torsdag den 24. juli 2014

sardindåser på hjul !!!


Hold da helt fast...

Jeg har i dag været ude og køre relativt langt -

Fra Djursland til Omø er jo ikke særligt langt, alt taget i betragtning -
men det gav da nogle timer på diverse veje.

Og hvor kan vi mennesker dog komme til at opføre os forfærdeligt i trafikken.
Og jeg inkluderer mig selv i denne betragtning.

Jeg synes nu ikke jeg har opført mig specielt rædselsfuldt på denne tur - men andre havde ihvertfald en anden opfattelse.


Der er flere motorvejs strækninger, hvor vi må køre 130 km, men hvis du ikke jævnligt opdaterer din GPS er du ikke klar over det - og det er jo strengt taget også lovligt at ligge i venstre spor for at overhale, også selv om du ikke kører det lovlige maksimale.. .

Så langt er vi vel alle enige - i princippet. ?

Jeg kørte pænt til, så jeg lå på de 130 netop på en af disse strækninger, hvor du som uopmærksom bilist, der mest kigger på din uopdaterede GPS tror at du kun må køre 110.

Jeg kommer så op til en bil der netop kører lige under 110 og som ydermere åbenbart bare ligger derude,
 fordi den kvindelige chauffør føler sig mest tryg derude.

Jeg tager farten af min bil, så snart jeg kan se at hun ikke trækker ind og heller ikke forøger farten - men kommer alligevel ret tæt på - og ihvertfald tættere på end hun bryder sig om.

På intet tidspunkt er jeg tættere på end 3 meter, afstanden øges en smule efterhånden som min bil bremser - men hun må have følt sig ret utryg - for da hun endelig vælger at trække ind i højre vognbane, sidder hun og råber og skriger og viser mig nogle ret uskønne fagter. Ingen af dem er ret feminine eller smukke.  Desværre kunne jeg ikke høre hvad hun sagde.. :-)

Jeg kunne forstå hende hvis jeg havde dyttet, blinket - lavet fagter, for hun var jo ligesom lidt i vejen, der i venstre vognbane... Og jeg havde en færge jeg skulle nå, og passede egentligt jeg bare min kørsel.

I dag var jeg vennesæl og glad, så jeg kunne grine af hende - men ofte bliver vi jo en slags vilddyr når vi sætter os ind i hver vores sardindåse.

Jeg har ofte været både været passager og fører, hor bilkøer, røde lys - andres kørsel er blevet højlydt kommenteret - men dog sjældent som her -

hvor det var ret tydeligt at hun skreg af mig. Og så på sådan en smuk sommerdag...

Fremover vil jeg selv være lidt venligere i trafikken - de andre har jo også ret til at være på vejene, bare en lille smule...

Hav en forrygende dag, derude både på vejene og hvor I ellers færdes... Britta / Tusmelda


Ingen kommentarer: