torsdag den 14. marts 2013

Rengørings torsdag fedt

Det har været en travl dag, med rengøring af alt muligt spændende.
Jeg har lagt 20 forskellige løgplanter ud i drivhuset, de skal senere plantes i haven, så får vi se om de vil være så venlige at blomstre igen næste forår.
Alle baby-planterne, eller ihvertfald næsten alle har det godt. Faktisk har jeg vist slået et par stykker ihjel ved at vande lige ned oven i spirerne. Men hvis det er de eneste jeg mister, så fred med dem.
Jeg har allerede måttet luge ud i agurker og tomaterne, der var sået to i hver potte - og jeg har med hård hånd trukket de overflødige op - OG ikke genplantet dem.
Det gjorde jeg sidste år, med det resultat at jeg havde alt for mange lige pludselig.
Ellers er dagen gået med at gøre køkkenet grundigt rent, støvsuge overalt og vaske gulve.
Nogen gange tænker jeg på at det er spil af tid, for det hele bliver jo beskidt igen - men det ville nok være en anden beskidthedsgrad.
Jeg synes - vejret har været helt fantastisk. Fuglene har pippet lystigt ude i træet, ikke mindst da jeg havde fyldt op med foder. Jeg nåede også at hente lidt brænde ind, og få ordnet ½ tons vasketøj.
Sidder nu med den der fede følelse af at have været flittig.
Om lidt vil jeg have en kop kakao - i dag har jeg kun tænkt en masse tanker om Tusmelda og imorgen skal jeg hente mit barnebarn, så er der dømt fredags hygge, ild i pejsen og slik - i form af chips.  Det er bare så fedt at være mig.
Britta / Tusmelda

Ingen kommentarer: