Ser jeg dig, hører du mig??

Forleden sad jeg og talte med en god veninde - der stillede mig det underlige spørgsmål -

Ser du mig egentligt?

Hmmm.

Det måtte jeg lige tænke over, for ser jeg hende som hun ser sig selv - ser jeg hende som jeg ser hende, eller ser jeg på hende med farvede briller?

Kollegaers, venners eller familiemedlemmers meninger om andre, hvor stor en rolle spiller de?

Vi kender det alleammen 2 rivaliserende hold, byer - virksomheder.

Vi kan altså ikke så godt lide dem der kommer derovrefra, med et hånligt skuldertræk.
 Jeg nævner bare jyder(udtales ofte Jøjer eller jyyyy'er)  og Køwnhavnere... (staves Københavnere).

I førstnævnte udgave omfatter det ofte alle sjællændere undtagen dem vi personligt kender.

Så det var lidt svært at svare min veninde - for ser jeg hende egentligt, som hun synes, hun skal ses...

Vi glider så let ind i nogle roller, alt efter hvem vi er sammen med.

Kollegaer har et andet indtryk, end familien  - og venner har et 3. indtryk.
Vi har jo et farvet syn på hinanden - farvet af egne oplevelser og erfaringer, samt andre(s) udefrakommende indtryk.

En god ven var utro for nogle år siden, og blev opdaget - og siden har det klæbet til ham.

Han er defineret som ham den utro gris, uden at der er stillet spørgsmål til, hvorfor han havnede lige i den situation.

Havde hun set ham, hørt ham - haft plads til ham i hendes verden, ja så var det måske ikke sket ....

Der skal to til tango - og to til at lytte, se, høre og stå frem...

Det kan være svært at være så nøgen, og sårbar at vi bliver hørt og set - præcis som vi er.

Ser vi så hinanden? Jeg vil tro det....

God weekend derude i verden. Britta /Tusmelda