Men bortset fra det er jeg helt tilfreds.
Jeg har lige været ude og arbejde med en hel gruppe vejledere, omkring selvværd og anderledes samtalemodeller end de helt gængse.
Jeg synes det var alletiders - jeg måtte virkelig være på dupperne hele tiden, det var fantastisk udfordrende.
Jeg håber alle andre deltagere også havde det sjovt, og fik noget med hjem - som de måske kan bruge i det daglige arbejde. Men jeg tror egentligt, at jeg fik den største gevinst.
Min overskrift på workshoppen / foredraget var at det aldrig er synd for nogen.
Hvad er det der sker, når du synes noget er synd, og du ikke undertrykker dine følelser, men udtrykker det i ord, mimik, kropssprog eller tonefald. Så er du med til at fastholde den person, du har medfølelse med i en form for martyrium, hvor det negative får fokus, og vedkommende ikke kommer ud af stedet.
Så uanset hvad andre har været igennem, og uanset hvad min helt private personlige mening er, så er det aldrig synd for nogen, overhovedet.Det er vigtigt at komme videre, uanset hvad der er årsagen til at jeg eller du går i cirkler og ikke kommer ud af stedet.
Stilstand og tungsind avles ved medlidenhed, enten den kommer fra andre, eller fra os selv.
Og den handlekraft, der modvirker stilstanden, kan være langt, langt væk..
Den kan dog findes igen - handelkraften altså, for hvem gider lede efter tungsind, nej vel?
Jeg kan godt lide korsveje, kryds eller som på billedet, at vejen deler sig, så jeg har flere valgmuligheder.
Jeg ser mig heller ikke tilbage og ruger over det jeg vælger, for der kommer altid en ny korsvej, en ny deling - et nyt vejkryds. Og vælger jeg at gå tilbage, så er det et nyt valg.-
Der findes mange forskellige værktøjer til at bekæmpe depression, tungsind - hvad du nu foretrækker at kalde den tilstand, hvor ingenting indeholder ret meget lys. Et af mine vigtigste redskaber er det mest simple i verden, nemlig vejrtræknings øvelser.
Der er naturligvis mange andre værktøjer, og øvelserne kan ikke stå alene. De skal kombineres med blandt andet samtale, meget gerne også motion. Er det muligt, så er begge dele helt fantastiske sammen.
Billederne i dag er fra min tur på Hærvejen i 2012. Den blev ikke så lang som planlagt, for jeg skulle absolut forstuve foden kraftigt ved at træde forkert i en vandpyt. Så i stedet for at vandre alene gennem Jylland og bare nyde den fantastiske stilhed, fik jeg 14 stille dage, med foden godt hævet, isposer og masser af læsestof. Men det var alligevel rigtigt godt, for vejret var ikke med mig. Den ene dag jeg gik hældte jeg faktisk vand ud af mine vandrestøvler, så de kunne holde vand. Selv om det var inde ikke ude.
Min mentale årlige renselse bliver en forlænget uge igen med rygsæk og vandrestøvler, forventningens glæde er næsten lige så stor som turen bliver.
Hav en pragtfuld mandag, derude... Knus Britta / Tusmelda
Ingen kommentarer:
Send en kommentar