torsdag den 3. juli 2014

Afvikling kan være udvikling...

 Det kommer jo da godt nok an på, hvad vi afvikler....

Rigtig mange mennesker, kan let få den opfattelse at livet er forbi, hvis de bliver afviklet...

F.eks. når et partnerskab stopper enten som kærester, venner - virksomhedspartnere - eller ved en opsigelse på jobbet.


Det kan være hårdt at skifte arbejde eller venner, partner. Især når tanken aldrig har været der. Men som med så meget andet kan en opsigelse, ende med at være en fed start på en ny udvikling.

Som samtalepartner har jeg tit haft besøg af mennesker, der har oplevet at blive sagt op, og som ikke har taget det som en mulighed, men til gengæld er gået i stå - og slet ikke kunnet se fremad.

Hvis det lykkes for dem at vende tankestrømmen fra den negative vinkel til en positiv, så sker der det forunderlige at afviklingen bliver vendt til udvikling.

En ledighedsperiode kan f.eks. blive brugt til eftertanke, efteruddannelsesmuligheder bliver vendt - nye jobåbninger, nye jobtyper - og efter et par år, viser det sig at den katastrofe min kunde oplevede, alligevel var noget af det bedste, der er sket.

Det er så fortæsket, at jeg næsten ikke tør skrive det,
men hver gang en dør lukker sig, åbner en ny sig jo netop - og så er det op til den enkelte at turde gå igennem denne dør og opleve det, der er på den anden side.


Det er fuldstændig som ved byfornyelser, her er det jo netop også afvikling af gamle forfaldne huse, der giver plads til fremdrift og nyskabelser.

En gang imellem kan det gøre ondt, og det føles absolut ikke som et fremskridt. Men længere henne ad vejen viser det sig alligevel at være ok, og senere er det ligefrem godt.

Så uanset hvad i bliver mødt med, så prøv at se det positive islæt, for det kan jo netop være at det er helt rigtigt alligevel.

Uanset hvad, er tiden ikke spildt, vi udvikler os hele tiden som mennesker.


Hav en god weekend derude i verden .... 


Britta /Tusmelda






Ingen kommentarer: