mandag den 31. marts 2014

Jeg er en kliche - en tegneseriefigur..



 Så skal vi til det igen - køre på job, sove længe, søge arbejde - gøre rent, gå i seng efter arbejde.

Det er MANDAG - og for mange er mandagen noget, der skal overstås.

Jeg har aldrig forstået det der med at mandagen er forfærdelig, for det kan en eller flere af de andre dage jo også være - altså forfærdelige. .

Jeg må tilstå - jeg er Leif Lalleglad fra Hagar, han er altid så naiv og positiv. Jeg er måske knapt så naiv længere, men jeg er afgjort positiv.


Jeg kan godt li' at tage fat på en ny uge, der kan ligge mange spændende opgaver - hvilket er noget helt andet, end hvis du forudser mange problemer.

Alene tilgangen til ugen, kan være afgørene for om du får en god eller en dårlig uge.. Jeg vælger altid den sjove version - den med udfordringerne, og ikke den med problemerne.


Selvfølgelig kan jeg brokke mig - ligesom alle andre over:

Vejret, blinklys - naboen, eller hvad det nu kan være, men jeg prøver altid på at vende tingene på hovedet og finde læren eller det positive i en oplevelse.

Nogle gange er det måske bare at finde styrken.

Den voksne mand, der har traumer, fordi han som barn gik i mellem mor og far, så den ene af dem ikke fik bank (dem fik han så).
Tænk at have så meget styrke og overskud som 8 årig.
Men i 20 år har det været et traume, og ikke en styrke - fordi han aldrig har fået vendt det, og tænkt over det på en bedre måde end den gængse - ud af offer rollen, ind med helten. -

Det er ikke gjort kun med det, men det er en rigtig god start.

Tænk også bare på den kreativitet mange ordblinde er i besiddelse af, for at klare sig. Det er sørme da noget at være stolt af - istedet for at skamme sig.

Jeg er talbytter  - selv i dag med over 15 år med samme nr. skal jeg ofte lukke øjnene for at kunne sige mit eget tlf. nr. - Ret fedt at jeg lærte det på kun 4 år, syn's jeg.

Vi kan allesammen programmere os selv til at være dygtige, smukke - kedelige, kloge - eller smådumme.. Vælg selv...

Sjovt nok tager det længere tid at tro på du er smuk, end at tro på du er grim.

Vi må have et negativt ladet gen, der gør at vi har nemmere ved at se de grimme ting, frem for de fede og gode ting.

Billederne er fra min smukke have - God uge til jer allesammen. 

Britta / Tusmelda 




fredag den 28. marts 2014

Arbejdsløs - arbejdslyst...


Har I nogensinde langt mærke til hvor tæt de to ord ligger op ad hinanden, sådan rent lydmæssigt, og hvor galt det kan gå - når/hvis vi ikke er gode nok til at udtale lydene...

Som nogen af Jer ved, har jeg et rengøringsjob på deltid ved siden af min virksomhed. - Det giver en god jordforbindelse og lidt ekstra penge - en af mine kollegaer er Somalier - ikke at det betyder noget, men det danske sprog er en svær snak....

En dag havde vi besøg fra en anden afdeling af firmaet, Frank, han var rundt og kigge på bl. a. maskinerne.

Og så er det at katastrofen indtræder omkring sproget.

Frank er en flink mand, så han siger meget høfligt til min kollega: "Hav en god arbejdslyst....", mens han selv går videre.

Ja den opmærksomme læser har regnet ud, hvordan det bliver opfattet. Min kollega gik helt op i limningen, for hvorfor var han blevet fyret - og af en fremmed mand, som han ikke engang kendte!!!

Jeg og 2 chefer havde virkelig et stort problem med at forklare at der ikke er nogen fyring, og heller ikke en på vej.

Hvordan forklarer du på engelsk forskellen på de to sætninger:
God arbejdslyst og god arbejdsløs?
Nej vel - ikke den nemmeste opgave i verden...

Det danske sprog og/eller vores ører kan spille os mange puds - Bare her mellem de to beboere i vores hus, kan samtalerne tage en sjov drejning.


F.eks. er jeg ikke vant til at min kære mand er galant -
I kender nok den med at holde døren, trække stolen ud, tage overtøjet - og det har vi snakket om et par gange.


 I en helt anden forbindelse, er vi så på besøg hos familien og tager på kunstmuseum...

På vej ind på selve kunstmuseet  i Tønder siger jeg så (mens jeg åbner døren) SÅ er det med at have et åbent sind...

Straks himler manden op, han har da lukket døre op for mig de sidste par dage, og nu gider han ikke høre mere....

Jeg fatter ikke en lyd, mens vi går ind - inde i selve kunsthallen fortsætter han, indtil jeg griner højlydt og spørger ham: hvad det er, han ikke forstår omkring, det at have et åbent sind. !!!


Det gav en befriende latter, mens vi sad på hver sin bænk - ret god historie og et bevis på at vi ikke hører efter hinanden, men hører efter hvad vi tror, den anden mener.

Det er selvfølgelig ikke så heldigt - men ret underholdende.

Håber I alle har en fyrig Fredag derude i livet

Britta/ Tusmelda

mandag den 24. marts 2014

Mig og hobby


Jeg er så grådig på livet - at jeg spreder mig over flere hobbies.
Jeg tror på, at det er vigtigt ikke at gå i stå -

Det er måske en af grunden til at jeg godt kan li' at komme ud og gå.
Det er ikke fordi jeg er menneskesky til hverdag, men jeg nyder lige præcis at komme ud med skoene på og bare gå enten en enkelt dag eller allerhelst flere dage i træk.

Nej jeg drømmer faktisk ikke om Caminoen, jeg foretrækker de danske vandrestier og veje.

Fra hærvejen 2012

Da jeg forstuvede foden så kraftigt at jeg i 14 dage stort set kun kunne sidde med foden oppe, var jeg glad for muligheden for at ringe efter hjemtransport. Det var ikke gået så nemt i det spanske vildnis.

I år lykkes det i mindst en uge, det skal det bare, der er plads til flere, så bare sig til, det er ikke en snakketur for mit vedkommende, men en eftertanke-meditationstur..

Ellers plejer jeg at sige at min største hobby er min virksomhed. Den var en hobby i mange år - men nu har jeg har lært, at Tusmelda er et arbejde, og at jeg skal fordybe mig i noget andet, så jeg ikke kun har hovedet fuld af firmaideer. Derfor har jeg også et billede med af min nye symaskine. Den er kun ca. 2 år gammel, den gamle på 32 har fået et godt hjem i Manilla.

Jeg har både syet en masse, malet - klippe/klistret, fabrikeret smykker - så legeværelset er godt fyldt op med skrammel, udover at der er så meget stof at familien har truet med en intervention - men det er bomuld, lycra - silke og uld, så det går da nok.

Fiskestængerne er på pause - indtil jeg bliver ældre - Til gengæld kan jeg nemt sluge en bog eller to på et par timer, hvis vejret og humøret er til det. faglitteratur og krimier, samt historiske romaner, og så har jeg en lidt flov tilståelse.

Til tider nyder jeg at læse en "mødes, uvenner, og lykkelige for altid" bog.(kærlighed suukk).

De tager fra 1½ - 2½ time, hjernen holder pause, og de kan genbruges mange gange før jeg kan huske indholdet.

I min nyde ikke yde-have bruger jeg også en del tid i sæsonen, men det er nu mest halv sovende med tæppe, pude, bog, vin og vand.

Selv om jeg nød at anlægge den (der er ca. 25 tons sten) som jeg stort set allesammen har lagt på plads mere end en gang - så er arbejdet på nusseplan nu.

Selvgravet vandudsigt er nu godt, når der ikke er penge til den naturskabte. Bare ærgerligt at guldfiskene ikke har forstået, at de IKKE skal yngle. Hvis i kan fange dem i år, er de jeres.

Ih, hvor jeg glæder mig. Britta / Tusmelda







fredag den 21. marts 2014

Hvad giver mig energi og hvad dræner min energi?

Her i huset er vi meget forskellige.  Vi får absolut ikke energi eller bliver afladt af de samme oplevelser, mennesker - ting eller opgaver. 

Det er ikke noget vi spekulerer over til hverdag -
kun når vi ligefrem får spørgsmålet: "Hvad giver energi, og aflader dig". . 

Vi trives begge med at vi er forskellige, vi behøver ikke være sammen om alt. 


Skal jeg lade op, tænke over noget skal jeg have fred. Jeg skal ud og kigge på noget natur - meget gerne vand. 


Jeg kan i timevis være stille og foretage mig noget, der for andre virker som rent tidsspilde. Som f.eks. at vandre en hel uge - helt alene - og jeg har det fedt.
For mennesker, der kender mig - kan det virke som et paradoks, da jeg jo ikke ligefrem er mundlam til hverdag.

Det der dræner mig for energi er når ting ikke lykkes - når mennesker omkring mig, nægter at bruger indersiden af hovedet, er alt for negative eller giver op på forhånd.


Mennesker der opsøger mig for at få hjælp, og ikke selv vil tage ansvaret for deres liv og beslutninger, kan dræne mig helt for energi i en kort tid.

Det samme sker - når mennesker ikke vil lytte, lyver eller beskylder mig(eller andre) for de mest besynderlige ting.


Jeg havde engang en rigtig god ven, som betød rigtigt meget for mig. Vi kunne snakke om mange forskellige ting - og også være stille sammen.

Han måtte desværre ikke snakke med mig alene, efter han havde fået en kæreste. Sammen gik det fint, men jeg savnede nu alligevel vores alene-snakke.
Hun blev så også indlemmet i vennekredsen, og så var det at jeg oplevede energitapperi af højeste klasse - for når vi nu var venner, kunne jeg da lige fortælle hende, hvordan udfaldet ville blive af forskelligt......
De står ikke længere på invitationslisten.


Min far sagde engang at originaler altid inspirerede ham - og han har så evigt ret - originaler er ok, kopier - nej tak..

Det kan være en fremmed, jeg møder på en rasteplads på motorvejen, eller en gammel tante til en bekendt, som jeg støder ind i helt tilfældigt, som inspirerer og løfter mit energiniveau.



Naturoplevelser er også opladning for mig, det samme kan det være at komme ud og danse, eller sidde helt stille, og se på en ørred i bækken.
Tage et bad i hottub'en, når sneen falder, en fremmed der smiler... Listen er alenlang, jeg samler på plusser..

Jeg tror jeg med sindsro kan sige at jeg lader op -
så snart livet er bare en lille smule eventyrligt og spændende.

Det kan også give ny energi at hjælpe andre, eller at gøre rent et sted - hvor det virkelig kan ses.
Jeg får energi af at blive påskønnet, og mister energi, når andre brokker sig konstant.


Hvad giver dig energi - og hvornår mister du energi? -
håber I alle har nogle fede energidage - Britta / Tusmelda










mandag den 17. marts 2014

I tilfælde af jeg mister mine åndsevner



Vi er ikke altid herre over hvordan vores liv forløber - men alligevel, noget kan vi da styre bare lidt.

Efterhånden som min alder er stigende og både ældre og yngre mennesker bliver yngre og yngre, så vil jeg have renset luften LIGE NU; mens jeg er så tæt på mine fulde fem, som jeg kan komme.

Altså ender jeg som en byrde for mine nærmeste, hvis jeg bliver til en grøntsag, uanset om det er gående eller liggende.

Så skal de skippe mig af til den nærmeste dårekiste.


Så længe jeg kan huske familien, og hvis jeg kan opføre mig ordentligt, så vil jeg gerne have besøg - men ellers skal de huske mig, som jeg er nu (hvis det da er en version, de kan li' ;-).

Jeg har snakket med mange og haft demens rimeligt tæt på - så jeg ved hvordan det kan slide de pårørende - og helt ærligt, hvis jeg er en grøntsag, vil jeg jo alligevel ikke bemærke det.

Jeg ved fra familie, at uanset om de kom to gange om dagen, ville bedstemoderen de besøgte hver dag hævde at hun aldrig fik besøg. Og de blev mere og mere kede af at se hende på denne måde, så det blev en sur pligt.

 Da hun så endelig afgik ved døden, var det en lettelse for alle implicerede parter.
Det tog en hel del år før familien for alvor kunne huske hende fra hendes velmagtsdage.

Trods mine clairvoyante evner, kan jeg ikke forudse om jeg selv bliver, eller om mine nærmeste er i farezonen - og heldigvis da for det.

Alle i omgangskredsen og familien har altid fået at vide, at den dag jeg ikke længere kan se det sjove i vandpytte-hopning og sæbebobleblæsning, så skal de sende mig langt væk, gerne ind midt på Grønlands indlandsis.

Men nu har vi jo systemer både politiske og i den hvide verden, der forhinder os i at afslutte livet, medmindre vi er kvikke nok til selv at gøre det.

Lidt svært hvis jeg er koblet til en maskine, der fikser vejrtrækningen eller hjerteslaget for mig.

Er jeg blevet for morbid, så må du undskylde kære læser, jeg synes bare det er vigtigt at tage stilling i god tid. Det er ligesom planlægningen af alt det, der skal ske, når jeg har smidt træskoene.

Her har jeg også skrevet mine ønsker ned, så hvis lynet slår ned i morgen (uden at omfatte computeren) så ved mine efterladte, hvad jeg har gjort mig forestillinger om.

Og hvorfor er det så lige at jeg skriver en blog om så ubehagelige ting?

1. grund:
Jeg mener, at alle bør tage stilling i god tid til både bisættelser, holdning til reservedelslager, livsforlængende behandlinger med mere.


2. grund:
Jeg synes, der er flere og flere af mine gamle og ofte jævnaldrende bekendte, der figurerer under dødsannoncerne.

I rigtig gamle dage blandt indianere og inuitter, var det kutyme at gå væk for at dø - hvis man ikke længere kunne klare sig selv, eller ikke kunne finde en forsørger.
Jeg ved godt, det er en ret barsk indstilling, men det er jo netop den naturen selv styrer. Den stærkeste overlever - og ja tiderne var barskere dengang.

Det er efterhånden også længe siden, jeg har skrevet mig op som reservedelslager, når den tid kommer - men hånden på hjertet - allerinderst inde satser jeg da på, at det hele er slidt op af undertegnede...


Tænk over det - måske godt nok at have taget stilling. 

Håber alle har en skøn dag. Britta / Tusmelda






fredag den 14. marts 2014

Video Video Video....

Hurra, nu har jeg da fået et lille hul på "bylden" - jeg har lavet de første videoer, og selv om de er langt fra imponerende, så har jeg altså brugt rigtig mange timer på dem.

Lyden er ikke noget at råbe hurra for og klipningen er absolut heller ikke i topklasse - men nu er de første bare nogenlunde, og så skal de bruges.

Projektet startede sidste sommer, så de har været meget længe undervejs. I er velkomne til at give mig tlbagemeldinger, både på videoerne og på de to nyprogrammerede hjemmesider.
www.tusmelda.com og www.bagfacaden.nu.

Det er altså en ret sær ting, at sidde der og optage mig selv, og derefter redigere i videoerne. Men jeg vænner mig vel til synet på et eller andet tidspunkt, sjovt nok er det meget nemmere at se alle andre på film.
Jeg arbejder på at skabe en bedre lyd til/på de næste.

Arbejdet med hjemmesiderne og filmene har fyldt rigtigt meget i min hverdag.
Jeg tror faktisk min mand vil sige at jeg har forsømt ham ret meget - men mon ikke han overlever.


Det har fået mig til at tænke over det der med at forsømme hinanden på grund af arbejde, stress - andre forpligtelser, børn - forældre eller hvad det nu kan være.
Husk hinanden, det er godt nok at vokse sammen, men der skal stadig være plads til lidt mystik, sjov og overraskelse i selv det bedste forhold - ellers bliver vi bare trætte af hinanden.
I onsdags fik jeg blomster af min mand og vi var ude og spise. Det var et kærkommet og uventet afbræk i hverdagen - men jeg havde nu heller ikke lige tænkt over - at det var vores 9 års bryllupsdag.

 Her er videoerne:

Clairvoyant Sparring    Jordens bedste anti stressværktøj   

Se bagfacaden.nu    Dating, hvor svært kan det være

God weekend derude i verden   Britta



mandag den 10. marts 2014

Hvad ved jeg om at date...

For det første er jeg jo tudsegammel - især hvis du spør' mit barnebarn (Så lad lige vær med det). Og gamle mennesker ved ikke noget om kærlighed... !! (det ved alle!!!)

Og for det andet så har jeg eller rettere vi bryllupsdag i denne uge. 

Det er 9, NI år siden vi blev gift på Det gamle Rådhus i Ebeltoft, og havde fest hjemme i huset.

Min dragt var syet skævt, vi dansede ikke brudevals, og vi har stort set ingen fotos eller andre minder fra dagen - men det var vores dag, trods alt det, der ikke virkede.

OG vi mødte hinanden på en datingside på nettet.
Jeg plejer at joke med at at min mand kostede 135 kr., og at det er det billigste, jeg nogensinde har købt.



Jeg købte nemlig retten til at skrive til de andre på siden, og 3 mdr. kostede dengang 135 kr. Havde vi mødtes i en virkelige verden først, var vi aldrig kommet så langt sammen.

Alene højdeforskellen havde fået os begge til at forkaste tanken om et OS. Nu gav vi los, lærte hinanden at kende, og så gik det med min mands ord galt - for der er stadig et OS.

Jo, jeg ved lidt om at date - men det er ikke det, jeg er eminent til.
Det er jeg til gengæld til at kigge bag ved facaden, og se mennesket eller personligheden bag facaden.



Jeg er hamrende ligeglad med titler, fremtoning - finansielle muligheder - jeg ser mennesket bag facaden.

En mand på 1.60 kan være meget mere mand end en på 1.97 -
Og en tidligere lastbilchauffør være mere intelligent end en direktør.




Og uintelligente mennesker, helt ærligt! - Uanset titel, er de så ikke bare spild af tid?

Vi har allesammen nogen medfødte evner som intuition (mavefornemmelser), og vi kan allesammen se og føle en udstråling.

Men mon ikke du ofte oplever at dit hoved og din mave er vildt uenige om, hvad du egentligt skal mene?

 Vi er jo netop allesammen opdraget til at lytte til fornuftige argumenter og overhøre intuitionen, for netop intuitionen er jo ikke noget, du kan tage og føle på.

Vi kan allesammen føle kulde og varme.
Vi kan løfte et kilo jern, mærke et hjerte banke -

men fornemmelser - ja, dem kan vi ikke mærke på samme måde.

Det er lige her en af mine kernekompetencer kommer ind.

Jeg kan lære dig at se bag facaden, og mærke dig selv, være ærlig overfor dig selv.


I min optik er det ok, at lyve for hele verden, hvis det er det du har brug for.
Bare du selv har styr på hvornår du gør det, og så længe du står ved det overfor dig selv.

Se min nye hjemmeside www.bagfacaden.nu.


Jeg håber, I alle har en fantastisk mandag og uge, derude i livet. Og får både datet og flirtet -  Britta / Tusmelda

fredag den 7. marts 2014

Hvad er en dårlig hårdag, hvordan får jeg sådan en?


 Jeg har tit undret mig over alle de mennesker, der ikke kan gå udenfor en dør medmindre deres hår sidder helt fantastisk. 

Jeg tror aldrig, jeg har haft det  - altså en dårlig hårdag.

Hvordan får jeg sådan en dag -


Er det, når håret er klasket helt sammen efter hårvasken, eller er det, når det kruser som babyhår og står ud til alle sider - fordi jeg har glemt at pleje det?

Eller har jeg ikke en dårlig hårdag - fordi jeg bare er lidt ligeglad, altså ikke helt med udseendet, men hvor slemt kan det være -så længe håret sidder fast på hovedet.
Mit liv går jo ikke i stå - bare fordi mit hår ikke lige gør som forventet eller ønsket.

Mange dårlige hårdage er det ==> med dårligt selvværd ?
Hvis du ikke kan gå ud, uden 2-3 timer foran spejlet. handler det så ikke netop om at du mangler selvværd.


Mon mænd også kan have en dårlig hårdag?
Så de på det nærmeste ikke kan komme på job?

Mange af de mænd jeg møder er jo også lidt ældre og ret hårløse. Er de så ligeglade?


Jeg har svært ved at forstå at et menneske kan have det på denne måde. Selvværd kommer indefra - Selvtillid udefra d.v.s. pænt tøj, styling med mere, så du ser ud - som om du er noget værd.


 Hemmeligheden er dog, at når du ved , virkelig ved du er noget værd (har selvværdet i orden) så ses det tydeligt,. Og i de situationer vil andre mennesker reagere på dit selvværd, uanset udseende.

Du gløder, uanset dårlig hårdag, manglende mascara eller hvad det nu kan være.

Jeg møder jævnligt Ronnie, han er stærkt alkoholiseret. Men han har noget over sig, som mange andre mangler. Han har selvværd. og skiller sig markant ud, også blandt almindelige mennesker. Han er ret sej.

Mennesker der går hysterisk op i deres overflade, giver mig ikke lyst til at kigge bag facaden: Jeg bliver altid lidt bange for at finde et tomrum - og det sker faktisk, at jeg ser tomrummet ret tydeligt, at udseendet betyder så meget - fordi personligheden er blevet væk.

Det er godt nok, hvis det er mig, der skal vælge en til/fra - men det er knapt så godt, hvis min bedste ven kommer med en pige af den kaliber.

Hav en dejlig hårdag derude i livet - Knus Britta / Tusmelda. 

mandag den 3. marts 2014

Formløse kvinder

Jeg har talt med en klog mand - d.v.s. jeg ved da ikke helt hvor klog, han egentligt er, men han sagde noget meget klogt efter min mening.

Vi var flere sammen, der talte om at være i fysisk form, dyrke motion - og så kom den der med vægten osse lige op.

Mænd er slet ikke så fokuserede på kvinders vægt, som kvinder er, og det vendte vi lige rundt om bordet, efter at jeg havde bekendtgjort, at jeg da også gerne ville smide et par ekstra kilo, men at jeg nok lige var lidt for doven, til at det ville lykkes...

OG nu er det kære kvinder, at I skal spidse øjnene og læse godt efter, for nu kommer guldkornene - jeg citerer glad og fro:

"Jeg kan ikke forstå at i kvinder ser op til alle de modeller, der altid er på forsiden af dameblade - det er som om I alle sammen stiler efter at være totalt formløse..."


Jeg er nu alligevel glad for at være krøbet i vask... 

Der blev helt stille rundt om bordet - hvor hovedparten af diskussionsdeltagerene var af hankøn.
De sad simpelthen og holdt øje med min reaktion -

Og så kan det ellers nok være at der både blev grinet igennem og talt mangt et ord om frodige kvinder, former der var til at tage ved - og den med at alderen egentligt ikke betyder så meget, men udstråling og selvværd i virkeligheden betyder meget mere.

Som en af dem sagde: "Jeg kigger efter de unge smukke kvinder og nyder synet, men jeg vil til enhver tid hellere ud med en, der matcher mine erfaringer og som tør stå ved sig selv."

Jeg vil lige påpege at alderen omkring bordet lå fra midt i 30'erne til ca. 60.

Her er en smuk ung kvinde, værd at se på


Jeg husker ikke, hvem der sagde hvad, og I får ingen navne, men for en gangs skyld i mit liv følte jeg egentligt, at jeg kendte min besøgelsestid.

Meget kan man kalde mig, men kun en 90 årig halvblind vil kalde mig ung og smækker. Men formløs, nej det kan ingen påstå jeg er. jeg er ikke en sild - men en fuldfed makrel med noget at byde på både erfarings- og kropsmæssigt.

Det fik mig til at tænke på min research i forbindelse med mine nye tiltag omkring dating.
Jeg har researchet hvordan Danmark dater i dag. - Ikke kun på internettet men også ved at gå til baller.

Så et par dage efter den omtalte diskussion, sad jeg og tænkte over mine observationer på diverse mødesteder for singler, med diskussionen in mente.

Det er faktisk ikke altid de smukke slanke kvinder, der er mest bud efter. Selv om det er dem, vi andre mindre heldigt byggede kvinder ser op til.

Til danseaftner, bliver kvinder i alle faconer budt op - og dem der aldrig er af dansegulvet er ofte de fyldige. De sidder stort set ikke ned en hel aften.

Fælles for alle de dansende kvinder er, at de helt tydeligt morer sig, og hviler i sig selv. Selvfølgelig betyder påklædningen noget, men det er ikke kavalergangen, men i langt højere grad udstrålingen, der virker.
Der fik vi kvinder lige den.

Hvis du nu sidder og tænker? Hvad er det for nye tiltag,  så handler de om at lære alle mennesker (på nær nogle enkelte få) , hvordan du gennemskuer andres facader og ser mennesket, personligheden bagved, samt booster selvværdet.

Hav en dejlig dag , start den med et smil - Britta .  
Smil til dig selv, så er det nemmere at flirte med livet selv.