hvad jeg ikke selv kunne klare fixede hun lige - Sådan farmor.
Så jeg skal ikke have nye briller - jeg skal bare lære at se ordentligt efter - som tøsen udtrykte det.
Vi var i kirke i går eftermiddags, til en ganske anderledes påskegudstjeneste - med lam og bitre urter, samt uddrag fra Jesus Christ Superstar, sammen med korte prædikener. Det var en god og anderledes oplevelse - lidt svær at oversætte til Stella, men det var sjovt at se forskellen på hvad vi hver især lagde mærke til - og forstod.
Lige for tiden taler vi meget om døden, og hvad der sker når folk er døde. Hun er meget interesseret i hvad vi gjorde med min far, og har med sindsro "stået ovenpå oldefar" på kirkegården. Hun er mere bekymret for om det gjorde ondt, da vi brændte ham.
Jeg tror, at hun forestiller sig at vi byggede et fint bål op omkring ham - det lyder lidt sådan, når hun snakker om det. Hun har også spurgt, om hun må hælde mig ud af min krukke, når det bliver min tur - for vi har talt om at jeg skal brændes, og strøs ud på vandet - det bliver spændende om interessen fortsætter.
I dag har Stella fået den anden påskegave, så nu matcher hendes indesko hinanden. farfar er en helt, for det er lige et par sko der passer pigebarnet.
Og lige et foto af Saxo, som er Stellas hund, når vi går tur og Hanne ikke er med. Det er klart, at han skal have en godbid efter hver tur. det er godt vi skal hjem på søndag, for ellers så blev den hund simpelthen tromletyk.
Der sker ikke så mange store ting herovre, dagen går stille og roligt - op kl. 6.30 senest - et par timers eventyrfortælling på værelset - bade og så morgenmad.
I dag skal vi skrive og tegne til far, vi har også snakket med både ham, mor og farfar. Så vi er godt kørende med baglandet.
Hav en forrygende påske, for det har vi... Stella, Farmor Britta på Omø / Tusmelda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar