torsdag den 21. marts 2013

Så blev det torsdag

Og jeg fik ikke de mange millioner i går. Nå men til gengæld har jeg det sjovt - selv om jeg også har travlt.
Har lige søgt et par fede job, og lige om lidt skal jeg lege med støvsugeren - den har ikke været ude i lang tid, så den råber efter mig når jeg kommer forbi skabet.
har lige været en tur udenfor og sidder med de sidste rester af et krus kakao. Har lige haft besøg af en ung mand, som lige trængte til kakao og et knus.
der er mindst 50 fugle i fodertræet - en af dem er helt grøn, men jeg tror ikke det er af mug. Hørte i radioen i går at vi skal huske fuglene. Jeg lavede ½ kg. havregryn med fedt til dem i går, og de har allerede spist halvdelen,
Det er da også utroligt så koldt det er.
Idenyt er lige kommet med klar til foråret - og ja alle mine spirer er godt fremme, så jeg er klar - men hvor er foråret.
Nå man skal ikke fortabe sig i detaljer, men hygge sig med enkeltheder !!!



Her er mine små forårs/sommerbebudere. Jeg er oppe på 43 pelargonier nu med rødder. som rent faktisk også gror. Spændende at se om de overlever at jeg ikke er hjemme et par dage i næste uge.




Her er det agurk, peber, tomat og råd basilikum, der gror. Potterne er lavet af avispapir - så det er bare at plante dem om med potte. Avisen suger vand - men afgiver det også, så det er ikke som med jiffypotterne, der ikke er meget for at give vandet tilbage til jorden. 
Det er lykkes mig at slå et hold frø ihjel, glemte at de stod tæt ved døren, så de fik ca. 10 min. i kold træk - den gik bare ikke. 

 Jeg har fundet nogle forårsløg - til indendørsforår.



Jeg fandt lige et par bøger under oprydningen - så jeg har rigeligt med læsestof. De tre nederste er min egen bog, som handler om at skynde sig langsomt, og finde plusserne i alting.
Faktisk en ret god bog,  efter min mening, og jeg har da også fået ret pæn respons på den.
Kun i dag og kun 3 stk. vil jeg sælge den for 75 kr. inklusive porto.
Hav en forrygende god dag derude -
Britta/Tusmelda. 





Ingen kommentarer: