mandag den 19. august 2013

Vi skal vide, ikke gætte os frem..

Det er et stykke tid siden - jeg har opdateret bloggen - jeg har forsømt den grundet travlhed, med andet arbejde.
Her kommer endnu et afsnit af fløjtetonen - Meditativ Livsstil. Vi var sidst kommet til kvisten TRO.
Så den næste kvist er:

 Luk skabet op 


Du skal ikke gætte dig frem, du skal vide eller ikke vide og det på den fede positive måde.
Kendsgerninger giver viden og spekulationer – formodninger er ødelæggende for dit selvværd.

Du kan sikkert godt se det, læs de to sætninger:

Jeg formoder, fremmede ikke kan lide mig – og derfor snakker jeg ikke med dem.
Eller
Jeg formoder de andre synes jeg er fed og grim…

Hvad bliver resultatet – At enhver kontakt på forhånd har en negativ indgangsvinkel, der automatisk giver mig ret – fordi jeg selv er negativt ladet. Og fordi jeg i kontakten med andre leder efter ord, mimik – tonefald kropssprog der forstærker mine forventninger.

Til gengæld giver denne her sætning/tanke rigtig god respons:

Jeg ved at de fleste mennesker, gerne vil snakke og lære nye mennesker at kende - (i 99% af alle tilfælde, er dette sandt.) jeg ved, jeg er et interessant menneske!

Den indre følelse af tillid, der kommer af viden og tro på dig selv, er ikke gætteværk.
Det er viden om, at du har værdi.
Viden handler også om at dele den viden du har med andre, god viden er altid værd at dele.

Du bliver et mentalt større og bedre menneske som ven, kæreste, medarbejder, kollega, eller chef, når du deler den positive viden, du har.



For mange år siden lærte jeg at lægge våbnene på bordet i forbindelse med samtaler i a-kassen.
Skulle jeg have en samtale om alkoholproblemer, vidste personen der skulle til samtale at den ville handle om lige præcist det emne, og kunne selv forberede sig.
Brug den viden du har, del den med de andre. Skal du snakke med din partner om utroskab så start med sagens kerne, i stedet for at bruge en masse omsvøb.
Jeg har ofte siddet med til bords hvor det vigtigste emne er kommet op til allersidst som en fodnote.

Skjulte dagsordner, og dårlig planlægning eller en ulyst til at tage fat i et ømtåleligt emne kan være årsagen, og det har altid givet dårlige afslutninger, når emnet har været skjult, eller den ene part holder på vigtig viden.  Og vær opmærksom på at sladder er ikke vigtig viden.

Skal to parter diskutere en vigtig sag, er det også godt at begge parter har samme udgangspunkt.

Forestil dig et ægtepar der skal tale lægge et husholdningsbudget.
Hun mener, at de bruger for lidt på kvalitetsmad, grønt og frugt
Og hans er at de skal gøre mere rent, så hans fokus er på rengøringsmidler.

Ingen af dem fortæller den anden præcist, hvad de mener – men lader den anden gætte sig frem.
Det bliver en sjov samtale at overvære, men resultatet bliver ikke godt, og i sidste ende kan det afslutte et forhold, for så er det jo ikke det eneste hvor de to går fejl af hinanden.

Gæt dig aldrig til din modparts motiver eller hensigter, er du i tvivl så spørg ind til kernen. Der er stor forskel på mænd og kvinders generelle handlingsmønstre.

Mænd handler sig ud af opgaver, kommer med løsningsforslag og kvinder taler sig frem til løsningsforslag, eller løser problemet ved at tale om det.
Allerede her har vi nogle nedarvede instinkter som kan give de to køn problemer, hvorfor så gøre det vanskeligere ved at have en skjult dagsorden.
Især i parforhold kan det give store problemer, når du gætter dig frem i stedet for at vide, hvad din partner ønsker, mener, tror og vil.



Jeg havde engang en kæreste, som formodede, at jeg var utro. Havde han nogensinde nævnt det for mig, kunne vi måske have reddet forholdet.
Hans opførsel og formodninger tog livet af forholdet, det var først da jeg gik fra ham, at han fortalte mig om sin jalousi. Al den tid jeg ikke koncentrerede mig om ham, var han mistroisk overfor! Selv da jeg arrangerede en herreaften til hans fødselsdag, optrådte hans som et tvært barn…


Vi kender det også fra gavebunken til fødselsdag og jul.
Ofte køber vi noget vi selv gerne vil have og giver det væk, men har modtageren samme smag?
Og den typiske, som jeg ofte høver:
Hvis han (hun) elskede mig, vidste han (hun) godt - hvad jeg gerne vil have i gave….

NEJ DE GØR EJ – SÅ SNAK DOG MED HINANDEN – SPØRG og SVAR
LAD VÆRE MED AT GÆTTE HVAD DE ANDRE TÆNKER, TROR OG MENER….

Knus derude på en dejlig mandag Britta/Tusmelda 

Ingen kommentarer: