mandag den 14. april 2014

Forårs-tanker 2014


Hurra, hurra det er forår - så skal vi ud i solen (og blæsten, og regnen og kulden). Og glæde os over alle forårsbebuderne.

Fuglene er forlængst gået i parrings mode, de synger med på forårets ynglekald, alt hvad de kan.

Og hvis der ikke er andre tydelige tegn på foråret,
så er planteskolernes hylder er fyldt op.

Jeg nyder alle de små påskeliljer i krukker og have, plantet sidste år... 

Skovbund og have myldrer af liv, og måske netop på grund af vores grå solløse vinter, trænger vi ekstra til sol og milde vinde.

Vi trænger til glade fuglefløjt og blomsterflor, også selv om foråret i bund og grund handler om arternes overlevelse.

Nu bliver det snart sjovt at færdes udenfor, og tage på telttur i skoven.
Jeg er vild med foråret, men jeg er jo egentligt vild med alle årstider, medmindre de drukner i en tristhed af vand og tåge.

For mange er foråret desværre en svær tid. Vi er forbundet med naturen og vores instinkter til at yngle, dukker op hvert forår.

Det er spiretid - alting spirer og vokser, når det bliver passet, her mit nye bed. 

Så når vi ikke er halvdelen af et par, eller ikke er lykkelige i vores halvpart, så dukker de triste tanker op.


Ensomhed / Alenehed
kan føles ekstra tungt. (Faktisk er det nu, at rigtig mange ældre mennesker opgiver at leve videre, de har opbrugt kræfterne på vinteren - eller måske er det julen, der har tappet alle kræfterne. )

De mennesker, der opsøger mig - fordi de føler sig ensomme, ser også forårstegnene, men har sværere ved at glæde sig over dem.

De ser nemlig alle de mennesker, der færdes to eller flere sammen. Familier, kærestepar - venner. - og de ser ikke alle de andre, der ligner dem selv.
I radioen i dag, hørte jeg noget om det at være single - og hvor stor en velsignelse det er.

Det er det selvfølgelig også for nogle, ligesom der er mennesker i parforhold som er trætte af det.
Jeg ser foråret som en stadig kilde til nye begyndelser - et godt starttidspunkt, uanset hvad du vil starte.
Nye Ideer - Nyt arbejde, nye venskaber - ny virksomhed, kæresteforhold - ændring af bestående.

Vinteren er dvaletid, det er her vi bør følge naturen - det er tiden for stilhed, eftertanke - indendørs sysler - og tiden for at slappe af. Med foråret kommer energi og evne til at håndtere travlhed - Det er tid at så. Det kan være frø i haven, eller en ide, du vil søsætte i dit liv.


Hvad enten det er i dit privatliv, du ønsker at så nogle frø,
eller det er i dit professionelle liv - så gør det inden det er for sent. Tænk at blive 100 og kun kunne huske alt det du ville ønske, du havde prøvet.

Nogle af mine ideer fra sidste forår, trives som blomsterne her

Hvis du forestiller dig at dit liv, følger året - så skal du så nye planter om foråret. Planten skal bruge sommeren til at vokse og forankre sig.

For flerårige planter skal rødderne være forankret så godt i løbet af efteråret så planten kan vintersove, og næste forår vender planten igen tilbage til live, med nye spæde grønne blade.
Ideer, forbindelser - venskaber, kærlighed skal passes med omhu, ellers dør planten ud.

Hav masser af sjov derude i foråret... Knus Britta / Tusmelda


1 kommentar:

Unknown sagde ...

Smukt skrevet Britta