Er mit yngste barnebarn, chokoladeprinsessen virkelig en af mine helte?
Ja - Hun er rejst halvvejs rundt om jorden, alle rutiner er brudt, hun er omgivet af fremmede mennesker.
Selv om mor og far er med, så er 3 uger et presset program, masser af kørsel - forskellige overnatningssteder, og hun tilpasser sig bare.
Fleksibel, generøs med knus og kram, finder kroge og yndlingssteder, hvor hun end er, accepter alle, men knytter sig til nogle få.

Bliver hun afvist, accepterer hun bare og finder på noget andet.
Måske er det hendes alder, men her kunne vi allesammen lære rigtigt meget.
Jeg arbejder tit med mennesker der føler sig afvist enten privat eller på job. Det er ikke altid afvisningen er sproglig, eller at den rent faktisk har fundet sted.
Vi voksne mennesker sætter ofte et sæt spilleregler op for os selv og andre, og når vi ikke deler disse regler med andre, vil deres reaktioner ikke passe til vores forventninger.
Børn har simpelthen ikke de samme barrierer.
Jeg har arbejdet med en del mennesker, der som forudsætning i deres parforhold har stillet den regel op at - hun/han vil bedrage mig ved førstkommende lejlighed.
Her reagerer begge parter på en forudsætning, som kun den ene kender og accepterer. - Den er sjældent delt med partneren, eller erkendt som en problem af den, der lider af sygelig jalousi.
Det er det samme med kollegaforhold, der er gået skævt.
Ofte reagerer parterne ud fra nogle ikke delte forudsætninger, og vender derefter hele forløbet i hovedet - og alt efter hvordan vi er forudprogrammeret kommer sætningerne op
som: "Hvad er der galt med mig?" -
eller: "Hvad er der galt med de andre?".
Det er yderst sjældent, at vi mennesker bare accepterer, andre har ret til deres andre forudsætninger - og at en afvisning ikke nødvendigvis beror på os - men på dem.
Derfor er chokoladeprinsessen en af mine helte - hun accepterer verden som den er. En afvisning får hende ikke til at gå hen i hjørnet og tænke - hvad er der nu galt. Hun finder bare noget andet at foretage sig.
Nu vil jeg finde noget skønt at foretage mig den sidste dag med Filippinske besøgende -
Håber I alle får en god weekend, derude i verden. Britta / Tusmelda
Håber I alle får en god weekend, derude i verden. Britta / Tusmelda
1 kommentar:
Hvor er hun lækker! Og du har fuldkommen ret. Kram og kærlige tanker til jer alle <3 Savner dig, søde veninde :-) Knus fra Sidsel
Send en kommentar