Vi er dårligt kommet hjem fra den ene hundeluftertravetur, før Stella spørger, hvornår vi skal gå igen.
På Bethania er opvaskemaskinen gået i udu, så vi har håndopvasket for et par dage.
Det er ikke svært at forstå hvad en husmor brugte tiden på før støvsugernes og diverse andre køkkenredskabers indtog i de danske hjem.
Det var nu hyggeligt nok, men der går da nogen tid med det.
Det skal nok blive morsomt.
Lige om lidt skal Stella og jeg ned og hente Saxo igen til dagens anden gåtur, vi får en del motion på den måde. Vi er også ude og se til påfuglene flere gange om dagen. I formiddag har vi også været oppe og se kirken, samt gravstederne. Vi taler meget om hvorfor nogen bliver begravet, nogle bliver brændt - og Stella har bekendtgjort at hun også vil brændes. Det er utroligt havde en 5 årig kan tænke over, men det er ok.
Nu er lommerne fyldte med hundeguf og vi skal trave langs med stranden. Det er bare koldt - men både hund og barn hygger sig.
Sneen er forsvundet mange steder, der er erantis og vintergæk flere steder i haven, og i aften skal Stella og jeg lave kinesermad, det skal nok blive sjovt. Vi har allerede lagt kyllingekødet i sodavandslage med krydderier.
Her er et par stemningsbilleder fra i formiddag.
Der er masser af tid til at tænke over livets finurligheder på vores mange gåture, men meget lidt tid indimellem til at nedfælde mine tanker. Til gengæld har lillepigen ikke så meget som et sekund set tegnefilm, eller spurgt om det kunne lade sig gøre. Bortset fra 11 chokoladepåskeæg, har hun heller ikke spist slik - selv de medbragte chipsposer er ikke blevet kommenteret.
Så deed...
Hyggehejsa - få nu lidt motion derude i verden venner. Stella og farmor Britta fra Omø /Tusmelda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar