En måge i havedammen.

Vi har netop haft en meget uønsket gæst i vores havedam - en måge.

Dammen er overdækket med fiskesnøre netop for at mågerne skal holdes ig væk, men den havde alligevel fundet en vej ned i bassinet.
Hvor længe den havde ligger det, det vides ikke, men den var viklet kraftigt ind i snøren, og min ellers kærlige mand gjorde kort proces med den.

Jeg tror nu også, det var det kærligste, han kunne gøre for den. Mågen var en fredsforstyrrer - en fjende. Og den skulle elimineres, selv om den fulgte sine naturlige instinkter, er det ikke i vores havedam, den skal fouragere. Det er endnu uvist, hvor mange fisk, den nåede at spise.

Mågen fik mig til at tænke på, at det jo ofte er det der sker i min egen velordnede verden.
At der kommer et fremmed element ind - et menneske, et arbejde en opgave, som forstyrrer den orden eller uorden der ellers hersker.

Andre mennesker, eller deres handlinger forstyrrer min verden, sådan vil livet altid forme sig.
Jeg kan blive sagt op, opleve at mine arbejdsopgaver bliver ændret væsentligt - udsat for mobning, vinde i lotto, blive forelsket, forladt - eller hvad der nu sker i et ganske normalt menneskeligt liv...




Som jeg ser det, har jeg tre valg:

Jeg kan vælge at betragte alle andre og deres handlinger:

Som fredsforstyrrer.
Jeg kan lukke alle andre ude af min sfære, være ugæstfri  og afvisende - Mit liv bliver så heller ikke beriget af andres input - men min verden bliver så heller ikke forstyrret, ingen kan tvinge mig til forsat udvikling.

Naturligt velkommen input.
Jeg kan også vælge at lade forstyrrelserne indgå som en naturlig del af min hverdag, vælge det ud, der passer ind i min sfære - lære nyt og udvikle mig som menneske.

Min sidste valgmulighed er at blive fanatiker.
Ignorere alt jeg ikke bryder mig om, leve i et parallelunivers, omgive mig med mennesker der har det som jeg. For mig at se er det det samme som at være religiøs fantast. Alt det der ikke passer ind i min forestillingsverden udelukkes.

Vi skifter jo selv strategi og model, alt efter vores udfordringer. Jeg forsøger altid at se på mine egne muligheder og evner med neutrale øjne for ikke at hænge mig fast i "plejer, bør og skal".
Jeg tror på at udfordringer skal mødes med åbent sind og åbne øjne, for mig handler livets udfordringer om en rejse med personlige og faglige udfordringer.
En af mine kunder, Lene sagde den anden dag. "Jeg begår ikke fejl, jeg øver mig bare rigtigt meget i at leve livet".



Det er en fantastisk indstilling at have til tilværelsen, den kan vi alle lære af. Jo bedre vi bliver til at lære af vores fejl, turde begå og stå ved dem - jo nemmere bliver vores liv.
Jeg arbejder meget med lige netop den del både i forbindelse med samtalerne, kurser samt foredrag - og forsøger naturligvis også at efterleve mine egne principper i hverdagen.  



Jeg drømmer om at en af mine sidste tanker bliver: "Jeg levede fuldt ud, jeg fortryder ingenting!"

Jeg håber I allesammen finder Jeres udgangspunkt...  Britta / Tusmelda