fredag den 30. august 2013

De seneste uger om Utroskab


Der har været mange sjove samtaler og mails i den forløbne tid.


Sjovt nok må det være sæson for utroskabs tanker. Vi ved alle sammen hvad utroskab er - eller gør vi nu osse det.
Jeg har fået et lidt andet syn på det - her på det seneste.
Generelt handler utroskab - om fysisk erotisk kontakt med et andet menneske. Hvad enten vi så blander cigarer elle andre mærkelige ting ind i diskussionen.

"I did not have sex with that woman" - citat Bill Clinton, men hans cigar havde...

Nå men for at komme tilbage til det jeg prøver på at skrive - flere af mine samtalepartnere har på det seneste givet udtryk for de samme følelser som fysisk utroskab vækker - og det har været helt andre årsager end fysisk utroskab. -
Det kan være manden, der  går så meget op i sit arbejde - at han forsømmer konen, eller hustruen der er blevet opslugt af cyberspace, at hun ikke længere deltager i deres fælles liv.




Mennesker der giver sig til at drikke, ryge tjald - eller fordyber sig spil, en hobby eller noget helt andet  - svigter jo også deres partner, og det er vel ligeså meget utroskab som det rent fysiske. Det er blot på et helt andet plan, nemlig på det psykiske.

Det er vel i grunden lige så slemt?

Vi er bare ikke vant til at tænke på det som utroskab. Der er mange par, som ikke deler deres inderste tanker med hinanden, men derimod har venner som bliver brugt som sparringspartnere.

Jeg vil meget gerne høre andres mening om emnet psykisk utroskab - kontra fysisk utroskab.
Næste fredag (eller torsdag) forsætter jeg med dette emne, og så kunne det være rart med Jeres tanker omkring utroskab.



Er psykisk utroskab lige så slemt som fysisk - eller skal vi have mindst en cigar med i spillet for at kunne kalde det utroskab.
Er tillid ikke altafgørende for et forholds overlevelse - vi skal have tillid til hinanden. Tillid til at vores partner gider os...

I kan give Jeres besyv med via facebook, twitter - google+ - eller send mig en mail, så vi får en diskussion igang.
Jeg har haft en del samtaler i de seneste uger omhandlende et anderledes syn på utroskab nemlig - Er det utroskab at give op på parforholdet, og bare blive ved af gammel vane, eller fordi det er bekvemt at være to i hverdagen - men egentligt ser vi ikke længere hinanden?
Og hvis min partner ikke længere ser mig, hører mig - gider mig - er det så utroskab, hvis jeg finder en der gider mig fysisk?

Lige nu vil jeg glæde mig til en weekend i Horsens med min elskede - (jo jeg er gift med ham) - så jeg vil lade emnet ligge til fortsættelse i næste uge. Senest tirsdag kommer der et nyt afsnit om meditativ livsstil.

Knus hinanden derude i den virkelige verden, rør ved, hør og se hinanden... Knus Britta / Tusmelda



mandag den 26. august 2013

Meditativ Livsstil - Respekt

Vi er nu kommet til afsnittet om respekt. Den kvist på det meditative træ, der hedder respekt.



Du skal først og fremmest have respekt for dig selv, men du skal også have det for andre.

For mig handler respekt om at acceptere andre mennesker, som de er - og ikke som jeg synes de skal være. Andre mennesker har ret til at have andre meninger og holdninger end jeg har, og de har ret til at indrette deres liv, som de vil have det.
Min mening, mine værdier betyder lige så meget som andres meninger og værdier. Men det er mig, der suverænt afgør, hvad og hvem der har en berettigelse i mit liv. 

Det er ofte nemmere at have respekt for andre og andres meninger - vi har allesammen nogen i vores liv vi beundrer, men det betyder ikke at det kun er deres mening der tæller.
Du skal have respekt for dig selv, og dine meninger, ellers er der ingen, der lytter til dig. - heller ikke dig selv. 
 
I mange år sad jeg som sagsbehandler i en a-kasse og skulle vurdere om andre mennesker stod til rådighed for et job. Reglerne var firkantede, og ind imellem var ledige, som ikke ønskede at følge dem. Som sagsbehandler skulle jeg vejlede, så vores ledige medlemmer kendte betingelserne, men det var op til den enkelte at følge loven.
Med min erfaring og min viden bag mig, kunne jeg indimellem have svært ved ikke at rådgive – fordi de ledige traf andre valg, end dem jeg fandt fornuftige.
Men den person - der har skoen på, skal jo selv vælge, om der skal være sten i den...
En balancegang at vælge sten til skoen.....

I dag hjælper jeg andre med at afdække deres behov og hvad der kan ske fremadrettet.
Når jeg har sagt, hvad jeg kan se, er ansvaret ikke længere mit, jeg er stadig vejleder og mine kunder skal skal selv vælge deres vej.

Jeg kan kun vejlede ved at have respekt for mig selv, holde min private mening udenfor og ved at have respekt for de personer, jeg vejleder.

Jeg skylder alle jeg kommer i berøring med respekt. Venner, familie, børn – ægtefælle, kunder, kollegaer, kassedamen i brugsen.
Jeg vil selv have respekt til at træffe mine egne valg, der er ingen, der skal presse mig ud i noget.
Så skylder jeg også alle andre plads til deres meninger og valg.

For en del år siden lavede jeg lidt arbejde sammen med en anden selvstændig. Han mente dog, at Jeg ville trække hans firma ned på et lavere niveau, hvis han offentligt gjorde at vi havde noget samarbejde. Fair nok - vi bevarede vores venskab i et langt stykke tid, til han valgte at trække sig.
Jeg har aldrig fortrudt samarbejdet, samtalerne eller vores venskab. Det var hans valg, at jeg ikke hørte til i hans omgangskreds.
Han var senere med i operation X, så han havde så evigt ret, vores niveauer er meget forskellige. Jeg tænker stadig på ham med glæde, jeg lærte meget i de år vi snakkede sammen.
 
Uanset hvem du er og hvad du laver, vil du opleve at blive valgt fra ind imellem. Det skal du respektere, ligeså vel som du kan vælge andre til og fra.
Jeg bliver ind imellem fravalgt fordi jeg er alternativ behandler, eller fordi jeg går med hat - eller hvad der nu er årsagen. Det er fint nok - for så har de mennesker der fravælger mig, alligevel ikke respekt nok til at lære mig at kende.
Det er lige præcis det er ofte er årsagen til voksenmobning - de mennesker der mobber mangler respekt for andre..
 
Jeg fandt engang en geografibog fra slutningen af 40'erne. Her var finnerne beskrevet som mennesker, der går med knive, slås og drikker hjemmebrændt. Italienerne var beskrevet som små og sortsmudskede, svenskerne var reserverede.

Sikke en gang vrøvl. 

Jeg havde en kvartalsalkoholiker i familien en gang. Dejlig person, men jeg havde det svært med drukture i mit selskab og sagde fra overfor det.
Til gengæld var jeg fuld af respekt for hans måde at tackle sit alkoholforbrug på - så vi havde et fantastisk forhold.
Det havde vi ikke haft, hvis jeg ikke havde respekteret, at alkoholen var en del af hans liv og respekteret hans valg. På den anden side respekterede han også mine valg, det lærte mig utroligt meget om respekt.

Nemt var det ikke, det er ikke uden følelsesmæssige omkostninger at lukke andre mennesker ind i dit liv, uanset hvem de er og hvad de står for. Men gør du det uden respekt for dig selv, lader andre invadere din private sfære, uden respekt for dig - så har det nogle endnu større omkostninger.

Netop ved at have respekt for dig selv først og have så meget respekt for andre at du lægger dine våben ærligt frem, vinder du i det lange løb.

Respekt er ikke at komme ud fra prøverummet, klædt efter moden - og ligne noget der er løgn, mens ekspedienten fortæller dig at det bare er lige i skabet.
Respekt vil være at sige: Det er en Ommer.


Her er skuden opkaldt efter en mand der i den grad havde respekt og fik det... 
I det sidste tilfælde vil 99 % af kunder være trofaste – hvorimod kun 1 % kommer igen i det første tilfælde.
På samme måde har jeg det når jeg skal fortælle et andet menneske, at jeg kan se vedkommende er eller har været på afveje.
Det kan være en bekendt der for 20’ende gang starter på samme klagesang, eller en veninde, der ser ud til at drikke for meget.
Af respekt for dem fortæller jeg, hvordan jeg oplever det.
De kan til enhver tid komme med deres opfattelse. Det betyder ikke, at jeg ukritisk tilbyder min uforbeholdne mening til alt og alle.

Ja det kan koste et venskaber undervejs, når omgangskredsen skal vænne sig til at du har respekt nok for dig selv og andre til ikke at feje alt under gulvtæppet.
Ægte venskab holder til respektfulde sandheder.

Prøv det selv – intet er bedre, end ved at opleve tingene selv. Britta / Tusmelda 


torsdag den 22. august 2013

AV AV og du skal ikke sætte dit lys under skæppen...

Det er utroligt så meget inaktivitet en kraftig forstuvning kan afstedkomme. AV AV AV .... Hvad ku' jeg så lære af det - at se mig for, når jeg går.
Havde ellers en del planer, der skulle føres ud i livet - men sådan gik det ikke lige.
Skvattede på det nærmeste over egne fødder og af ren forfængelighed, så også relativ godt ud - da jeg lå der med høje hæle og kun kunne stønne af smerte.
Så jeg brugte lige en dag på læge, skadestue - sidde og ligge med foden oppe, totalt inaktiv - for skulle jeg andet skulle jeg rejse mig, og det gjorde nas.


Nu kan jeg med forsigtighed støtte på foden, så det skal nok gå alt sammen, men jeg blev lige mindet om min egen skrøbelighed. Det er helt fantastisk som min krop kan reparere på sig selv, når jeg bare lytter til den...
Heldigvis kom min niece lige forbi og lagde en ispose og en forbinding, da det var værst og jeg havde mest ondt af mig selv.
Det hjalp ... Ikke kun rent fysisk - men den lille gestus, at hun godt gad bruge ½ time og forkæle mig lidt - det løftede mit humør en del grader, og gav mig mod på resten af dagen og natten med... Og sådan er det jo.

Lidt omsorg virker tusindfold bedre både psykisk og fysisk, end vi umiddelbart regner med - ihvertfald mere end den, der udøver omsorgen ofte regner med. Jeg sov helt fantastisk i nat - netop fordi den omsorg, viste at jeg havde værdi.

Generelt er vi vist ikke så gode til det der med omsorg her i Danmark. Vi vil ikke vide det, hvis andre har ondt .
Jo fysisk ondt, det kan vi jo tage og føle på - et brækket ben, det ved vi allesammen hvad er, men ondt i sjælen, efter skilsmisse, fyringer osv. - Vi vil ikke have et rigtigt svar, når vi spørger en gammel kollega eller ven: "Hvordan går det?"

Vi vil ikke involveres, ikke drage omsorg - vise følelser, tabe ansigt - Og det skal modparten da så sandelig heller ikke - VEL!

Mennesker, der altid spørger ind til hvordan vi har det, kommer med små gaver, eller sender opmuntrende sms'er eller mails - betragtes generelt med mistro - Det er forbeholdt inderkredsen der må det, og så kan det endda også være differentieret.

Jubeloptimister - der altid finder det gode i alt der sker. Jow, jow - Danmark som helhed over en kam, og ikke mindst vi jyder - lad os se det i øjnene, vi er mistroiske.
Hvad vil de opnå med den jubeloptimisme - hvad vil de gøre, dem der jubler over ingenting, når der sker noget stort! -
Det kan jo ligegodt ikke være så fantastisk alt sammen - eller kan det?.


På trods af at jeg absolut er en jubelidiot, er jeg også selv en mistænksom natur.
Hvis nogen roser mig helt vildt bliver der en lille tanke siddende, hvad vil du opnå med det, makker?.
JOW - Jow, og så er det altså heller ikke bedre...

Er det min jyske natur, eller er det noget tillært ? - Jeg ved det ikke.
"Ved jorden at blive det tjener os bedst"...


OG jeg underviser endda i at højne eget selvværd.... Hmmmm...

Og jeg er faktisk ret god til det - 
Ja gu er jeg da så - det ved jeg jo godt. Men tvivlen er der hver gang - min trofaste følgesvend, som også holder mig til ilden - ansporer mig til at gøre mit yderste hver gang.

Jeg er fuld af beundring for alle de mennesker, der har omsorg som en levevej - alle SOSU'erne, sygeplejerskerne, politibetjentene (jo de kan være omsorgsfulde, selv om det ikke virker sådan, når de stopper os for at køre for stærkt). Pædagogerne, lægerne - osv. mange endda til dårlige arbejdsvilkår og ringe løn - og alligevel har de overskud til at fortsætte.

Under sydens sol, har mennesker et andet temperament - de råber og udfolder sig på et helt andet sæt - end heroppe i norden. Livet leves på gaderne, og naboer inddrages i mange små skærmydsler - som ikke gvier anledning til stor ståhej. Vi går indendørs 3/4 af året - men det kan ikke være hele forklaringen på vores knudeliv, i USA fremelsker de en helt anden opførsel - og der har de masser af is og kulde.


I Walmart, Alaska så jeg de ansatte starte deres vagt med at klappe og synge en slagsang.
Og alle ansatte spurgte alle kunder, om de havde det godt, og om de kunne hjælpe med noget.  det var en mærkelig oplevelse, for det virkede faktisk som om de mente det (men nu var det jo også i starten af deres vagt).

We are the greatest...

Forestil Jer lige det i Brugsen, eller i LIDL...
Men vi vil ikke tage skade, af lidt mere stolthed, lidt mere glæde over/ved os selv og det vi hver især kan udrette. Vi har da også haft og har store danskere...
 

Til gengæld er amerikanerne ikke vilde med socialt sammenhold, fælles sygeforsikring og den slags pjat. Jo flere penge og magt => jo bedre et menneske er du? - Der tabte de lige mig!
Ikke noget med fællesskab her - enhver er sin egen lykkes smed, klarer du dig ikke, er du en dårlig smed... Det er aldrig samfundets skyld, kun din egen. For mig at se er der knaster i alle politikker...

Nå, det var nu bare fordi jeg havde ondt, og ikke måtte bevæge mig igår - at jeg kom til at tænke ....
I dag kan jeg bevæge mig lidt og med forsigtighed, men allerbedst når jeg ikke gør det.


Hav en vidunderlig weekend  - dans mine danse -
 Og lad ikke skæppen falde ned over jeres lys.  Britta/Tusmelda






.  


mandag den 19. august 2013

Vi skal vide, ikke gætte os frem..

Det er et stykke tid siden - jeg har opdateret bloggen - jeg har forsømt den grundet travlhed, med andet arbejde.
Her kommer endnu et afsnit af fløjtetonen - Meditativ Livsstil. Vi var sidst kommet til kvisten TRO.
Så den næste kvist er:

 Luk skabet op 


Du skal ikke gætte dig frem, du skal vide eller ikke vide og det på den fede positive måde.
Kendsgerninger giver viden og spekulationer – formodninger er ødelæggende for dit selvværd.

Du kan sikkert godt se det, læs de to sætninger:

Jeg formoder, fremmede ikke kan lide mig – og derfor snakker jeg ikke med dem.
Eller
Jeg formoder de andre synes jeg er fed og grim…

Hvad bliver resultatet – At enhver kontakt på forhånd har en negativ indgangsvinkel, der automatisk giver mig ret – fordi jeg selv er negativt ladet. Og fordi jeg i kontakten med andre leder efter ord, mimik – tonefald kropssprog der forstærker mine forventninger.

Til gengæld giver denne her sætning/tanke rigtig god respons:

Jeg ved at de fleste mennesker, gerne vil snakke og lære nye mennesker at kende - (i 99% af alle tilfælde, er dette sandt.) jeg ved, jeg er et interessant menneske!

Den indre følelse af tillid, der kommer af viden og tro på dig selv, er ikke gætteværk.
Det er viden om, at du har værdi.
Viden handler også om at dele den viden du har med andre, god viden er altid værd at dele.

Du bliver et mentalt større og bedre menneske som ven, kæreste, medarbejder, kollega, eller chef, når du deler den positive viden, du har.



For mange år siden lærte jeg at lægge våbnene på bordet i forbindelse med samtaler i a-kassen.
Skulle jeg have en samtale om alkoholproblemer, vidste personen der skulle til samtale at den ville handle om lige præcist det emne, og kunne selv forberede sig.
Brug den viden du har, del den med de andre. Skal du snakke med din partner om utroskab så start med sagens kerne, i stedet for at bruge en masse omsvøb.
Jeg har ofte siddet med til bords hvor det vigtigste emne er kommet op til allersidst som en fodnote.

Skjulte dagsordner, og dårlig planlægning eller en ulyst til at tage fat i et ømtåleligt emne kan være årsagen, og det har altid givet dårlige afslutninger, når emnet har været skjult, eller den ene part holder på vigtig viden.  Og vær opmærksom på at sladder er ikke vigtig viden.

Skal to parter diskutere en vigtig sag, er det også godt at begge parter har samme udgangspunkt.

Forestil dig et ægtepar der skal tale lægge et husholdningsbudget.
Hun mener, at de bruger for lidt på kvalitetsmad, grønt og frugt
Og hans er at de skal gøre mere rent, så hans fokus er på rengøringsmidler.

Ingen af dem fortæller den anden præcist, hvad de mener – men lader den anden gætte sig frem.
Det bliver en sjov samtale at overvære, men resultatet bliver ikke godt, og i sidste ende kan det afslutte et forhold, for så er det jo ikke det eneste hvor de to går fejl af hinanden.

Gæt dig aldrig til din modparts motiver eller hensigter, er du i tvivl så spørg ind til kernen. Der er stor forskel på mænd og kvinders generelle handlingsmønstre.

Mænd handler sig ud af opgaver, kommer med løsningsforslag og kvinder taler sig frem til løsningsforslag, eller løser problemet ved at tale om det.
Allerede her har vi nogle nedarvede instinkter som kan give de to køn problemer, hvorfor så gøre det vanskeligere ved at have en skjult dagsorden.
Især i parforhold kan det give store problemer, når du gætter dig frem i stedet for at vide, hvad din partner ønsker, mener, tror og vil.



Jeg havde engang en kæreste, som formodede, at jeg var utro. Havde han nogensinde nævnt det for mig, kunne vi måske have reddet forholdet.
Hans opførsel og formodninger tog livet af forholdet, det var først da jeg gik fra ham, at han fortalte mig om sin jalousi. Al den tid jeg ikke koncentrerede mig om ham, var han mistroisk overfor! Selv da jeg arrangerede en herreaften til hans fødselsdag, optrådte hans som et tvært barn…


Vi kender det også fra gavebunken til fødselsdag og jul.
Ofte køber vi noget vi selv gerne vil have og giver det væk, men har modtageren samme smag?
Og den typiske, som jeg ofte høver:
Hvis han (hun) elskede mig, vidste han (hun) godt - hvad jeg gerne vil have i gave….

NEJ DE GØR EJ – SÅ SNAK DOG MED HINANDEN – SPØRG og SVAR
LAD VÆRE MED AT GÆTTE HVAD DE ANDRE TÆNKER, TROR OG MENER….

Knus derude på en dejlig mandag Britta/Tusmelda