av min arm - kreativitet

Der er mange måder at have ondt på. Jeg har haft en del ondt i højre skulder i lang tid, det skyldes især at jeg arbejder en del med computeren.
Der går rigtigt meget tid med programmering af hjemmesiden, men det skrider næsten planmæssigt fremad.Til gengæld har jeg ondt i skulderen af at rode med pc'en...

foto fra Boracay, 2009

Vi har de sidste par uger, "arbejdet" med kreativitet herhjemme.
Kreative løsninger på noget, der kunne blive problemer.

Jeg kan mange sjove ord, i forbindelse med programmeringen, som ikke er så nemt at lege med, det er et strengt hierarkisk system, så det er ikke sjældent at jeg kommer med sjove lyde. (Det er nok i virkeligheden osse derfra min ømme skulder kommer.) -

Min mand har så overtaget aftensmaden for denne uge, og hygger sig med at tømme fryserne.

Det giver nogle meget spændende retter - som alle har smagt forbløffende pragtfuldt - desværre er det også retter som aldrig kan skabes igen.

Eksperimenter har vi nok af, og vi har turdet prøve.



Bare han ikke kaster sig over alle køkkenskabene, for jeg er ikke vild med ideen om at spise makrel og kokosmel. Eller peberkorn, syltede asier og boghvedegrød ....


Lige nu sidder min mand og sveder over lektierne, han er begyndt i "1. klasse" og har skrevet hele alfabetet i sit lille stilehefte på russisk... Det er da lidt kreativt.

Jeg kan også mærke alderdommen snige sig ind på mig, forstået på den måde at jeg endelig definitivt, kan sige jeg er i overgangsalderen.

Jeg kan tude over de mærkværdigste ting. Det er, som om jeg står ved siden af mig selv - meget underholdende faktisk. Ting der aldrig har rørt mig til tårer, kan få mig til at snøfte - og ting som jeg tidligere anså for at være eksistentielle er nu fuldstændig ligegyldige.
Det jeg ikke når i dag, når jeg måske i morgen. Undtagen lige omkring mit arbejde, det skal bare gøres...




Så lige på det punkt, er jeg stadig "normal"... ret fedt, tror jeg da nok.

For et par dage siden talte jeg med en, der begræd sin aldring - hun fylder snart hele 38 år. Det er da osse synd. Hun bruger en stor del penge på at forhale rynker, poser under øjnene og hvad der nu ellers kommer til. jeg tør slet ikke tænke på, hvad hun vil gøre ved tyngdekraften.
Hendes liv er på sin vis baseret på frygt, frygt for forandringer.

Jeg bruger tiden mere kreativt - synes jeg. I stedet for at fokusere på det jeg ikke kan gøre noget ved -
vil jeg hellere kigge på, hvad jeg bliver glad i låget af - og gøre noget godt med mit liv.

I virkeligheden handler det vel bare om ikke at gå i stå, uanset om det er russisk, frimærker eller politik der holder os igang.

Hav en forrygende onsdag derude i livet - kærligst Britta fra Tusmelda