fredag den 10. januar 2014

Hvad skal der stå på DIN gravsten

Hvis du i det hele taget skal have en?

Det spørgsmål fik jeg for et stykke tid siden af en god ven - og det er da slet ikke et dårligt spørgsmål.

Hvilket eftermæle, vil jeg gerne efterlade?

Jeg vakler lidt mellem nogle forskellige muligheder, hvis jeg nu skulle have en gravsten, men jeg har bedt mine til den tid efterladte om at brænde mig og smide mig i vandet. Det går jo nok ikke med havedammen, men det er strengt taget mine efterladte, der bestemmer. Det er ligesom så som så med min indflydelse til den tid.

Jeg kan godt lide: Hun gjorde det nu godt."
Det, der med at gøre en forskel er jo lidt vigtigt, men det gør vi jo allesammen, enten på den fede eller på den knapt så fede måde.
Et af mine valgsprog kunne også bruges - måske: "Dum, da di da daj ..", men det siger jo ligesom ikke noget.
Hvor svært kan det være noget i stil med: "Nu har hun uddelt alle sine smil!" ... Er det for spidsfindigt eller for søgt?




Jeg tror nu ikke jeg får en gravsten, men der bliver vel en dødsannonce.
Tror også at  "Originalen bag Tusmelda er død" - vil være et godt valg. - Men det er måske lidt for markant for nogle.
For mig er original jo ikke et skældsord, men en hædersbetegnelse.
For er der egentligt noget ved at være en kopi - Nej vel?

Eftermælet er jo en form for fodspor eller håndaftryk, vi fik sat mens vi levede. Tænk hvis det eneste folk kunne sige var - det var hende den nytårssure, eller morgengnavne. Så hellere være bolchedamen, der var en kvinde i min ungdomsgade, der slog folk med stokken, det er da heller ikke det fedeste eftermæle eller hvad?

En af de bedre gravsten jeg har set var fru stationsforstander (hans navn) og nendenunder hendes eget. ...

Tænk at folk i 100 år, læser denne gravsten og konstaterer at denne kvinde åbenbart var et slags vedhæng, der kun eksisterede i kraft af hendes ægtefælles titel, eller pga. af ham....  HMM...

Jeg vil nu heller ikke bryde mig om at min mand bliver husket for at være gift med mig - det er da synd, når han nu osse er så meget andet, især er han kanongod til at være sig selv.

Det kunne også være et godt eftermæle. Jeg var god til at være mig selv... Jeg kan også godt lide dem med kærlig moder, fader eller hvad det nu kan være - bare det er ærligt.



Men jeg har nu endnu ikke set en nekrolog eller en gravsten hvor der stod, godt han (eller hun) er død - rædselsfuld person, men jeg har hørt det sagt. Ikke så rart at tænke på, hvis nogen vil sige sådan...

Måske bare godt at leve som om den sidste dag kunne være i morgen, ihvertfald ikke i dag.



Hvilket eftermæle vil du efterlade? Britta / Tusmelda

1 kommentar:

Sidsel Jensdatter Lyster sagde ...

Fin blog :-)

Hvis man skal sammendrage begravelsestalerne, så er et godt liv:

1) Gode relationer
2) Gode oplevelser
3) En passion i livet
4) Det, du gør for andre.
5) Din karakter/personlighed.

Alt det andet ryger som regel i første redigering. En gravsten er vel bare en ultrakort begravelsestale, der får lov at stå for eftertiden.

Jeg ville kalde dig min lattermilde og dejlige, kloge veninde :-)

Kram <3