Det er ikke noget, der lige sker fra den ene dag til den næste. Det er lidt tidskrævende, men er medvirkende til et godt arbejdsmiljø, og på den lange bane får denne metode medarbejderne til at tage ansvar, og givet et bedre resultat.
Havde en kollega glemt et stykke værktøj, eller lå der noget på gulvet, som ikke skulle være lige der - tog den næste mand af sig selv hånd om det.
- Så kom der en ny sjakbejs og de nye regler trådte straks i kraft - eller rettere retur til de gamle, som bestod af enhver passer sit..
Det blev slut med at arbejde for gruppen, ingen tager længere ansvar for andet end lige præcis deres eget arbejde, og det er slut med generelt at arbejde for holdet og hinanden.
Hvad er forskellen så på den gamle og den nye sjakbejs?
Den ene er bare i stand til at lægge anerkendelse i stemmen, hvor den anden virker overvågende.
Den gamle rejste spørgsmål og aktiverede medarbejderne ved at inddrage dem, hvor det var muligt, i stedet for at stille krav.
Det gør den nye ikke, her kører det efter devisen: "Mine medarbejdere kan og vil ikke tænke selv".
Den nye sjakbejs roser også, men altid før kritik - og der er ingen forskel på tonefaldet.
Den gamle sjakbejs påpegede fejl og mangler - uden den løftede kritiske pegefinger, og viste ofte også, hvordan det kunne gøres bedre.
Han forudsatte ofte, at det bare var en enkelt forglemmelse, i mange tilfælde blev opgaven belyst med fotos, og præcis angivelse af hvor og hvad problemet bestod i.
Der var mere "faderlig" velvilje, hvilket fik medarbejderne til at have lyst til at gøre deres eget arbejde en tand bedre, og for holdet.
Der kom mange opmuntrende klap på skulderne, for veludført arbejde. Han forstod kunsten at hyggesnakke bare lidt og af og til kom der også brød eller kage.
Den enkelte medarbejder følte sig altid påskønnet.
Måske fordi den gamle altid tog aktivt del i det daglige arbejde, og ofte gik i forreste række.
Nu er det desværre bare sådan at netop denne virksomhed, ud over at ansætte mange af anden etnisk herkomst,tilsyneladende mistror medarbejdernes evner og kapacitet.
Så firmaet og den nye sjakbejs, er helt på linje.
De heldige - er måske netop de, der slap væk ....
Husk når I færdes derude i livet at dem vi møder på vej op -
Møder vi på de mest uventede tidspunkter på vores vej ned...
Britta / Tusmelda
Fotos er fra vandreture på Djursland.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar