vi er to forskellige mennesker, selv om vi er et par - Eller?

Det jeg forsøger at komme frem til - er at vi skaber jo selv vores forventninger, vores nederlag og sejre - samt vores fantastisk sjove oplevelser.

Min veninde og jeg - tog aftenens positive, humoristiske briller på - og trods et ringe fremmøde, så kom vi ud og danse, og vi havde en kanon aften - den var bare meget anderledes end det, vi havde forventet.

Det er jo også derfor, at det er så vigtigt, at vi i alle relationer giver os tid til at reflektere, og acceptere at verden nu engang er indrettet fleksibelt, og at forventinger ikke er det samme som at de osse skal opfyldes.

Vi bestemmer faktisk selv, hvordan vi vil være som mennesker, det er ikke jordens nemmeste opgave - indrømmet, men du kan programmere / omprogrammere dig selv med hensyn til din opførsel og forventninger. Hvis du altid forventer det bedste - så bliver alting godt.

Jeg kommer altid til at tænke på det omkring jul, jeg elsker julens tanker om at komme hinanden ved, men jeg bryder mig ikke om konkurrencerne - Vores julefrokost skal være bedre, min gave bedre end sidste år .... o.s.v.

Lad os dog i stedet give alle julegavepengene til de katastroferamte ...

Knus og Kram til alle Jer derude. Britta/Tusmelda

Så gik vi ind i den søde juletid.

Som jo ikke altid er så sød endda.

For vi har jo en tradition- netop at vi i  julemåneden kommer hinanden ekstra meget ved.
Jeg har fået et hjertesuk fra en trofast blog læser.
Hun er pt. ikke lige ved muffen i denne tid, og er stresset grundet mange arbejdsopgaver, også om aftenen samt er enlig mor, hvilket jo også betyder at hun har meget at lave hjemme.

Et af hendes spørgsmål har været, hvor langt skal hun strække sig fordi det er jul?
Kan hun tillade sig at stå af gaveræset og nøjes med gaver til datteren, og dem hun skal holde jul med?

Kan hun tillade sig at sige nej til at låne sin yndlingskjole (købt under bedre økonomiske tider) ud til et julefrokost arrangement?
Kan hun tillade sig at sige nej til venner / familiemedlemmer som automatisk forventer, at hun overtager nogle af deres opgaver til traditionelle julesammenrend?

Mit svar er helt afgjort ja, ja og ja.

Vi er i den mørke tid, naturens orden er at drosle ned, gå i hi - og kun beskæftige sig med opgaver, ting og sager du har lyst til. Gaver til venner og venners børn - drop det.

Det eneste vi lærer vores børn af mange gaver, er at de kan (læs skal) forvente sig flere og større gaver år for år.

Giv dog barnet, noget der holder. En af mine nye bekendte (på vej til et solidt venskab) modtog mig den anden dag med et ordentligt bjørnekram, før en fed travetur i den friske luft - for det havde han lige råd til.

Skønt..

En jul gav jeg gavekort på tjenester, eller hjemmelavet syltetøj, asier eller et nybagt brød + gavekort på boller og brød.
Hvis eller vi brugte det med julegaver, ville jeg elske at få et gavekort på en fodmassage, hårvask, 2 timers rengøring - en banankage, eller noget helt andet f.eks. en travetur med tekande. For mig vil det være mere værdifuldt end en købepakke.

Bevares, købegaver er da også fede, men ikke med den bagtanke at så skal giveren have noget igen til mindst samme pris. Og helst lidt lidt dyrere eller federe.

Jeg sidder og bliver helt forarget. Julen skal være den tid hvor vi tænker tilbage på året, hygger os med venner - holder mørkning, går lidt i hi - tænder lys for at minde hinanden om at livet blir' lysere. Solen vil vende tilbage.


For mig er julemåneden en anledning til at give plads i trafikken, smile lidt extra (kan godt lade sig gøre selv for mig). Gøre noget fedt for andre - UDEN bagtanker. Julen og mine opgaver skal ikke påduttes nogen, den skal nydes.

Jeg forsøger så i øvrigt, at bevare julesindet hele året. Hvorfor skal tante Alfred og onkel Sofie kun trækkes frem ved juletid - de vil garanteret også gerne frem om sommeren....
I min lille husholdning har vi afskaffet julegaverne, undtagen til de yngste. Julen er dermed en fredfyldt antistresset periode...

Jeg elsker konfekt, så det fremstiller jeg - men småkager, nej - det besvær gider jeg kun, hvis jeg skal bage med et barn.

Og nu til noget helt andet. - Jeg har sørme vundet en julegave i Aarhus Fremad's julekalender (findes på fjæsbogen) - præmien er udloddet af reklamebureauet www.newmediamob.dk. En app til konkurrencer på Facebook. Overfedt...

God mandag til alle derude i livet, det er bare så fedt at leve. Britta / Tusmelda 

Sammensatte mennesker - lige børn leger bedst.

Hmmm - vi er jo nogle sjove størrelser, allesammen. Hvem er de der lige børn?
Mennesker er som en svampeart - der så igen er inddelt i grupper. Jeg elsker at iagttage mennesker i stort set alle sociale sammenhænge.

Vi er inddelt i segmenter baseret på uddannelse, job, politiske standpunkter, bopæl, indkøb o.s.v.
Og vi er inddelt af primært reklameindustrien primært for at vi kan få de rigtige budskaber (læs reklamer) fra diverse organisationer.

Vi er altså inddelt i grupper, og der hører vi så til +/-, og vi skal holde os til de uskrevne grænser og regler mellem grupperne.

I min verden deler jeg ikke mennesker op efter position, job & uddannelse, men efter menneskelige kvalifikationer - de er ikke segmenter-bare. (nøjh, jeg kan nogle fine lange ord)...

Nogle akademisk bekendte er italesættende og identifikationsfokuserede, til gengæld er de særdeles upraktiske, og ofte også ret virkelighedsfjerne, mens andre er ganske normale.
Flere af mine praktisk funderede venner er alt andet end uintelligente, men de er ikke intellektuelle. Det er smaddersjovt at holde fest, når alle "segmenter" er repræsenteret.

Jeg deler ikke menesker op i titler, uddannelse eller påklædning - jeg  deler dem op i grupper.
Kan li´ - Kan ikke li´ - og så er der Måsker'ne...

Vi har altid været segmenteret - da min mor arbejdede var kontorfolk finere end dem i produktionen, uagtet at de sidste grundet akkorder ofte tjente mere.
Godsejeren var noget - det var præsten, overlægen og overlæreren også, og det lå ligesom altid i luften at jo bedre uddannelse jo mere havde man ret til at udtale sig og mene noget, der talte om andre mennesker.

Da jeg er lidt handicappet grundet min medfødte clairvoyance ser jeg altid bag facaden og ser personligheden før jeg ser på status og fremtoning.

Jeg møder ind imellem mennesker som andre er vildt begejstrede for - Nøj, han er bare så dygtig, har banket et firma op på 5 år, og tjener kassen.


Hvad hjælper det, hvis han overhovedet ikke rummer evnen til empati.
Jeg har mere til overs for landevejsridderen, der smiler til forbipasserende og giver sin kammerat en øl.

God fredag ....Britta / Tusmelda

Jaloux eller?.

Det er svært at sætte sig ind i forskellige lidenskaber, hvis du ikke selv har været der.

Kan jeg mon lære at være jaloux?

Jeg er fuldkommen uforstående overfor en af de største lidenskabelige føleser jalousi...

Jeg kan forholde mig til personlige lidenskaber som: Lyst, afsky, sult, forelskelse - til nød kan jeg forstå hvordan og hvorfor nogle bliver rygere, er narkomaner, ludomaner eller alkoholikere, eller lider af spiseforstyrrelser. Jeg har hørt at P4 vil tale om ludomani hele ugen, så det emne er dækket godt ind, derfor går jeg til en af mine yndlings aversioner - som jeg også står helt uforstående overfor.

Nemlig jalousi og misundelse, i den store version.
Ikke det lille øv, der kommer hos mig, når Peter på 70, har vundet 10 mill. -
Så tænker jeg, øv dem kunne jeg da godt have brugt.

Eller den følelse der kommer, når jeg ser to nyforelskede -
Øv det var skønt, men hverdagen er nu heller ikke så tosset.

I gennem længere tid har jeg talt med flere på satelitten eller i biblioteket herhjemme, som enten har været udsat for  - eller selv udøvet en voldsom jalousi, på den omklamrende måde.

Min mand og hans anden "kvinde"

Det kan være kvinden, der skal vise manden alle beskeder i hendes mobiltelefon, eller ham - der ikke har tid til at sludre med en bekendt, hvis han selv er nede og købe ind - fordi regnskabets time kommer for hver ekstra minut.

Der har været eksempler på personer, som ikke kunne tale med deres familie, medmindre partneren er/var med.
jeg har også haft besøg fra den anden side af "sagen".
Det, der er kendetegnende for mine besøgende, er at de alle gerne vil arbejde med deres problemer. Og lige i tilfældet med jalousi har jeg gjort den erfaring, at det handler rigtigt meget om selvværd.

Mennesker - der hviler i sig selv, og har et stærkt og godt selvværd, lider ikke af jalousi. Det kan godt være de ikke har meget selvtillid, men selvværd er der nok af.
Kender du dig selv, elsker dig selv, og har det godt med din seksualitet og med den du er - så er det sjældent, at du også lider af jalousi.

Jalousi og mistro er en dårlig bro at bygge forhold på.

Så i stedet for at tage fat i jalousiens grå spøgelse, så vender vi opgaven på hovedet og tager fat i det væsentlige - så kommer resten efterfølgende. Jeg elsker mig selv lidenskabeligt, netop derfor sætter jeg min elskede og vores kærlighed fri - som i historien om kejseren og nattergalen,m så vil min kærlighed vende tilbage, netop fordi jeg fortjener det - ikke fordi den skal..
På samme måde skal min elskede ikke kontrollere mig.

Som alle andre kan jeg ikke kontrolleres, men jeg kan få lyst til at ændre adfærd, der kommer aldrig kærlighed ud af tvang...

Dejlig mandag - håber i alle får en god uge. Nogen der vil med ud og danse på fredag? 

Britta/Tusmelda

Forkælelse

Det er vigtigt at vi forkæler os selv - og dem vi elsker.

Det kan vi gøre på mange måder - en arbejdsnarkoman jeg kender forkæler sig selv ved at arbejde i sin fritid. Det sidste arbejde kalder han bare hobby - fordi det er frivilligt og ulønnet. En anden jeg kender har en skøn veteranbil stående ... vild forkælelse. VI vælger selv, hvad der er forkælelse.

Jeg forkælede mig selv i fredags med en hyggeeftermiddag med en god veninde. Vi rev hele eftermiddagen ud af kalenderen, spiste nogle fantastiske pandekager og slappede helt af.


Men det var ikke forkælelse, da jeg valgte at skifte platform for min hjemmeside - det var ren og skær bøvl. -

Så hvis I leder efter min hjemmeside, kan I kigge i vejviseren (hmm, hun er nok lidt småmuggen, lige nu), så lige nu forsøger jeg at finde en måde at lægge min hjemmeside ud på - så den vel og mærke virker...


Forkælelse er noget vi alle fortjener.
En rigtig god ven har valgt en alternativ måde at forkæle sig selv på. Han laver en time-out. Har solgt sit hus - og går i en slags hi i nogle måneder, for at finde ind til sin kerne.
Det er da en ultimativ forkælelse.

Vi har forskellige måder at forkæle os selv og hinanden på.
Jeg elsker at vandre, min mand vil hade en vandretur, jeg elsker at danse, han gør absolut ikke. Så han vælger baren jeg vælger dansegulvet.

Det er også en måde at forkæle os selv og hinanden på.

Nogle mænd er til blomster, parfume, smykker - knus og kram til deres kvinder -

andre mænd vasker op, laver mad - fylder bilen med sprinkler væske.

Kvinder bruger erotik, gode middage - stryger skjorter eller giver deres elskede en 1/2 times fred efter fyraften..

Forkælelse fra andre får vi, når de synes, vi har fortjent det - ikke når vi synes det.

Det kan være derfor han ikke bliver forkælet, når han tager del i rengøringen.
Eller hun, når bilen er vasket.

Vi kan ikke give noget, vi ikke selv formår - Det er værd at tænke over.

Det bliver så hult, når vi forlanger at blive forkælet - eller "kræver" noget vores partner ikke kan give.

Min mand holder sjældent døren, eller tager mit overtøj og hænger det på plads - men der er andre måder at forkæle sin partner på.
Nogle gange er det også forkælelse at lade din partner gøre noget - han eller hun kan li' og lade være med at forlange at deltage.
Jeg vil da nødigt have min mand til at blande sig inde ved min symaskine, og han skal ikke med på min lange vandretur. Til gengæld skal jeg absolut heller ikke ud med gutterne.

Vi har ting som vi kan forkæle os/hinanden med, og så er der alene forkælelse - eller den vi kan dele med venner.
Gud fri mig vel om min mand skulle med på pigeshoppetur, eller han skulle have mig med til motorløb.
En weekend gennem Sverige, kunne være en fælles forkælelse.

Det er også at forkæle din partner - at vælge ham/hende som vedkommende nu engang er, at acceptere hinandens forskelligheder og sætte pris på dem.

Forkælelse kan være alt fra en flaske luksus vineddike til en æske fyldte chokolader - eller et omsorgsfuldt kram.

Jeg er fuldblods kvinde så er her et forkælelses billede, de skal bruges på næste fredag til bal på Spørring Kro, nogen der vil med?


God weekend til jer alle - og hvis en af Jer lige er smadder skarp på expressionsweb og ftp-overførsler til en linux-platform, så er jeg gerne modtageren af hjælpen...

 Et forsinket weekend knus. Britta / Tusmelda (stadig uden hjemmeside) 

Meditativ Livsstil - Grenen Ansvar

Grenen Ansvar

 Hvor svært kan det være:

Tag ansvar for dit eget liv

Kan andre mennesker ikke lide dig eller går det skidt på dit job –

Den normale reaktion er ofte en ud af disse to:

1.               Du vælger at sige, det er arbejdspladsens og kollegaernes skyld.

2.               Du bestemmer dig til at du ikke er bedre værd, og at der er noget galt med dig.

Det er selvfølgelig sat forenklet op, men det er det normale adfærdsmønster.

Her er den meditative version:                   Stop op og tænk.

Der kan være mange årsager til, at andre ikke kan lide dig. Du ligner måske en eller andens søster, eller svoger - en dårlig kollega...

Vi møder alle sammen hinanden med øjne, ører og følelser farvet af de erfaringer, vi har samlet hver især.

Det er svært at møde hvert enkelt nyt menneske med friske øjne, uden at bruge erfaringsfilteret, 
Så hold op med at måle din værdi ud fra andres mening, den fortæller om afsenderen ikke modtageren. 

 

Du skal derimod se på om du kan lide dig selv, Det er dit ansvar om du fungerer.
Alle andre har også ansvaret for sig selv, der er nogle undtagelser med børn og handicappede, samt senile. Men såkaldt normale mennesker skal kun stå til ansvar for sig selv.

Det er udelukkende mit ansvar, om jeg selv kan se mig i spejlet i morgen med stolthed og god samvittighed. Du har ansvaret for, at du kan se dig selv i spejlet i morgen -

Vi skal ikke tage ansvaret for andre mennesker, når de er voksne (!), selvtænkende og kan klare sig selv. Vi kan komme med gode råd og ideer - Men vi skal ikke blive fornærmet, hvis modtageren forkaster dem - ligesom afsenderen af gode råd til mig, ikke skal forvente at jeg vil elske dem.

Nok om ansvar - jeg har gjort mit, jeg har stemt i dag. God valgnat til Jer alle. Britta / Tusmelda.

Det er ikke kun mig, der ser spøgelser!

 I ved vist allesammen at jeg er født med mine clairvoyante evner. Jeg kan se ind i fremtiden for andre, og jeg kan se ånder (populært kaldet spøgelser), og jeg kan se andre menneskers personlige karaktertræk rundt omkring dem, også på fotos.
Jeg har lært at leve med mine evner og vende dem til en styrke. Det sker dog at andres menneskers syns evner kommer ret meget bag på mig.


En del af mine kunder er mænd. Nogle af disse mænds koner/kærester(ex'er)  er åbenbart i stand til at se noget markant anderledes omkring vores samtaler, end jeg og forhåbentligt også mine mandlige kunder oplever.
Nu som middelaldrende bliver jeg ligefrem beskyldt for at dyrke erotik med mine kunder!!!
Hmmm, jeg føler mig næsten smigret :-)...

Godt nok kan jeg efterfølgende ikke referere fra samtaler, men burde jeg ikke kunne huske den slags akrobatik under/efter en samtale. Jeg håber da osse, at jeg så ville kunne huske min medpart, det er ofte ikke tilfældet.

Det er svært at lide af jalousi, det er et stort arbejde at ændre på egen adfærd. Jeg har arbejdet med mennesker der selv arbejdet for at så det spøgelse ihjel, og andre der har lagt hele ansvaret over på partneren.
Heldigvis lider vi ikke af det her i huset - mange af mine venner er ... mænd (drenge) og det har aldrig været et problem. En af mine bedste venner, lod mig bruge hans hus til samtaler, i Tusmelda's første uger.

Alle spøgelser kan forpeste dit liv, både dem jeg ser (og fjerner)- og jalousiens blegfede, som kan have et frygteligt greb over et menneske.

Jalousi er ofte kædet sammen med tidligere erfaringer med utroskab, uanset hvilken side af plankeværet den enkelte befandt sig. Og en anden stor faktor er selvværdet. Desværre er det et stort arbejde at fjerne netop dette spøgelse. Det hjælper ikke at flytte, skifte partner - eller tage en pille. Lige netop dette spøgelse skal du selv arbejde på at fjerne, men der er hjælp at hente mange steder.

Fredag aften skal min søde mand i byen med mindst 3 kvinder. Jeg håber de får en god aften/nat allesammen. Jeg sætter mig ud i det varme vand i vildmarksbadet, og der er plads til venner (endda af begge køn).

God weekend allesammen.    Britta/Tusmelda

Brud på dæmningen

Søndagens udflugt gik forbi motorvejsbyggeriet ved Silkeborg og til Brande - hvor vi beså elværkets manglende sø, den 7.11 brød dæmningen sammen - se fotos her http://www.brande-elvaerk.dk/dampic.htm.

Jeg ku' ikke selv tage fotos af den manglende sø, for vi kom frem i skumringen. Men her er et skumringsfoto.

Det der er min pointe - er at i dette tilfælde var det måske ikke til at vide at dæmningen ikke ville holde - og at det var vigtigt at gøre noget, inden den brød sammen .

Men vi mennesker har jo også dæmninger, vi samler ofte til hobe - sært nok er vi bedre til at samle dårlige oplevelser sammen til en dæmning, end vi er til at samle de positive oplevelser sammen.

De positive oplevelser har allesammen en god indvirkning på vores liv.

Vi glædes over dem, og så glemmer vi dem måske, i stedet for at bruge dem som en rambuk for at lukke dæmningen op, så vi ikke samler de trælse oplevelser, i en sådan grad at de skaber en overstigelig hindring, indtil der går hul og de oversvømmer vores liv, blotlægger sårbarhed og hvad deraf følger.

Uanset om vi er mænd eller kvinder - så har vi brug for at være stærke nok til at bede om hjælp, inden dæmningen springer - og vi kun har et sumpet bed tilbage, der hvor der skulle være masser af vandspejl.

Vi har brug for gode venner, eller professionelle hjælpere, når vores dæmning er i fare for at briste - lad være med at gå i årevis med en vrede, kedsomhed - angst eller utryghed som bare hober sig op - til en større og større sø, som har en alt over ødelæggende virkning, når først der går hul på dæmningen.

Som vand der løber stærkt og kan vælte, slå alt itu på vejen, kan du ødelægge dig selv og mennesker der elsker dig, ved at lade tingene hobe sig op. Uanset om det er uoverensstemmelser med din chef, eller din elskede - eller det er gamle traumer fra barndom, eller ungdom - noget der skete i går eller for 40 år siden, så er det vigtigt at få givet slip. 

Jeg  tager de små skærmydsler og trælse oplevelser en ad gangen, ser på dem, tænker dem igennem og lægger dem så væk. Jeg prøver altid at lære af fortiden, leve i nutiden og se frem til fremtiden.

Blev jeg klogere, lærte jeg noget af alt bøvlet - er jeg blevet stærkere, og bekymringer er virkelig spild af fantasi.
Tænk i stedet - hvad kan være godt i stedet for hvad kan gå galt.
Uanset hvad der er sket i mit liv, forsøger jeg at se fremad - først ved at tilgive mig selv, og dernæst tilgive den eller de personer, der har "hjulpet mig ud i suppedasen".

Nogen gange handler det bare om at se skoven, ikke det enkelte træ.

Andre gange skal der fokus på det enkelte træ -

Balance er ikke det nemmeste i verden, men der er mange som gerne vil hjælpe.



Forrygende mandag til alle derude i verden - Britta/Tusmelda