For så skal jeg jo rent faktisk overveje, om jeg har et mere ædelt formål med at gå et andet sted hen til hverdag for at tjene til brød, smør og hvad jeg nu ellers skal stoppe i hovedet.
Ville jeg hellere blive hjemme, eller foretage mig noget helt andet?
Hånden på hjertet, går du på arbejde for at arbejde, nyder du at jobbe -
eller er det bare et middel til at få bedre mad, en federe bil -
eller hvad du nu går op i.
Vi har haft nedgang i rigtig lang tid, og mange mennesker har måttet sige farvel til mange af de goder, som det arbejdende folk trods alt har lidt nemmere ved at få del i.
Netop derfor har vi nok osse været meget tilbøjelige til at blive på et job, som vi i virkeligheden helst ville sige farvel til - og dog.
Lige for tiden har jeg et lønmodtagerjob ved siden af Tusmelda, hvor jeg kommer i kontakt med mange arbejdsløse. De fleste er absolut ikke glade for at være/blive arbejdsløse - mange af dem har faktisk stress symptomer.
I begge tilfælde taler jeg ikke om at have travlt, eller have hidset sig selv om -
Men om mennesker for hvem det er en belastning at skulle gå på arbejde hver dag, eller netop ikke at kunne gå på arbejde.
Økonomien en stor fællesnævner, men også fællesskabsfølelsen med kollegaer, ansvarsfølelsen overfor de opgaver der er er på jobbet, fylder også meget.
Jeg har selv i perioder arbejdet steder, hvor jeg nødigt kommer igen, men hvor jeg havde nogle gode kollegaer - som jeg ofte sender en venlig tanke,
En god ven sagde for ikke så lang tid siden, da vi diskuterede job:
>> At, herregud, det er da kun et job - ikke en livsstil. << Og han har jo fuldstændig ret.
At jeg får løn for 37 timer hver uge, er jo ikke ensbetydende med at det er min mission / mit kald. . Men det er jo ofte blevet sådan, at arbejdet er et sted hvor vi går hen og får opfyldt nogle basale psykiske behov om at være noget, bli' te' noget - være betydningsfulde.
Vi pisker rundt fordi vi har en forestilling om at det "gør man"... Det forventes...
Jeg har i et stykke tid haft trukket telefonstikket ud - slukket for computeren, ikke set tv - og bare været til, når jeg ikke har arbejdet. Det er faktisk slet ikke så ringe endda -
Jeg giver mig fuldt ud på jobbet, men det kommer aldrig mere med hjem - den tid er forbi.
For herregud da - det er jo bare et job, ikke andet. Han har jo ret - og jobbet definerer ikke mig, det fortæller bare hvad jeg arbejder med.
Ja, gu' er jeg glad for det, arbejdet - men jeg er mere glad for at have et liv.
Nej jeg vil ikke bytte med en arbejdsløs, men jeg vil gerne dele...
Knus derude i verden - Britta / Tusmelda.
*
1 kommentar:
Tak Britta og som en af vores fælles veninder siger så rammende: "Herregud....det er jo kun arbejde....det kunne have været noget virkeligt vigtigt" :-) KH jens
Send en kommentar