Sammensatte mennesker - lige børn leger bedst.

Hmmm - vi er jo nogle sjove størrelser, allesammen. Hvem er de der lige børn?
Mennesker er som en svampeart - der så igen er inddelt i grupper. Jeg elsker at iagttage mennesker i stort set alle sociale sammenhænge.

Vi er inddelt i segmenter baseret på uddannelse, job, politiske standpunkter, bopæl, indkøb o.s.v.
Og vi er inddelt af primært reklameindustrien primært for at vi kan få de rigtige budskaber (læs reklamer) fra diverse organisationer.

Vi er altså inddelt i grupper, og der hører vi så til +/-, og vi skal holde os til de uskrevne grænser og regler mellem grupperne.

I min verden deler jeg ikke mennesker op efter position, job & uddannelse, men efter menneskelige kvalifikationer - de er ikke segmenter-bare. (nøjh, jeg kan nogle fine lange ord)...

Nogle akademisk bekendte er italesættende og identifikationsfokuserede, til gengæld er de særdeles upraktiske, og ofte også ret virkelighedsfjerne, mens andre er ganske normale.
Flere af mine praktisk funderede venner er alt andet end uintelligente, men de er ikke intellektuelle. Det er smaddersjovt at holde fest, når alle "segmenter" er repræsenteret.

Jeg deler ikke menesker op i titler, uddannelse eller påklædning - jeg  deler dem op i grupper.
Kan li´ - Kan ikke li´ - og så er der Måsker'ne...

Vi har altid været segmenteret - da min mor arbejdede var kontorfolk finere end dem i produktionen, uagtet at de sidste grundet akkorder ofte tjente mere.
Godsejeren var noget - det var præsten, overlægen og overlæreren også, og det lå ligesom altid i luften at jo bedre uddannelse jo mere havde man ret til at udtale sig og mene noget, der talte om andre mennesker.

Da jeg er lidt handicappet grundet min medfødte clairvoyance ser jeg altid bag facaden og ser personligheden før jeg ser på status og fremtoning.

Jeg møder ind imellem mennesker som andre er vildt begejstrede for - Nøj, han er bare så dygtig, har banket et firma op på 5 år, og tjener kassen.


Hvad hjælper det, hvis han overhovedet ikke rummer evnen til empati.
Jeg har mere til overs for landevejsridderen, der smiler til forbipasserende og giver sin kammerat en øl.

God fredag ....Britta / Tusmelda

Jaloux eller?.

Det er svært at sætte sig ind i forskellige lidenskaber, hvis du ikke selv har været der.

Kan jeg mon lære at være jaloux?

Jeg er fuldkommen uforstående overfor en af de største lidenskabelige føleser jalousi...

Jeg kan forholde mig til personlige lidenskaber som: Lyst, afsky, sult, forelskelse - til nød kan jeg forstå hvordan og hvorfor nogle bliver rygere, er narkomaner, ludomaner eller alkoholikere, eller lider af spiseforstyrrelser. Jeg har hørt at P4 vil tale om ludomani hele ugen, så det emne er dækket godt ind, derfor går jeg til en af mine yndlings aversioner - som jeg også står helt uforstående overfor.

Nemlig jalousi og misundelse, i den store version.
Ikke det lille øv, der kommer hos mig, når Peter på 70, har vundet 10 mill. -
Så tænker jeg, øv dem kunne jeg da godt have brugt.

Eller den følelse der kommer, når jeg ser to nyforelskede -
Øv det var skønt, men hverdagen er nu heller ikke så tosset.

I gennem længere tid har jeg talt med flere på satelitten eller i biblioteket herhjemme, som enten har været udsat for  - eller selv udøvet en voldsom jalousi, på den omklamrende måde.

Min mand og hans anden "kvinde"

Det kan være kvinden, der skal vise manden alle beskeder i hendes mobiltelefon, eller ham - der ikke har tid til at sludre med en bekendt, hvis han selv er nede og købe ind - fordi regnskabets time kommer for hver ekstra minut.

Der har været eksempler på personer, som ikke kunne tale med deres familie, medmindre partneren er/var med.
jeg har også haft besøg fra den anden side af "sagen".
Det, der er kendetegnende for mine besøgende, er at de alle gerne vil arbejde med deres problemer. Og lige i tilfældet med jalousi har jeg gjort den erfaring, at det handler rigtigt meget om selvværd.

Mennesker - der hviler i sig selv, og har et stærkt og godt selvværd, lider ikke af jalousi. Det kan godt være de ikke har meget selvtillid, men selvværd er der nok af.
Kender du dig selv, elsker dig selv, og har det godt med din seksualitet og med den du er - så er det sjældent, at du også lider af jalousi.

Jalousi og mistro er en dårlig bro at bygge forhold på.

Så i stedet for at tage fat i jalousiens grå spøgelse, så vender vi opgaven på hovedet og tager fat i det væsentlige - så kommer resten efterfølgende. Jeg elsker mig selv lidenskabeligt, netop derfor sætter jeg min elskede og vores kærlighed fri - som i historien om kejseren og nattergalen,m så vil min kærlighed vende tilbage, netop fordi jeg fortjener det - ikke fordi den skal..
På samme måde skal min elskede ikke kontrollere mig.

Som alle andre kan jeg ikke kontrolleres, men jeg kan få lyst til at ændre adfærd, der kommer aldrig kærlighed ud af tvang...

Dejlig mandag - håber i alle får en god uge. Nogen der vil med ud og danse på fredag? 

Britta/Tusmelda

Forkælelse

Det er vigtigt at vi forkæler os selv - og dem vi elsker.

Det kan vi gøre på mange måder - en arbejdsnarkoman jeg kender forkæler sig selv ved at arbejde i sin fritid. Det sidste arbejde kalder han bare hobby - fordi det er frivilligt og ulønnet. En anden jeg kender har en skøn veteranbil stående ... vild forkælelse. VI vælger selv, hvad der er forkælelse.

Jeg forkælede mig selv i fredags med en hyggeeftermiddag med en god veninde. Vi rev hele eftermiddagen ud af kalenderen, spiste nogle fantastiske pandekager og slappede helt af.


Men det var ikke forkælelse, da jeg valgte at skifte platform for min hjemmeside - det var ren og skær bøvl. -

Så hvis I leder efter min hjemmeside, kan I kigge i vejviseren (hmm, hun er nok lidt småmuggen, lige nu), så lige nu forsøger jeg at finde en måde at lægge min hjemmeside ud på - så den vel og mærke virker...


Forkælelse er noget vi alle fortjener.
En rigtig god ven har valgt en alternativ måde at forkæle sig selv på. Han laver en time-out. Har solgt sit hus - og går i en slags hi i nogle måneder, for at finde ind til sin kerne.
Det er da en ultimativ forkælelse.

Vi har forskellige måder at forkæle os selv og hinanden på.
Jeg elsker at vandre, min mand vil hade en vandretur, jeg elsker at danse, han gør absolut ikke. Så han vælger baren jeg vælger dansegulvet.

Det er også en måde at forkæle os selv og hinanden på.

Nogle mænd er til blomster, parfume, smykker - knus og kram til deres kvinder -

andre mænd vasker op, laver mad - fylder bilen med sprinkler væske.

Kvinder bruger erotik, gode middage - stryger skjorter eller giver deres elskede en 1/2 times fred efter fyraften..

Forkælelse fra andre får vi, når de synes, vi har fortjent det - ikke når vi synes det.

Det kan være derfor han ikke bliver forkælet, når han tager del i rengøringen.
Eller hun, når bilen er vasket.

Vi kan ikke give noget, vi ikke selv formår - Det er værd at tænke over.

Det bliver så hult, når vi forlanger at blive forkælet - eller "kræver" noget vores partner ikke kan give.

Min mand holder sjældent døren, eller tager mit overtøj og hænger det på plads - men der er andre måder at forkæle sin partner på.
Nogle gange er det også forkælelse at lade din partner gøre noget - han eller hun kan li' og lade være med at forlange at deltage.
Jeg vil da nødigt have min mand til at blande sig inde ved min symaskine, og han skal ikke med på min lange vandretur. Til gengæld skal jeg absolut heller ikke ud med gutterne.

Vi har ting som vi kan forkæle os/hinanden med, og så er der alene forkælelse - eller den vi kan dele med venner.
Gud fri mig vel om min mand skulle med på pigeshoppetur, eller han skulle have mig med til motorløb.
En weekend gennem Sverige, kunne være en fælles forkælelse.

Det er også at forkæle din partner - at vælge ham/hende som vedkommende nu engang er, at acceptere hinandens forskelligheder og sætte pris på dem.

Forkælelse kan være alt fra en flaske luksus vineddike til en æske fyldte chokolader - eller et omsorgsfuldt kram.

Jeg er fuldblods kvinde så er her et forkælelses billede, de skal bruges på næste fredag til bal på Spørring Kro, nogen der vil med?


God weekend til jer alle - og hvis en af Jer lige er smadder skarp på expressionsweb og ftp-overførsler til en linux-platform, så er jeg gerne modtageren af hjælpen...

 Et forsinket weekend knus. Britta / Tusmelda (stadig uden hjemmeside) 

Meditativ Livsstil - Grenen Ansvar

Grenen Ansvar

 Hvor svært kan det være:

Tag ansvar for dit eget liv

Kan andre mennesker ikke lide dig eller går det skidt på dit job –

Den normale reaktion er ofte en ud af disse to:

1.               Du vælger at sige, det er arbejdspladsens og kollegaernes skyld.

2.               Du bestemmer dig til at du ikke er bedre værd, og at der er noget galt med dig.

Det er selvfølgelig sat forenklet op, men det er det normale adfærdsmønster.

Her er den meditative version:                   Stop op og tænk.

Der kan være mange årsager til, at andre ikke kan lide dig. Du ligner måske en eller andens søster, eller svoger - en dårlig kollega...

Vi møder alle sammen hinanden med øjne, ører og følelser farvet af de erfaringer, vi har samlet hver især.

Det er svært at møde hvert enkelt nyt menneske med friske øjne, uden at bruge erfaringsfilteret, 
Så hold op med at måle din værdi ud fra andres mening, den fortæller om afsenderen ikke modtageren. 

 

Du skal derimod se på om du kan lide dig selv, Det er dit ansvar om du fungerer.
Alle andre har også ansvaret for sig selv, der er nogle undtagelser med børn og handicappede, samt senile. Men såkaldt normale mennesker skal kun stå til ansvar for sig selv.

Det er udelukkende mit ansvar, om jeg selv kan se mig i spejlet i morgen med stolthed og god samvittighed. Du har ansvaret for, at du kan se dig selv i spejlet i morgen -

Vi skal ikke tage ansvaret for andre mennesker, når de er voksne (!), selvtænkende og kan klare sig selv. Vi kan komme med gode råd og ideer - Men vi skal ikke blive fornærmet, hvis modtageren forkaster dem - ligesom afsenderen af gode råd til mig, ikke skal forvente at jeg vil elske dem.

Nok om ansvar - jeg har gjort mit, jeg har stemt i dag. God valgnat til Jer alle. Britta / Tusmelda.

Det er ikke kun mig, der ser spøgelser!

 I ved vist allesammen at jeg er født med mine clairvoyante evner. Jeg kan se ind i fremtiden for andre, og jeg kan se ånder (populært kaldet spøgelser), og jeg kan se andre menneskers personlige karaktertræk rundt omkring dem, også på fotos.
Jeg har lært at leve med mine evner og vende dem til en styrke. Det sker dog at andres menneskers syns evner kommer ret meget bag på mig.


En del af mine kunder er mænd. Nogle af disse mænds koner/kærester(ex'er)  er åbenbart i stand til at se noget markant anderledes omkring vores samtaler, end jeg og forhåbentligt også mine mandlige kunder oplever.
Nu som middelaldrende bliver jeg ligefrem beskyldt for at dyrke erotik med mine kunder!!!
Hmmm, jeg føler mig næsten smigret :-)...

Godt nok kan jeg efterfølgende ikke referere fra samtaler, men burde jeg ikke kunne huske den slags akrobatik under/efter en samtale. Jeg håber da osse, at jeg så ville kunne huske min medpart, det er ofte ikke tilfældet.

Det er svært at lide af jalousi, det er et stort arbejde at ændre på egen adfærd. Jeg har arbejdet med mennesker der selv arbejdet for at så det spøgelse ihjel, og andre der har lagt hele ansvaret over på partneren.
Heldigvis lider vi ikke af det her i huset - mange af mine venner er ... mænd (drenge) og det har aldrig været et problem. En af mine bedste venner, lod mig bruge hans hus til samtaler, i Tusmelda's første uger.

Alle spøgelser kan forpeste dit liv, både dem jeg ser (og fjerner)- og jalousiens blegfede, som kan have et frygteligt greb over et menneske.

Jalousi er ofte kædet sammen med tidligere erfaringer med utroskab, uanset hvilken side af plankeværet den enkelte befandt sig. Og en anden stor faktor er selvværdet. Desværre er det et stort arbejde at fjerne netop dette spøgelse. Det hjælper ikke at flytte, skifte partner - eller tage en pille. Lige netop dette spøgelse skal du selv arbejde på at fjerne, men der er hjælp at hente mange steder.

Fredag aften skal min søde mand i byen med mindst 3 kvinder. Jeg håber de får en god aften/nat allesammen. Jeg sætter mig ud i det varme vand i vildmarksbadet, og der er plads til venner (endda af begge køn).

God weekend allesammen.    Britta/Tusmelda

Brud på dæmningen

Søndagens udflugt gik forbi motorvejsbyggeriet ved Silkeborg og til Brande - hvor vi beså elværkets manglende sø, den 7.11 brød dæmningen sammen - se fotos her http://www.brande-elvaerk.dk/dampic.htm.

Jeg ku' ikke selv tage fotos af den manglende sø, for vi kom frem i skumringen. Men her er et skumringsfoto.

Det der er min pointe - er at i dette tilfælde var det måske ikke til at vide at dæmningen ikke ville holde - og at det var vigtigt at gøre noget, inden den brød sammen .

Men vi mennesker har jo også dæmninger, vi samler ofte til hobe - sært nok er vi bedre til at samle dårlige oplevelser sammen til en dæmning, end vi er til at samle de positive oplevelser sammen.

De positive oplevelser har allesammen en god indvirkning på vores liv.

Vi glædes over dem, og så glemmer vi dem måske, i stedet for at bruge dem som en rambuk for at lukke dæmningen op, så vi ikke samler de trælse oplevelser, i en sådan grad at de skaber en overstigelig hindring, indtil der går hul og de oversvømmer vores liv, blotlægger sårbarhed og hvad deraf følger.

Uanset om vi er mænd eller kvinder - så har vi brug for at være stærke nok til at bede om hjælp, inden dæmningen springer - og vi kun har et sumpet bed tilbage, der hvor der skulle være masser af vandspejl.

Vi har brug for gode venner, eller professionelle hjælpere, når vores dæmning er i fare for at briste - lad være med at gå i årevis med en vrede, kedsomhed - angst eller utryghed som bare hober sig op - til en større og større sø, som har en alt over ødelæggende virkning, når først der går hul på dæmningen.

Som vand der løber stærkt og kan vælte, slå alt itu på vejen, kan du ødelægge dig selv og mennesker der elsker dig, ved at lade tingene hobe sig op. Uanset om det er uoverensstemmelser med din chef, eller din elskede - eller det er gamle traumer fra barndom, eller ungdom - noget der skete i går eller for 40 år siden, så er det vigtigt at få givet slip. 

Jeg  tager de små skærmydsler og trælse oplevelser en ad gangen, ser på dem, tænker dem igennem og lægger dem så væk. Jeg prøver altid at lære af fortiden, leve i nutiden og se frem til fremtiden.

Blev jeg klogere, lærte jeg noget af alt bøvlet - er jeg blevet stærkere, og bekymringer er virkelig spild af fantasi.
Tænk i stedet - hvad kan være godt i stedet for hvad kan gå galt.
Uanset hvad der er sket i mit liv, forsøger jeg at se fremad - først ved at tilgive mig selv, og dernæst tilgive den eller de personer, der har "hjulpet mig ud i suppedasen".

Nogen gange handler det bare om at se skoven, ikke det enkelte træ.

Andre gange skal der fokus på det enkelte træ -

Balance er ikke det nemmeste i verden, men der er mange som gerne vil hjælpe.



Forrygende mandag til alle derude i verden - Britta/Tusmelda

Alder (og motion)

Alder…

Jeg har lært en rigtig fin fyr at kende -
Ja, ja – både han og jeg har alderen til at kalde ham noget helt andet – men han er altså en fin fyr.

Han er en af dem der holder sig i form, trods en rimeligt høj alder. !!!

Undskyld, det er ikke pænt skrevet.
Faktisk er han kun omkring 60, og det er jo ingen alder i Dagens Danmark, skønt en 14 årig vil betragte ham som en oldsag, jeg oplevede ham som meget yngre end mig – og med røde kinder må jeg tilstå at det sikkert skyldes at han holder sig i form. Ikke vildt overdrevent – men lige tilpas.

Han har også holdt hjernen ung – Der synes jeg nu godt, jeg kan være med.
Udover at inspirere mig til at motionere en time om dagen, så fik mødet med ham mig også til at tænke over det der sjove med alder.

 Da jeg var barn var der ligesom nogle kategorier, som folk var inddelt i.
Jer der er voksne nok, kan sikkert huske det blålilla hår, som skyldes forkert farvning af gråt/hvidt hår.
Som jeg husker det, blev de meget ældre at se på med det blå hår... i dag er det ofte for at skille sig markant ud at nogle kommer med båt hår - dengang var det vel mere for at passe ind.

Der var der polyesterkitler og forklæder. Tøjstilen der ændrede sig i takt med alderen.
Det var ”forbudt” efter en eller anden sær kodex at vise sig i shorts eller bikini – efter 30.
Det var så vidt jeg husker heller ikke muligt at købe ungt tøj, efter det fyldte 30. år.

Heldigvis er det ikke sådan i dag. Lige før jeg fyldte 40 var jeg på et seminar i kvindelighed, hvor et eller andet lille nips fortalte ,at kvinder ikke kan være langhårede efter det fyldte 40’tyvende år.

Naturligvis blev jeg straks langhåret. (Nå ja straks og straks)...

Det sker at jeg tænker over det, når jeg ser rigtig gamle kvinder (mindst 80) købe tøj sammen med deres børnebørn – nogle sild omkring 30-40 år.

  Nå men det jeg tænker på er at det er fedt at kunne gå på cafe, eller værtshus – gå ud og danse – klæde mig som en 30årig, hvis det er det jeg har lyst til – og så alligevel bare ligne de andre.
Jeg har stadig langt hår – går i korte nederdele, leggings – eller storskjorte – selv om det måske ikke er passende for min alder.
Jeg bliver ikke skævet til, fordi jeg sidder med min mobil og sms’er eller hiver min bærbare op – men der bliver heller ikke skelet til mig, fordi jeg har et par fyldepenne, eller skriver med blyant.
Verden er blevet større, mere rummelig på mange måder.

Jeg kan stadig huske klassens forargelse, da vores 36 årige lærer blev far – tænk at sådan en gammel mand havde haft sex… (vi var 14-15)
I dag er det helt normalt at finde en partner i en sen alder også efter de 60 – og dem der er ældre end mig, virker yngre og yngre.

Til gengæld synes jeg så også at de 18årige slet ikke er gamle nok til at kalde sig voksne.
NÆH, nej da jeg var 18, se der var vi voksne….

Tiderne skifter – heldigvis hver alder sin charme, og lige nu er det fedt at være en moden gammel quinde, og nu osse snart med kondi….
Tak for inspirationen S.Å. Jeg er i gang. Fotos er fra i onsdags - og lige om lidt går jeg min fredagstur. - Er der nogen der vil med?

Hav en forrygende fredag - og forhåbentligt også en god weekend...
Husk min konkurrence på Facebook - der er en session på højkant. Britta / Tusmelda

Ømme tæer, og spirende venskab

Jeg var til bal i fredags - det gav ømme tæer, noget at tænke over og mulighed for et spirende venskab.

Nogen gange kaster jeg mig bare ud i nye oplevelser, også selv om det kan give ømme tæer (eller hvor det nu kan komme til at gøre ondt) - og det gjorde det her projekt.

jeg var til Singlebal - og ja det var måske ikke helt ærligt, men jeg udgav mig ikke for at være single - og jeg fik danset aftenen og natten væk.
ind imellem havde jeg mulighed for at sidde og iagttage alle de andre, der osse var til bal.

Min veninde og jeg holdt os til musikken og dansen, samt muligheden for at møde nye mennesker.

Der er mange forskellige måder at mødes på - og jeg kunne se at mange af metoderne blev brugt af andre.

Når du møder et menneske som du umiddelbart ikke lige "tænder" på - kan du vælge at være afvisende, enten uhøflig eller venlig, men du kan også vælge at være åben og imødekommende - for hvem ved, det kan måske blive til noget godt - også selv om du ikke lige føler, der er kemi.
der kan jo godt være plads til respekt og måske samarbejde, selv om vi ikke ligefrem klikker sammen.

I en dans, handler det om at den ene (typisk kvinden) følge partneren - som skal føre med hensynstagen til kvindens evner. Der skal være plads til begges fødder og ingen må overdrive brugen af den andens overlæder. - I en dans er parterne ligeværdige, men med hver deres rolle.

I et spirende (eller fasttømret) venskab er det på samme måde. Der skal være plads til begges fødder - respekt for forskelligheden - og åbenhed, tryghed.
I venskaber skal der også være en form for kemi.
Vi skal på en eller anden måde matche.

I et kollegialt forhold er det som med dansen, vi har hver vores rolle og kan "danse" sammen med respekt, men vi behøver ikke kemien. 

Hvordan ved vi så egentligt om der er kemi - tja, tjow - det er jo så lige det du skal kunne mærke.
Er den anden person interessant at høre på, gider du
bruge tid på at lytte - altså virkelig lytte?

Og lytter den anden til dig?


Jeg lagde mærke til ved ballet i fredags at nogle mennesker slet ikke fik en chance, men afvist i løbet af ingen tid. Det er en stigende men også usund tendens - at hvis andre ikke lever op til vores ideal - lige med det samme, så gider vi ikke bruge tid på at lære hinanden at kende.

Spirende venskaber skal der altid være plads til i mit liv - håber du også giver plads i dit liv.
Hvad er det værste der kan ske? - at du bliver skuffet, lærer vi af skuffelser - forhåbentligt.

Og så er vi fremme igen ved sagens kerne - alt hvad jeg bliver klogere af, alle der beriger mig - i kortere eller længere tid, dem er der plads til i mit liv.
Måske er det nemmere for mig, fordi jeg kan se bag facaden, men det kan alle faktisk.

Jeg håber på en vidunderlig uge for os alle. Britta/Tusmelda