Hvem kastede den 1. sten

Vi sad i den lune sommernat i går og talte om at kaste med sten.

De sten der skal kastes vel og mærke - de sten der breder sig som ringe i vandet og får os mennesker til at gøre noget aktivt.
Vi kender dem allesammen.

For mange år siden var der en person et eller andet sted der kastede den første sten - en der gjorde en forskel -

En venlig handling, gav en anden en håndsrækning - og den håndsrækning, endte jeg med at nyde godt af.

På grund af den håndsrækning fik jeg hjælp, og senere har jeg givet den videre til nogle andre, som så ingen giver den videre til flere andre.

Emnet kom op og vende mellem min bonusmor og mig i aftes/nat - da hvilen faldt over os efter et godt måltid mad. Vi sad og vendte vores forventninger til os selv som unge, kontra den visdom (!!) vi besidder i dag, som ret meget ældre.

Og vi snakkede om at vi bl.a. har lært af livet er, - at det ikke nødvendigvis er dem, der hjælper os, der skal have gentjenester - men derimod nogle andre, vi skal gøre det samme for.

Og det giver jo netop de der ringe i vandet.

Jeg har i flere situationer fået hjælp af nærmest fremmede, eller bekendte/venner - som ikke er blevet i mit liv.

Det kan være en lærer der gav et puf i den rigtige retning, en kollega der gav et trøstende ord eller knus, som fik mig til at komme videre -

Det kan være fremmede, jeg deler et øjeblik med (kursus, en tog eller busrejse), nogle vi kun møder den ene gang i vores liv - vi lærer og "underviser" hinanden igennem hele livet.
Både gode og onde gerninger starter ET sted - og breder sig som ringe i vandet.

Et menneske kan sprede dårlig stemning mellem 50 andre i løbet af ½ time, hvorimod smil og glæde tager lidt længere tid. -

Og så er der lige det med overskud og gode gerninger, det tager tid.

Så måske udspringer mine gode gerninger sig af den hjælp, en egyptisk nilbonde gav til en svensk viking for mere end 1.000 år siden.

Hvem ved mon hvem der kastede den 1. sten i mine ringe.

Hav en forrygende lørdag - Britta/Tusmelda